De 64.500 fattige børn

De kan altså ikke gøre for det!

’Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever i fattigdom i Danmark. Det er første gang, vi kan måle på fattigdom igennem et helt år efter kontanthjælpsloftet blev indført.’

64.500 børn lever i fattigdomSådan skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) som overskrift på deres pressemeddelelse den 3. december 2018 om analysen af konsekvenserne af kontanthjælpsloftet.

Analysen er også omtalt af Dagbladet Politiken den 3. december 2018.
Det er Danmarks Statistik (DST), der sammen med AE, har udviklet et redskab til at vurdere, om et barn er fattigt eller ej. De læner sig i vidt omfang op ad den tidligere fattigdomsgrænse, der blev afskaffet for at afskaffe fattigdommen.

Den primære årsag til de mange tusinde fattige børn er kontanthjælpsloftet, der jo blev søsat for at straffe netop børnefamilier og især de enlige mødre. Altså har det virket.  Jeg har aldrig forstået, hvor netop de enlige mødre skulle straffes. På grund af deres enlighed? På grund af at de havde tilladt sig at få et barn?

Ifølge SDG-målene (DSTs målemaskine) er man fattig, hvis husstandens indkomst er under halvdelen af medianindkomsten i Danmark. Medianindkomsten er den midterste indkomst i Danmark, hvilket vil sige, at præcis 50 procent har en indkomst over medianindkomsten, og 50 procent har en indkomst, der ligger under. Rapporten medregner ikke studerende.

Dvs. når halvdelen har en indkomst, der er lavere end halvdelen af halvdelen, må en temmelig stor andel af befolkningen være fattige; det er dog næppe 25 pct. for sådan kan man ikke regne. (Det fremgår senere, at der er tale om ca. 254.000 fattige).

Beskæftigelsesministeren, der er minister for overførselsindkomsterne, mener ikke, der er noget problematisk i dette, for regeringen har (sammen DF?) ønsket at øge incitamentet til at tage et job. Mantraet ’Det skal kunne betale sig at arbejde’ lever i bedste velgående.

Beskæftigelsesministeriet lavede en jubelrapport over resultaterne af JobReform 1 (kontanthjælpsloft og 225-timers-regel). Den viste, at der var kommet 190 personer i beskæftigelse, og at den reduktionen af den gennemsnitlig varighed på kontanthjælp svarer til 3,4 dage. Tallene blev trukket tilbage efter CEPOS havde været ude at sige, at det var noget sludder.

Der skal komme en ny ‘Effektanalyse af JobReform 1’ i efteråret 2018, og det er det da nu, men jeg kan ikke finde den.

Julehjælp til de fattigste med børn

Organisationer, der uddeler julehjælp, har allerede travlt. Det er varierende, hvad man kan få, men for det meste er det poser med madvarer til juledagene, juletræ, lidt gaver – eller gavekort til mad hos REMA og et gavekort til Fætter BR.

Det drejer sig om følgende organisationer.:

  1. Mødrehjælpen
  2. Frimurerlogen
  3. Børnesagens fællesråd
  4. Julehjælpen
  5. Børnenes kontor
  6. Mange kirker via menighedsplejen
  7. Dansk Folkehjælp
  8. Blå Kors
  9. Frelsens hær
  10. Røde kors
  11. Logen Concentus under Serapions Ordenen
  12. Kirkens Korshær

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

64.500 børn lever i fattigdom
I ffølge SDG-målet, som er den lyseblå kurve i figuren, er der i dag ca. 254.000 fattige. Det nye mål kan ikke opgøres før 2015 uden databrud, da det er baseret på den nye formuestatistik. Det er i 2015, den fattigdomsgrænse afskaffes.

Børnefattigdommen er blevet enorm. Det kan ikke være sandt, at mere end 64.000 børn skal vokse op i fattigdom i et moderne ‘velfærdssamfund’, for hvad betyder ‘fattigdom’ for det enkelte barn? Ingen mulighed for at gå til sport,  ingen muligheder for at gå til børnefødselsdage, da man skal have en gave med, for stor involvering i familiens skrantende økonomi jf. ‘Barndom på bistand‘(fremragende dokumentar fra DR1 i fire afsnit), spiser jeg for meget af maden? er der nok til os alle?

AE konkluderer i den ni sider lange analyse:

2 ud af 3 af dem, som rammes af kontanthjælpsloftet, har børn. Fattigdomsydelserne bør ændres, så de ikke rammer børnene i så voldsom grad, som vi kan se af tallene for 2016 og 2017.

Og det kan man vel egl. kun være enig med dem i?

Her er flere poster om fattigdom i Danmark.

3 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg hørte herom i går, og kunne forstå, at der er kommet 500 i arbejde som en direkte følge af kontantloftet og antallet af børn under fattigdomsgrænsen er øget med 12000. Det er godt nok en voldsom negativ effekt af at få nogle få mennesker i arbejde.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja jeg læste også om det i går og blev egl. ret forfærdet over det. 64.500 med en vækst på 12.000 er ganske enkelt både ubegribeligt og forfærdeligt.

      De 500 mere i arbejde behøver jo ikke at skyldes kontanthjælpsloftets ‘motivationsfaktor’ men kan lige så vel skyldes, at konjunkturerne har ændret sig. Det ved ingen.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.