,

112

Bare rolig der er ikke sket noget

Collagen herunder er med billeder fra min biologiske slægt med min mormor Agnes Benthe Licht (1912 -1980) og min tipoldefar Christian Wilhelm Rask Licht  (1843 – 1902), der var en stor murermester i København.


En ven skrev i formiddag “farvel” på Facebook (FB). Jeg spurgte “Hvad mener du?”, en anden skrev “?”. Svaret var “Jeg har fået nok”. Efter lidt parlamenteren på FB besluttede jeg at ringe 112, og blev stillet om til Købehavns Politi. Jeg synes ikke, man må sidde så alvorlig en trussel overhørig, og under alle omstændigheder er det et råb om hjælp.

Hos politiet var de ikke meget for at tage imod min anmeldelse, for det var jo ikke ulovligt, det min ven foretog sig. De ville i øvrigt gerne have mit CPR-nummer, og vide hvor vi kendte hinanden fra. Jeg måtte jo så sige, at vi kendte hinanden fra Lænken – og så var vi jo nok stemplede.

Jeg måtte argumentere med arme og ben, for at de skulle køre forbi hos ham og tjekke, om han havde taget livet af sig. Tænk jeg troede, det var en af politiets opgaver. Måske var han bare døddrukken, men derfor skal det da tjekkes alligevel. Jeg tænker, at man ikke annoncerer sit selvmord på FB, men jeg tror, det er et alvorligt og højt nødråb. Jeg spurgte dem, om de ville give mig en tilbagemelding. Det ville de ikke.

Jeg håber ikke, jeg nogensinde får behov for Københavns Politi.


Collagen herunder er fra Brede Klædefabrik, hvor min slægt har været fra 1890 til ca. 1956. I 1890 indvandrede min oldefar som hattemagermester fra Frankfurt an der Oder og arbejdede i hatteafdelingen, der senere flyttede til Skodsborg. I 1956 rejste min farfar og farmor fra Brede til Randers, hvor græsset var lidt grønnere, fordi min farfar ikke var på god fod med den nye ledelse på Brede.

Herunder er et udsnit af nogle af de mange fine billeder, jeg har fået fra Heidi Løkkegaard Larsen, som jeg langt ude er i slægts med. Vi deler i hvert fald interessen for Thyregod Sogn.

Herunder er forskellige sort/hvide-billeder fra min mormors og morfars side:

6 replies
  1. Donald
    Donald siger:

    Så sent som 1966 kunne man købe hestedækken – godt til gulvtæppe! – i Brede Klædefabrik. Jeg tror at det oprindeligt kun var for militær-folk.

    Billederne fra Klædefabrikken og fra Mormor og Morfar er meget fortællende – smukt! Jeg kan huske at have set billedet af soldaten fra Thyregod sogn i en tidligere historie – så de billeder gør indtryk 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Jeg tror ikke du har ret i, at det oprindeligt kun var for militærfolk – du mener hele Brede Klædefabrik ikke? – det har jeg i hvert fald aldrig hørt om. Billederne fra fabrikken er nogle, jeg selv tog, da jeg var der sidst. Det hele kompleks tilhører jo nu Nationalmuseet, og der er en permanent udstilling fra/om maskinrummet, hvor alle væve mv. stod.

      Det glæder mig meget, at du kan lide mine collager. Jeg har meget sjov med at lave dem, og på den måde aktivere de gamle billeder.

      Svar
  2. Donald
    Donald siger:

    Måske mente han bare at have fået nok af Facebook? Det er jo både et socialt-medie som udfylder et behov men samtidig har lidt slagside i retning af reklamer? Og som kan drille ved ikke at vise de nyeste indlæg fra de mennesker, man er interesseret i at følge?
    Ja, jeg tror vi er nødt til at vænne os til at politiet ikke er til for at checke om folk har det godt, eller om der er nogen, som har tænkt sig at begå selvmord. Desværre.
    Kan man bruge Lænken eller andre foreninger til at holde hinanden i hænderne? Jeg har faktisk tænkt på at jeg burde begynde at være med i en morgen-ringekæde fordi jeg ikke vil ligge død i et par dage inden man finder mig! 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      (Det er da vældig hyggeligt at sidde og skrive med dig her midt om natten)

      Jeg tror, han var døddrukken, og det er selvfølgelig ikke politiets opgave at se efter den slags. Men det da være deres opgave at tjekke potentielle selvmordere.

      Jeg synes, Lænken har mange styrker, og også meget man ikke finder i AA, der jo “bare” er et fællesskab for mænd og kvinder, der har besluttet ikke at drikke længere. Jeg tror godt man kan bruge lænken til holde-i-hånd. I hvert fald har jeg mødt søde mennesker i Hvidovre Lænken, som jeg godt kunne drikke en kop kaffe med eller få en sludder med på telefonen.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Kirsten

      Det glæder mig, du kan lide collagerne. Det er sjovt at lave dem.

      Nogle dage kørte jeg med et andet “Theme”, hvor man kunne zoome, men det var bare så kedeligt, at jeg vendte tilbage til det gammelkendte, og der kan du desværre ikke zoome. Jeg har spurgt mig lidt for, og det viser sig, at den funktionalitet ikke er en standard i themes, men at det skal programmeres særskilt, og så bliver det desværre også for dyrt for min pengepung. Jeg kan rigtig godt lide “Structure” som det nuværende theme hedder, for det skiller sig ud fra alle de andre, så jeg tror ikke lige, det står for en udskiftning. Beklager.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *