,

230 rubrikker

Min seng er flyttet

Jeg befinder mig endnu engang på det, der plejede at hedde Psykiatrisk Center Hvidovre. For postens indhold er det nye navn uinteressant.

Man kan kun være i akutmodtagelsen i Glostrup i tre dage, hvorefter man bliver transporteret med taxa til Hvidovre. Det var altså rarere, da der også var en modtagelse her. Det er en belastning at blive flyttet, også selvom jeg kommer til mennesker, jeg kender og som kender mig. En, jeg kender særligt godt, sagde, da jeg stod og tudede af ulykke over at være her igen: “Vi er her for dig”. Mere kan jeg ikke ønske mig.

Rubrikkerne

Der var givet besked om, at jeg skulle være klar til transport kl. 12:30, og det var jeg så selvfølgelig. 12:15 kom hende, der talte til mig, som var jeg et barn, med et spørgeskema med 39 spørgsmål fordelt på 230 rubrikker. Da hun kom for at hente det, måtte jeg sige, at det kunne jeg simpelthen ikke overskue! Hun måtte tilbage og spørge en eller anden, om det var i orden. Det var det så, men hun puttede det i min taske med en reminder om, at jeg helst skulle udfylde det på nettet senest niende december. Det oplevede jeg som grænseoverskridende. Jeg skal nok bestemme over indholdet af min taske, men måske er jeg bare lige urimelig?

Jeg udfylder det, hvis jeg får lyst! Det gør jeg nok ikke.

Det er selvfølgelig umådelig positivt, at de gerne vil have patienternes feed back udover den feed back, man også skal give på apppen, som dog kun har 11 spørgsmål. Som tidligere beskrevet er jeg bare hamrende træt af at skulle stå for diverse virksomheders kvalitetsarbejde: “Tryk ni hvis du var tilfreds”. Det må de selv finde ud af.

For eksempel kan de lade være at tale ned til mig (Glostrup) og for eksempel kan de sørge for, at der er stikkontakter nok (Hvidovre). På indeværende stue er der i alt en stikontakt til to eltandbørster, to iPads og to iPhones (kan substitueres). Byggeriet er fra før alskens elektronik, fair nok, men måske kunne man have banket nogle stikkontakter op før man lagde ny linoleum og malede den lange gang?

Gentagelse fremmer forståelsen

I dag mødtes jeg af en sød ung læge, der gerne ville høre alle de ting, jeg også har fortalt ca tre gange i Glostrup. Hun syntes, det var flot, jeg selv havde regnet ud, det var en psykose. Det synes jeg nu ikke. Fx er Psykiatrifondens hjemmeside meget oplysende.

Da det er første fulde dag i morgen/i dag onsdag, skal jeg igen til lægesamtale. Jeg har heldigvis gemt mine noter, så jeg kan huske at sige det samme.

Natlige bekymringer

Når man ligger vågen et “nyt” sted på en tosengsstue, hvor den ene seng gudskelov er tom, men det er sikkert en stakket frist, kan små problemer blive store, og problemer af ukendt størrelse kan blive endnu større. Jeg tog fat i Berit, og hun hjalp mig af med nogle af bekymringerne:

De sørger for den endelige medicinafklaring og bestiller dosisdispenseringerne på mit eget apotek. Bliver der et “slip” pakker de det til mig. Jeg troede, jeg skulle rode DPC  ind i det, og jeg kunne ikke regne kalenderkoordineringen ud.

Forsigtigt luftede jeg bekymring over, om lægerne koordinerer og arbejder sammen. Det kunne hun selvfølgelig ikke svare på. Jeg er bare så bange for  at alt det, Kasper, Christina og jeg har opnået, går fløjten fordi “min tissemand er større end din”.

Nå det går nok alt sammen, og det er bare fordi, det er nat.

6 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Stik det spørgeskema skråt op i den manglende stikkontakt, så får du ikke stød. Det er lavet for deres “målbare” skyld, ikke din. God bedring! At du brokker dig, ser jeg som et sundhedstegn 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Det har du da nok ret i! Jeg smider det ud, når jeg er færdig med at vise det til medarbejderne her på PCH. De tager sig også til hovedet. Eller msåke tager jeg det med hjem og scanner det, så I kan se, det ikke er bare løgn og latin.

      OK – så brokker jeg mig noget mere. Tak.

      Svar
  2. Jørgen
    Jørgen says:

    Da jeg læste teksten, forekom den underliggende vrissenhed at være et sundhedstegn. Til hende der talte til dig som et barn, kunne du sige “Don’t mother me”.
    Mon ikke spørgeskemaet er en bureaukratisk opfindelse, og, når man tænker på den vist nok rigelige mængde af sådanne i sundhedsvæsenet, derfor formentlig ret irrelevant. Det er formentlig glimrende ikke at udfylde det, idet ingen så behøver bruge tid på at indtaste det på en pc.
    Hvorfor mon det er FLOT at man selv kan regne ud man er psykotisk?
    Nå, ikke mere brok herfra. Måtte medicinen blive den rette. God bedring.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Hvis jeg nu indtaster det på nettet, sparer de at gøre det! Jo mere jeg tænker over det,men det prøver jeg på ikke at gøre, jo mere flebet finder jeg det. Idéen med patientinddraggelse er jo grundlæggen både god og rigtig. Realiteten er bare, at rigtig mange af mine medpatienter (heller) aldrig vil være i stand til at udfylde det; deres problematikker er bare nogle andre end mine. Gennem de fire år, jeg har spillet med på dette hold, har jeg deltaget i adskillige undersøegelser og you name it. Ejeg har bare aldrig set et resultat. Nu orker jeg snart ikke mere.

      Det med det flotte: de bliver så glade, når man har stor/god sygdomsindigt, og det er jeg grundlæggende enig i, idet det bevirker, at man kan søge hjælp.

      Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det er da bare for meget, at du skal belastes med spørgeskemaer! Det er ikke noget at byde syge mennesker, ja selv raske mennesker kan få knopper af den slags, har jeg hørt.

    Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig om samarbejdet mellem diverse instanser angående din medicin. Det ville jeg også gøre i dit sted. Det er nok bare med at stille så mange spørgsmål til det, at de bliver nødt til at konsultere journalen ekstra grundigt.

    God bedring!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Ja jeg må altså sige, at jeg var ved at falde af pinden over det spørgeskema, da jeg slet ikke kunne overskue det, og at skulle gøre det på 15 minutter… 230 rubrikker. Jeg følte mig så uformående, og det gider jeg egl ikke oveni alt det andet.

      Du har nok ret i, at jeg bare må stille en masse spørgsmål, og tydeligt give udtryk for min angst/bekymring. Den overlææge der er her er vist nok meget dygtig men også ret arrogant, og jeg kunne let forestille mig, at hun kunne ønske sig at overrule den ca 20 år yngre Kasper.

      Tak

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *