808

Psykiatrisk Center Hvidovre – afdeling 808.

Jeg er så glad for at være her, føler mig tryg her, medarbejderne er så søde og omsorgsfulde, ja og så kender vi jo hinanden temmelig godt, eftersom jeg har været her 10 gange ca. Som faste kontaktpersoner har jeg fået de to medarbejdere, jeg sætter allerstørst pris på: Mona og Hanne.

Eneværelse med egen nøgle, og så kugledyne af mærket Protac. Jeg sover simpelthen så godt med den. Jeg tror, jeg køber en derhjemme, selvom den er dyr. Den vejer syv kilo og giver en eminent kropfornemmelse og ro. Jeg har en anden derhjemme, men den er pseudo.

Jeg er glad for at være et sted, hvor de tager sig af mig, eftersom jeg ikke lige kan selv.

jeg talte med bagvagten om alle de interessante diagnoser, der flyver rundt i Glostrup. Hun havde (selvfølgelig) ikke umiddelbart nogen kommentarer til dem, men jeg tror, de kigger på det.

På natbordet står en stor flot buket fra mine kolleger.

De andre patienter virker også søde.

Alle omstændigheder er bedst mulige. Nu skal det gå fremad.

12 replies
  1. Anette
    Anette says:

    godt du kom “hjem”

    det lyder lidt luxuriøs sammen lignet med min oplevelse… jeg husker 3 sengs værelser uden skillevæge/gardiner og med bad på gangen…..
    dog mener jeg bestemt det du nu tilbydes med eget værelse er absolut nødvendigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Anette

      Ja eneværelse er fint og fornemt, og jeg sætter stor pris på det. Jeg har masser af gange ligget på tre- og firsengsstue og brugt badet på gangen. Jeg synes bare ikke, det er rimeligt, at proppe fire psykisk syge mennesker ind i det samme lille rum.

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Det har sine fordele at være stamkunde 🙂 Du har prøvet turen før og ved, hvad jeg vil sige i stil med “all the best”.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Ja stamkunde er ikke værst, det er kun lidt pinligt at være her igen!

      Som sagt føler jeg mig tryg her, og jeg bliver her, til jeg ikke længere er bange for mig selv derhjemme. Det er lidt sindssygt at skrive, men det er sådan, det er. Der er mange ting, der er selvmodsigende: fx hvis jeg nu virkelig ville fra verden, var der jo ingen grund til at være bange for mig selv. På den anden side er det min tilbagefaldsmuligjed og har været det, siden jeg var 14.

      Svar
  3. Gitte
    Gitte says:

    Kæreste Hanne!
    Godt at du endelig er kommet igennem slusen på Glostrup, der denne gang virkede til at have været noget af en prøvelse! Øv!
    Dejligt at du nu er på 808, hvor du er i trygge rammer, blandt det søde personale, der kender dig så godt! Intet skal forklares, intet skal forsvares!
    Hils skønne Mona fra mig! Guld-pige!
    Stort kram og tanker Gitte

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Gitte

      Velkommen til min blog og mane tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Jeg bryder mig bestemt ikke om Glostrup, de mangler indlevelse, eller også er det bare fordi 808 og jeg kender hinanden så godt. Det værkste var dog alle de diagnoser (seriøse), der fløj gennem luften. Dem kan jeg slet ikke komme overens med. Melita må hjælpe mig, men det gør hun sikkert også gerne, når jeg nu er stamkunde.

      Jeg hilser Mona!

      Svar
  4. mia gerdrup
    mia gerdrup says:

    Hvor er det dejligt at du er “kommet hjem”, – og ikke mindst at du føler dig tryg.
    Trygheden er udgangspunktet for at du kan indgå i en god dialog omkring din behandling.
    Jeg sender mange tanker og gode ønsker i din retning.
    God bedring.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mia

      Mange tak skal du have! Ja jeg er så glad for at være her. Jeg behøver ikke fortælle hele min historie, for de kender den til bevidstløshed! Måske forkæler de mig også lidt – fx at jeg får mine favoritkontaktpersoner, men det gør ikke noget 🙂

      Jeg glæder mig til at se en læge, der kan tale de der diagnoser igennem med mig.

      Svar
  5. Merete Falk Pless
    Merete Falk Pless says:

    Kære Hanne
    Jeg har fulgt dig igennem noget tid . Håber sådan du får dem hjælp du har brug hos de mennesker du stoler på. Du går en tung vej og klarer det fantastisk. Du er et dejligt menneske og jeg ønsker dig alt godt. Mange kærlige tanker Merete svanegården PS håbet du får min hilsen – skriver normalt ikke herinde

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Merete!

      Tusind tak for din kommentar. Den skulle lige godkendes, da det er din første. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Hvor er jeg glad for at høre fra dig! Jeg var så glad for dig på Svanegården.

      Du har ret i, at det er en tung vej. Det er også derfor, jeg føler, at jeg ikke kan mere. Jeg fejler hele tiden noget nyt. Det kan ikke blive ved på denne måde. Jeg vil bare gerne passe mit fleksjob og så rode med nogle ting derhjemme, men skal det åbenbart ikke være.

      Du er hjertelig velkommen til at skrive her hos mig igen. Det vil kun gøre mig glad.

      Kh.
      Hanne

      Svar
  6. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Så kunne jeg læse dit indlæg!

    Godt, at du kom “hjem”, forhåbentlig kan de professionelle, der kender dig bedst, hjælpe dig. I det mindste skulle du ikke have noget at frygte fra “flyvende diagnoser”. Hvis man skal have en ny af dem, skal det sq godt nok helst ske på et informeret grundlag.

    Dejlige kolleger, du har. Det er skønt at få at vide, at de tænker på dig. Ærgerligt, at du ikke bare kan beholde dem! Men det sidste ord er vel heller ikke sagt i den sag.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Det sidste først: ihvertfald det næstsidste ord er sagt mht. FKN. Kontrakten kan max forlænges to måneder. Jeg kan slet ikke se mig selv markedsføre mig selv overfor en ny arbejdsgiver, og jeg ved ikke hvor jeg skal finde kræfterne til at være ny medarbejder på en ny arbejdsplads, for det er jo en hård proces.

      Ja – skal der nye diagnoser til, så skal jeg have information og hjælp. Jeg er i gang med at læse om autisme. Jeg synes slet ikke, jeg kan genkende noget i mig selv. Men det står jo i journalen og jeg har selv nævnt det, så vi skal jo snakke om det, men det vil jeg også gerne HER. Det kan jo ikke blive ved med alle de indlæggelser. Noget må der ske, hvis jeg skal klare det.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *