Metodistkirken på Vejle vesteregn

Forældrene ere Methodister

Man skal ikke læse ret længe i Thyregod kirkebog, før man undrer sig over de mange metodister på egnen. Gang på gang står der i anmærkningerne til Fødte Mandkøn og Fødte Kvindekøn: "Forældrene ere Methodister". Christian Tirsgaard, der selv er fra egnen og frivillig på Give Lokalarkiv, der også rummer det tidligere Thyregod lokalarkiv, har i denne artikel skrevet om metodisterne. Artiklen var primært tiltænkt Christians egen familie, men den er også relevant for slægtsforskere, der støder på metodister i slægten.

Teksten er af Christian Tirsgaard

"Metodistkirken blev stiftet i England den 17. juni 1703 af en mand, der hed John Wesley. Metodismen kom til Danmark i 1858 og er i dag en frikirke med ca. 5.000 medlemmer, der hører under United Methodist Church, der er den største metodistkirke. Den udskiller sig ikke meget fra vores evangeliske - lutherske lære; mest deri at hvor vi automatisk modtager troen gennem dåb og konfirmation, så skal metodister personligt tilegne sig den gennem omvendelse og offentlig bekræftelse af troen. Den er stadig meget udbredt i USA, hvor der er mange menigheder overalt.

Metodismen kom til Vejle i 1860 med en vejlensisk skibsfører, der sejlede på København, og var blevet vakt derovre. En Markus Nielsen tog ud fra Vejle og forkyndte. Han holdt nogle møder i Give, og i 1866 kom han også til Enkelund skole, men nåede kun at holde 2-3 møder, før sognepræsten fik ham udelukket fra skolen.

I stedet åbnede gårdejer Niels Jensen, "Højgaard", Thyregod sit hjem for ham og hans tilhængere. Første gang jeg hører om et metodistkapel i Enkelund er, da min farmor Ane Jensine Hermann bliver døbt der i 1878; og da hun efter sin konfirmation får sin skudsmålsbog, er det Pastor Anthon Bast, der underskriver. Om han eller en lægprædikant har døbt hende, ved jeg ikke (mere om ham senere). Men allerede fra 1866 begynder notitsen "Familien er Metodister" at fylde i Thyregod kirkebog.

Kapellet har sikkert været et rum, dertil indviet, måske hos en bonde. At kapellet lå i Enkelund skyldes formentlig, at Enkelund var det åndelige centrum på egnen; godt nok lå kirken i Thyregod, men skolen lå i Enkelund på mat. 1b, der egentlig havde været et fæstehus med jord under "Enkelundgaard". Stedet kaldtes "Nørhede". Den var i 1836 flyttet fra Thyregod og derud.

I 1880 blev Enkelund skole nedlagt, og der blev bygget en ny i Thyregod. Den 27. november 1882 fik Andreas Andreasen auktionsskøde på skolelodden, og senere samme år udstykkede han parcellen mat. 1s med skolebygning til metodistmenigheden. Selv beholdt han en parcel mat. 1r. Hovedparcellen solgte han til Jens Nielsen og Mathias Christiansen.

Jens Nielsen var født den 5. december 1850, som søn af gårdejer Niels Andersen og hustru Birthe Marie Jensdatter på "Lille Enkelund", familien tilsluttede sig menigheden, og Jens Nielsen virkede nogle år som prædikant i Enkelund. I 1883 rejste han til Lolland og blev præst ved kirken dér.

Metodistmenigheden havde også et kapel i Vemmelund ved Give. Det er sikkert etableret hos Peder Christensen, "Pedersminde". Han blev i 1880 gift med Abelone Mathiasen fra "Tirsgaardsminde" i Dørken, og med hende er metodismen nok kommet til Vemmelund. Peder og Abelone var blevet gift i Metodistkirken i Vejle, men deres børn blev døbt i Vemmelund, ligesom hans søster blev viet dér i 1890.

At Metodismen ikke har så stor interesse i dag vidner nedlæggelsen af mange af deres kirker om. Kirken i Give blev afhændet til boliger i 1982. Af de mange afhændede kirker kan nævnes:

Skt. Johannes Kirke, Svendborg, indviet 1882, afhændet 1996
Skt. Jacobs Kirke, Odense, indviet 1889 afhændet 1968
Skt. Pouls Kirke, Holstebro, indviet 1891, afhændet 1968
Batania kirken, København, indviet 1892 afhændet 1994
Skt. Pouls Kirke, indviet 1898, afhændet 1985
Vor Frelsers Kirke, Fåborg, indviet 1902, afhændet 1982
Jesuskirken, Lemvig, indviet 1906, afhændet 1976
Betlehemskirken, Holbæk, indviet 1908, afhændet 1998
Vor Frelsers Kirke, Silkeborg, indviet 1923, afhændet 1998
Markuskirken, Vonge, indviet 1921, afhændet 2000
Matthæuskirken, Slagelse, indviet 1924, afhændet 1961
samt mange kapeller især på Bornholm, hvor der dog stadig er flere kirker

Men der er også steder, hvor der er bygget nye flotte bygninger til afløsning for små og gamle kirker og kapeller. Steder hvor der stadig er store menigheder.

