Brændende ønske om adoption

Adoptanterne ønskede sig et barn

Jeg er dykket ned i adoptionssagen. Jeg er igennem processen med at danne et overblik, for sagen er enorm. Nu er jeg startet forfra for at trække detaljer ud. Det er så spændende.

På forhånd var det mit gæt, at det var mine biologiske forældre, der ville være de allermest interessante; det var dem, der satte gang i læseprocessen, men sådan er det faktisk ikke. De er jo bare “papirbårne”, beskrevet på en gammel skrivemaskine, og jeg kender dem stort set ikke. Noget er skrevet i hånden og kopierne er så dårlige, at det nærmest er ulæseligt.

Selvfølgelig er der inderligt ligegyldige ting, jeg aldrig har vidst, og som sikkert kun få mennesker ved om sig selv.

Min situation er bare, at jeg skal – og næsten altid har skullet – læse mig til det, jeg vil vide. Og så vokser magien på en eller anden måde. Når kagedåsen er svær at nå, smager småkagerne bedre.

Jeg har ikke haft nogen til at fortælle. Min biologiske mor “fødte bare” og de andre “hentede bare”. Der var lige knapt tre år mellem de to hændelser. Nu ved jeg imidlertid:

• Fødselstidspunkt: kl. 22:55. Ca. fire uger for tidligt.
• Fødselsvægt: 2.800 gr.
• Længde: 48 cm.
• Andet: Gulsot ved fødslen.

Adoptivforældrene er de mennesker, jeg husker. Det spændende/sjove er at koble Mødrehjælpen i Holstebros beskrivelser med mine egne erindringer, og det meste passer ret godt sammen. Mine adoptivforældre sætter sagen i gang allerede i sommeren 1962 (længe inden der er tænkt på mig). De kan først hente mig i sommeren 1966. Fire år er længe at vente på sagsbehandlingen. Det var der næppe nogen, der fandt sig i i dag.

Noget af det virker helt hen i vejret. De bliver fx. spurgt, nærmest en passant, om de har overvejet at adoptere to børn (sådan nærmest “når de nu er i gang…”. Måske var der overskud af børn dengang, før aborten blev fri?). Mødrehjælpen noterer, at parterne virker noget overrumplede, og andrageren svarer, at det skal de lige drøfte indbyrdes. Da Mødrehjælpen kommer på besøg næste gang – uanmeldt i frokostpausen – er de blevet enige om, at de nøjes med ét barn, og at de foretrækker en pige på ca. to år. Det får de: en på 2¾, der selv løber rundt i Odden Kirke til dåben, og som var svær at indfange til selve dåbshandlingen, har jeg fået fortalt. Herudover har det nok været lidt bøvlet at holde en knapt treårig over dåbsfadet.

De har en lille hvid puddel, og den er Mødrehjælpens sagsbehandler også meget interesseret i. Man drøfter de opdragelsesproblemer, der er med den, og på den baggrund konkluderer man, at parret vil være velegnede forældre…

Min far havde haft fåresyge

Nu ved jeg pludselig, hvorfor min far var steril: han havde fåresyge som barn. Da de sætter sagen i gang, har de været gift næsten syv år. Jeg har altid troet, at de ikke vidste, hvorfor der ikke kom nogen børn ud af det, men det må de jo da have vidst.

De er glade for børn, og naboen, Skjerns politimester, fortæller som vandelsattestant, at hans børn er glade for at komme ind og lege hos dem. Det gælder i sær den yngste på syv år.

Styr på økonomien

Min mor arbejder faktisk ikke, for det er ikke nødvendigt, men da hun gerne vil ud at møde nogle mennesker i Skjern, tager hun et lille job i et renseriindleveringssted fra 9:30 – 11:00, så frokostpause og dernæst igen fra 13:30 – 16:00. Det indbringer ca. 100.000 i nutidskroner årligt. Hun udtaler til Mødrehjælpen, at hun har aftalt med arbejdsgiveren, at så snart de modtager et barn, kan hun sige op.

Min far er ansat som appreturmester på “Skjern Trikotagefarveri”. Det indbringer en gage på 31.000 kr, som svarer til ca. 350.000 kr. i nutidskroner årligt. Herudover har de en personbil og obligationer svarende til ca. 100.000 i nutidskroner. De bor til leje, selvom de udmærket har råd til selv at bygge et hus. Samlet betegnes det som særdeles gode økonomiske kår.

En sjov bemærkning er, at de ikke tager på fisketure i fritiden, for andrageren vil hellere være hjemme i haven. Det passer ret godt til min forestilling om ham. Jeg kan simpelthen ikke se ham for mig med en fiskestang.

Tiden på børnehjemmet og Rigshospitalets afdeling G

Jeg har troet, jeg ingenting vidste om tiden de to steder, men når jeg læser “med lup”, kan der alligevel uddrages lidt. De oplysninger har jeg haft i 18 – 20 år, men jeg læste det ikke så nøje første gang.

Børnehjemmet indlægger mig på Rigshospitalet (RH), fordi de synes, jeg “ligger så underligt sløvt og slapt hen”. De skriver til RH, at de tror, jeg er retarderet både fysisk og psykisk ¹. Det synes RH ikke, så der er en vældig korrespondance mellem de to, hvor de nærmest skændes på skrift (selvfølgelig pænt pakket ind) om, hvem der har ret. RH skriver, at de på ingen måde finder mig slap eller tilbage, eftersom jeg “nærmest bliver rasende på en mandlig læge, der kommer for at foretage en undersøgelse.”

Da de er næsten færdige med at skrive sammen, bliver jeg leveret tilbage til børnehjemmet. Lægen på RH bliver dog ved at tænke over, at det forekommer ham mistænkeligt, at barnet er så forskelligt vurderet af de to instanser, så vedkommende betinger sig at kunne besøge mig på børnehjemmet, inden overdragelsen til den nye familie finder sted, da “det vil være blodig synd for adoptanterne, hvis der virkelig er noget galt”.

Den samlede konklusion fra RH er: “Jeg personligt tror, at dette er et normalt barn, som måske nok er noget særpræget af temperament, måske også lettere retarderet…”. “Hun forekom mig på ingen måde dårligt udviklet og jeg vil skønne det bedste for dette barn at komme væk fra spædbørnehjemmet og i en familie, som er i stand til at tage et måske lidt trodsigt og temperamentsfuldt barn. – Man ved dog ikke, hvor meget børnehjemmets atmosfære har influeret på hendes adfærd. Som sagt tror jeg personligt ikke, hun er tilbage, hvilket børneafdelingen heller ikke har fundet”.

I forbindelse med faderskabssagen er der også indhentet skoleattester fra de biologiske forældre. Attesterne er normale, bortset fra at min biologiske far “ikke er flittig” og min biologiske mor må gå tredje mellem om.

Da han har en blodsygdom, der ikke er arvelig, og tror, der kan være andre mænd i spil som fader, er der også udtalelser fra universitetets Arvebiologisk Institut. Der er ikke noget til hinder for, at han er faderen, og man finder ikke noget eugenisk til hinder for adoption. Jeg måtte slå “eugenisk” op i DDO. Det betyder nærmest “arvehygiejnisk” eller “racehygiejnisk”.

Hver en sten er så sandelig vendt. Men det er selvfølgelig også rigtigst. Det er trods alt et liv og en fremtid, der skal tages ansvar for.

---

¹⁾ Jeg har tænkt på, om “retarderet” måske i klinisk forstand bare betyder “forsinket”, jfr. latin, og ikke er det, vi sædvanligvis forstår som en form person, der er mindre begavet?