Niels Iversen Bager
Mordet i Ravning
Indholdsfortegnelse
Historien er: Niels Iversen Bager (én af mine tip2oldefædres sønner) skyldte aftægtsmanden Mikkel Nielsen penge. Niels og hustruen Christense Pedersdatter var ganske forarmede. Niels ombringer Mikkel, fratager ham de penge, han netop har betalt ham. 1 måned senere findes liget af Mikkel i en rugmark i Ravning, og da man søger at dreje ligets hoved, “skilles det fra kroppen”. Niels blev dømt til døden for drabet.
Sagen om Niels Iversen (Bager) er forlængst opklaret og beskrevet: alligevel har den optaget mig. Det kan skyldes, fascinationen over at sidde på arkivet i Viborg og på Rigsarkivet i København med de gamle dokumenter, hvoraf det fremgår, hvorledes Mikkel Nielsen kom af dage, hvorledes Niels Iversen (Bager) blev idømt en livsstraf (som er en en dødsstraf i vores terminologi)), men undgik denne, fordi han blev benådet af kongen, og blot afgik ved døden i Horsens Tugthus den 3. juni 1876. Dødsårsagen var tuberkolose.
Niels Iversen rejser i 1833 som 14-årig Tjenestedreng til Nyekirke Sogn (Thyregods nabosogn). (Thyregod kirkebog, C448-4, kort 7 af 11). Hans sidste rejse bliver turen til Horsens Tugthus, hvor han er på tilgangslisten som “Niels Iversen Bager 1” den 17. juni 1873 med bemærkningen “Livsstraf – gift” (Horsens Tugthus’ kirkebog C415 C-3, kort 1 af 4, fol. 28).
Dømmende kommissionsdomstol nedsat 21. december 1872 bestående af Andreas Holmblad og Otto Knudsen, assessorer i Københavns kriminal- og Politiret. Desuden beskikkedes overretsprokurator Ferdinand Tvermoes som anklager og Peter Casse som forsvarer.
Kommissionen skulle undersøge omstændighederne ved Mikkel Nielsens død 24. juni 1872. Den 29. juli 1872 fandtes han død i en rugmark, efter at have være savnet i over én måned, og under den efterforskning som herredsfogeden i Nørvang-Tørrild Herreder foretog, opstod der mistanke om en forbrydelse, uden at noget dog konkret kunne bevises. Den 17. oktober 1872 indstillede herredsfogeden sin efterforskning, og allerede 20. november fik assessor Knudsen kgl. ordre om at overtage undersøgelserne, der førte til det resultat, at der kunne rejses sigtelse mod husmand Niels Iversen Bager, som aflagde fuld tilståelse.
Niels Iversen Bager havde overtaget et husmandssted i Almstok, og i den forbindelse også aftægtsforpligtelser over for Mikkel Nielsen. Pga. en fortvivlet økonomi havde han ikke kunnet betale, hvad han skulle, og til sidst var fallitten rykket så tæt på, at han ikke så anden udvej end at myrde Mikkel Nielsen og røve hans penge. Under afhøringerne kom det desuden frem, at familien forsætligt i 1871 havde brændt den ret forfaldne ejendom ned, for at få assurancesummen udbetalt.
Kommissionen holdt fra 24. november 1872 til 16. januar 1873 21 møder, og den sidste dag afsagdes dødsdom over Niels Iversen Bager samt 2 års forbedringshusstraf til hustruen Chrestense Pedersen for ildspåsættelse. Derudover skulle de godtgøre Mikkel Nielsens bo 21 rdl. samt tilbagebetale brandforsikringen på 660 rdl. For den første strafs vedkommende appelleredes til Højesteret, hvor dommen stadfæstedes 25. marts 1873.
Kilde: LAK, Kommissionsdomstolsarkiver udskilt af Københavns kriminal- og politiret nr. 22.
Benådningen har jeg fundet i Registranten for Justitsministeriets 1. kontor, 1873, fol. 118. Det sker den 3die Mai 1873, at Chr Rex skriver til Amtmanden over Veile Amt, at Niels Iversen (Bager) skal benådes fra sin livsstraf mod at han sættes til Tugthusarbeide paa Livstid.
Fol 118 No. 350:
“Iversen, Niels med Tilnavn (Bager), Livsstraf Eftergivelse for Manddrab.
– Ordre til Amtmanden over Veile Amt.
Christian den Niende.
Os er af vor Justitsminister allerundedanigst fored___ en den 25de Marts d.A af Højesteret paadømt Sag, hvorunder Tiltaltalte Niels Iversen (Bager) for Manddrab i medfør af alm. borgerl. Straffelov §186 er tilfunden at faa sit Liv forbrudt. Efter at have taget denne Sag med samtlige dens Omstændigheder under alleh. Overveielse, ___ ___ ___ tilkjende, at vi allenaadigst ville have be. Jens Iversen (Bager) eftergivet den ___ ___ Høiesteretsdom, som hoslagt følger, i falden Livsstraf mod at han sættes til Tugthusabejde på Livstid. Skrevet i Vor Res. Kjøbenhavn d 3dei Mai 1873 Chr. Rex.”
Hvorfor bliver Niels benådet af kongen, når nu Højesteret lige har dømt ham til døden? Jeg rodede med spørgsmålet et par dage, og kom til den konklusion, at kongen næppe selv havde fået den fremragende idé at benåde Niels Iversen (Bager). Der måtte ligge noget sagsbehandling til grund for denne beslutning, og sagsbehandlingen måtte bero på en ansøgning fra enten Niels selv eller fra hans advokat. Bortset fra, at det hele er håndskrevet, er der ikke meget forskel på sagsbehandlingen den gang og nu.
1. kontors forestillingsprotokol – 1873 – Forestilling nr. 65. (Højesterets dom befinder sig også i denne forestilling) (Teksten herunder er normaliseret mht. stavemåde.)
Allerunderdanigst forestilling angående livsstrafs eftergivelse for Niels Iversen (Bager). Ved Højesterets dom af 25. marts dette år er Niels Iversen (Bager), der var sat under tiltale for manddrab, Røveri, meddelagtighed i brandstiftelse og ulovlig omgang med hittegods, i medfør af straffelovens § 186 dømt til at få sit liv forbrudt… Her følger en udredning om, hvorledes fire af rettens 11 dommere voterede for en straf, der lød på Tugthusarbejde for livstid, mens de syv voterede for en livsstraf. … Det indstilles i overensstemmelse med de fire voterende dommere, til Deres Majestæts nåde, at livsstraffen eftergives. “I denne forbindelse er det særligt fremført, at tiltalte, der med sin familie befandt sig i en meget forknyt økonomisk stilling, havde grund til at være forbitret over, at den afdøde, – der fra flere sider beskrives som en havesyg og uærlig person, og i hvis mangt det stod ved ___ at bruge sin [Ark] mod tiltalte at skille ham ved gård og ejendom…”. Der er ikke en ansøgning fra Niels eller hans advokat i sagen.
Sagen mod Niels er udførligt, spændende og med indlevelse beskrevet i Egon Vestergaards bog fra 1989: “Mikkel Almstok – Mordet i Ravning 1872”, hvorfra følgende er hentet:
I samme sogns kirke, hvori N.F.S. Grundtvig en snes år forinden konfirmeredes, var der fremstilling efter hjemmedåb 30/3 1819. Gårdmand i landsbyen Dørken i Thyregod sogn Iver Olsen og hustru Birthe Nielsdatter holdt barnedåb for deres lille søn Niels Iversen uden at ane, hvad fremtiden havde at bringe. Således er det for alle. Men én ting står urokkeligt og fast. Barnet er inddøbt til Guds nåde.
Vi vil i denne lille beretning få at se, at selv kongen gør brug deraf i et brev til Niels Iversen. Af Guds nåde, Konge til Danmark osv. Men det varer mange år, og vi skal være vidne til en kæmpetragedie forinden.
Fire år senere på næsten samme tid af året fødtes den 11/2 1823 Christense Pedersdatter i Højen sogn lige syd for Vejle. Hun var datter af husmand Peder Jørgensen og hustru Anna Elisabeth Jacobsdatter. Hendes forældre flyttede ganske kort tid efter til Kærbølling i Bredsten sogn.
Christense var pige på Kølholt, og Niels havde tjeneste på Haraldskær, da de den 13/11 1846 fik barn sammen. (Peder Nielsen – red.) Året efter den 17/4 1847 viedes de i Skibet Kirke, og familien flyttede til hans hjemsogn, og i 1848 indkaldtes han til deltagelse i treårskrigen 1848-50. I denne periode fødte så deres næste barn den 24/6 1850 (Iver Nielsen – red) ifølge Thyregod kirkebog. Tre år senere og ligeledes i Thyregod sogn fødtes endnu et barn den 2/3 1853. (Birthe Nielsen – red.) De var nu far og mor, to drenge og en pige, da de flyttede ind i en lille og meget mager ejendom på Riis mark i Givskud sogn.
I hjemmet på Riis mark fødtes yderligere fire børn:
Juleaften 1865 mistede familien den datter, der fødtes 21-12-1855. Hun blev altså 10 år og 3 dage og begravedes på Givskud kirkegård den 29-12-1865.
Familien bor på Riis mark i Givskud sogn ved folketællingerne 1/2 1860 og 1/2 1870. Men i foråret 1870 flytter de så til Almstok i Randbøl sogn. Der ses ikke noget om, at de får skøde på gården. Denne ejendomsbesiddelse af matr. nr. 5a af Almstok i Randbøl sogn ligner mest af alt en stråmandhandel. Der fulgte en aftægtsmand Mikkel Nielsen med, og det var nok hele ulykken. Fire ting falder jeg over på Landsarkivet i Viborg, og de peger alle hen mod noget, der er rablende galt: to kirkebogsudskrifter, en mentalundersøgelse og en politianmeldelse. Men først hjemmet på Riis Mark i 1860 og 1870.
Niels Iversen, 40, Gift, Husmand, født i Thyregod
Christense Pedersd., 37, Gift, Kone, født i Højen
Peder Nielsen, 13, Ugift, født i Skibet
Iver Nielsen, 11 Ugift, født i Thyregod,
Birthe Nielsen, 7, Ugift, født i Thyregod,
Anna Elisab. Nielsen, 4, Ugift, født i Givskud,
Therkel Nielsen, 2, Ugift, født i Givskud
Niels Iversen, 50, Gift, Husmand, født i Thyregod
Christense Pedersd., 47, Gift, Kone, født i Højen
Birthe Nielsen, 16, Ugift, født i Thyregod,
Therkel Nielsen, 11, Ugift, født i Givskud,
Nielsine Jørgine Nielsen, 7, Ugift, født i Givskud,
Jørgen Pedersen Nielsen, 4, Ugift, født i Givskud.
Kirkebogsudskrift Randbøl sogn 24/6 1872. Dødsfald: Mikkel Nielsen – 55 Aar – blev fundet død i en Rugmark på Ravning Mark i Bredsten Sogn af en Høstkarl. Senere tilstod Hmd. Niels Iversen (Bager) af St. Almstok, af hvem Mikkel Nielsen nød Aftægt, at have myrdet ham. Begravet på Randbøl Kirkegaard 5/1 1873.
Kirkebogsudskrift Bredsten sogn 25/6 1872 Dødsfald: Mikkel Nielsen af Almstok fandtes på Ravning Mark i slutningen af Juli Maaned i forraadnet Tilstand, saa at kun Skelettet var tilbage. I slutningen af Aaret bekendte Hmd. Niels Iversen (Bager) i Almstok at have ombragt ham. Først da blev det tilladt at begrave ham, hvilket skete på Randbøl Kirkegaard 5/1 1873.
Mentalundersøgelse i anledning af forhør om Gaardbrand og Omgang med Hittegods. Hoffemeier var mødt og afgav saadan Erklæring: Arrestanten Niels Iversens Hustru, Arrestantinden Christense Pedersdatter, hen ved 50 Aar gammel, som jeg i gaar og i dag har undersøgt, er i fuldstændig besiddelse af alle sine Aandsevner, svarer tydeligt og bestemt paa alle de hende forelagte spørgsmål agående hendes tidligere og nuværende Forhold og maa anses for at være juridisk og psykisk fuldkommen tilregnelig. Hun mener i gaar at lide af nogen Hovedpine og Fortumlethed, som dog i dag for det meste er forsvunden. Hun vil derfor kunne fremstilles til Forhør uden nogen Skade for Helbred.
Til Politimesteren for Nørvang-Tørrild Herreder. Mandagen den 24. Juni, da var min Fader Mikkel Nielsen af Almstok i Vejle for at hæve et Pengebeløb, som Niels Iversen af Almstok skulle betale ham, og som skulle erlægges på Sagfører Gyntelbergs Kontor i Vejle. Pengene blev betalt til min Fader, men siden den nævnte Dag har han ikke været hjemme, og Ingen har set ham. Da jeg befrygter, at han paa en eller anden maade er kommen af Dage, tillader jeg mig herved at anmelde Sagen for den ærede Politimester, idet jeg andrager om, at undersøgelsen må blive indledet, og at navnlig 1) Niels Iversen, som skal være fulgt med min Fader ud af Vejle og 2) Værtshusholder Jens Pedersen i Nørregade i Vejle, samt 3) P. Damgaard i Veje maa blive afhørte til Oplysning i Sagen. Givskud Mark 25/7 1872
Sign. Laust Mikkelsen.
“Mikkel Almstok – Mordet i Ravning, 1872”. Af Egon Westergaard, 1989
Christianshavns Straffeanstalt, Protokol over Kvindefanger X, 1873-1876, side 11A, fange 325. LAK.
Horsens Tugthus, C415 C1, kort 4 af 4, fol. 106
Horsens Tugthus: Dom nr. 1133/8-74. Fangenr. 1. Overflyttet fra Viborg den 17. marts 1874. Sygejournal 1.1868-76. B205-294
Justitsministeriets 1. kontors forestillingsprotokol – 1873 – Forestilling nr. 65
LAK, Kommissionsdomstolsarkiver udskilt af Københavns kriminal- og politiret nr. 22
Thyregod-Vester, C448-1, kort 3 af 3, fol. 77, sp. 4., No. 364
Viborg Tugthus: Protokol over mandsfanger 1873-74. B204-65
Nyeste kommentarer