I Gladsaxe byggede man Wesleykirken i 1994
I Strandby byggede man en ny i stedet for en lille en fra 1924
I Nexø byggede man Ebenezekirken i 1989 i stedet for en fra 1895
På ungdomsskolen Lægården i Holstebro indviede man en kirkesal i 1987
I Frederikshavn byggede man Vor Frelsers Kirke i 1971 i stedet for en fra 1881
Den mest kendte er nok Sct. Pouls Kirke i København fra 1866, den omdøbtes i 1884 til Sct. Markuskirken, og i 1912 til Jerusalemskirken.

Pastor Anthon Bast - hyrdedrengen fra Løkken

Pastor Anthon Bast er historien om hyrdedrengen fra Løkken, der endte med at være biskop i hele Skandinavien. Han var født i 1867 og opvokset i Løkken, blevet omvendt der. Som 23-årig fik han som en af de første her i landet sin eksamen som præst.

De første fem år var han i Vejle, derefter 10 år i Odense, (min farmor tjente hos ham, da hun var i Odense) derefter blev han distriktsforstander i København.

I 1924 blev han anklaget for bedrageri overfor menigheden, og det var ikke småpenge, det drejede sig om. Han blev i 1926 idømt tre måneders fængsel for underslæb på omkring 200.000 kr., og også for at have begunstiget familie og venner med lønninger, for ikke at lave noget; for eksempel fik en nevø det dobbelte af en årlig præsteløn for at skrive en lille klumme i månedsbladet. Endelig var han anklaget for et forhold til en gift kvinde.

Da han havde udstået sin straf i sommeren 1926, var han stadig biskop over hele Norden, og han var elsket af menigheden. De fleste så han som martyr. Men en nedsat kirkeret i Haag fradømte han i 1927 bispejobbet, og en svensker blev valgt, dermed blev Nordens bispesæde flyttet til Stokholm.

Emauskirken i Give blev bygget i 1894 som afløser for kapellerne i Enkelund og Vemmelund. Måske var der flere små kapeller på egnen, der, indtil kirken blev bygget, var underlagt kirken i Vejle. Det var en smagssag, om man ville døbes, vies mv. i kapellerne, eller man ville rejse til Vejle. Modsat rejste præsten fra Vejle ud til menighederne; med kirken i Give fik man selv en præst. Et særkende ved ceremonierne var, at man ikke brugte faddere og vidner, man betragtede hele menigheden som faddere og vidner. De kirkelige handlinger blev indført både i metodistkirkens og folkekirkens kirkebog. Metodistkirkens medlemsliste findes i Viborg.

Dokument fundet ved nedbrydningen af tårnet i 1986:

Billede af metodistkirken i Give

Den 11. maj 1912 blev grundstenen til tårnet lagt, det blev bygget for frivillige bidrag fra menigheden, klokken blev skænket af de unge, murerarbejdet blev udført af Ølvi Kidholm, tømrerarbejdet af P. Sørensen, tag og blik, af blikkenslager Mogensen.

I 1912 var kirkeværger: P. Vemmelund, Chr. M. Tirsgaard, Andreas M. Tirsgaard, Hans Rasmussen, L. Christiansen og Poul Hermann. Medhjælpere: P. Christiansen, Anders Jacobsen, Bøje Christensen, Niels Chr. Nielsen, Carl Nielsen, Jacob Jensen, Martin Mortensen, Marius Eriksen og Anthon Hansen.

Præst / Forstander: Lauritz P. Larsen.

Lokalprædikanter: Jørgen Christensen, Øvli Kidholm og P. Vemmelund.

Æresmedlem: Hjuler, Niels Nielsen.

Formand: Øvle Assenholdt

Formand for (Eprv F) Ole Madsen

Formand for juniorer: Hans Erik Poulsen Hermann.

Søndagsskolebestyrer: Ølvi Kidholm og Carl Nielsen.

Metodistkirken har sin egen hjemmeside, ligesom kirken har udgivet bogen "Den Danske Metodistkirkes historie".

En kort historie om metodistkirken her på egnen; kirken, der kom til at præge en stor del af min slægt."