3,40 kilometer

Psykiatrifonden gør meget ud af at fortælle, at motion er godt mod mange forskellige psykiske lidelser. De nævner specifikt angst og lettere depressioner her. I dag fik jeg tanken om at prøve det selv, selvom jeg hverken har angst eller depression (i øjeblikket), så jeg cyklede op til Damhussøen og gik de 3,4 kilometer rundt. Fedt at have overskud til det, også selvom det ikke er noget særligt. Den silende regn og torden kom først, da jeg satte mig op på cyklen igen.

Jeg tog turen med den lange del først og så et ophold på den lille cafe. Her indtog jeg en latte og en belgisk vaffel, hvorved jeg sikkert fik fem gange så mange kalorier som de 189 jeg i følge Endomondo forbrændte.

Det blev til en gennemsnitshastighed på 5,3 km/t. og det er et fint tempo, synes jeg da selv.

Lysten, til at proklamere at jeg nu vil gøre det hver dag, er selvfølgelig stor, men jeg vil afholde mig fra det, da det ikke er realistisk. Men jo flere dage jeg kan komme afsted jo bedre. Jeg har været alt for “kropsdoven” det seneste år!

Jeg vil gerne i gang med at cykle igen, men jeg er stærkt hæmmet af ikke at kunne finde vej, fordi jeg ikke kan huske, hvor jeg skal henad, og jeg bliver ikke klogere af at kigge på et kort. Jeg kan simpelthen ikke visualisere vejen, jeg skal. Alle siger, at jeg bare skal bruge en GPS; problemet er, at jeg ikke kan finde en, der medtager cyklister og gående, dem jeg kan finde er alle for bilister. Hvis en af jer kender en for cyklister, vil jeg være glad for at høre om det.

14 replies
  1. Donald
    Donald siger:

    Jeg håber at fare vild en gang imellem, det føles så forfriskende nyt. 🙂 Jeg husker de gange, hvor jeg troede jeg var på vej hjem men var i den anden ende af “verden”. Spøg til side, det er godt at man kan bruge Google Maps (app) på den måde.

    Hvad med at gå en tur ad Damhusåen til Valbyparken eller hvor den nu fører hen? 🙂 Derefter må det blive på cykel til Vestceinten, jeg mener at der nu er en flot cykelsti dér. 🙂

    Supergodt at komme igang. Jeg tog også en lille tur i går aftes, trods at det var blevet “for sent” – en aftentur *skal* jo foregå lidt sent 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      I modsætning til dig har jeg bestemt ikke lyst til at fare vild, for det minder mig bare om min elendige hukommelse. Jeg skal bestemt i gang med Google Maps, for det er da bare så smart. Tænk at jeg ikke selv er kommet på det noget før.

      Hvad mener du med “Vestceinten”, det har jeg aldrig hørt om før eller er det bare en tyrkfejl.

      Ja det er godt at være kommet i gang. Det er jeg rigtig glad for.

      Svar
  2. Eric
    Eric siger:

    Når du nyder det, er det da bare om at komme i gang! Jeg er måske teknologisk udfordret, men jeg vover alligevel at nævne, at der engang var noget, der hed kort. Man skal godt nok selv finde ud af, hvor man er ved fx at sammenligne gadenavne, men kort løber aldrig tør for strøm og virker også, hvis dækningen svigter. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja nemlig og nu er jeg så kommet i gang – og det er godt.

      Selvfølgelig har jeg prøvet med kort, som jeg også har skrevet. Jeg synes bare, at problemet er, at der skal man også nogenlunde kunne se det for sit indre blik, for at få noget ud af det. Jeg forsøgte det, da jeg skulle til Psykiatrifonden efter lidt tids fravær derfra. Kortet sagde mig absolut intet, jeg blev simpelthen ikke klogere af det.

      Svar
  3. Jørgen
    Jørgen siger:

    Godt gået – og cyklet. At gøre det kan blive til en vane, så bare klem på. Du kan cykle på Hvidovrevej, den ene vej og den anden. Eller i den parallelle Vigerslevpark. Det kræver ikke kort.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak skal du have. Jeg vil mægtig gerne gøre det til en vane, og jeg tror også, jeg vil afsted i dag. Vejret ser jo fint ud.

      Fint med idéer til, hvad der kan gøres uden kort. Måske skulle jeg en dag prøve, om jeg kan finde vejen ind til byen. Det har jeg indtil videre ikke turdet, fordi jeg er bange for, at det ikke vil lykkes.

      Svar
  4. Inge
    Inge siger:

    Godt at du har overskud til at komme ud på både cykel og gåben. Du kan bruge google map appen, man kan vælge både bil, cykel og at gå når man søger ruten.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *