Indlæg

, ,

Mellem to stole

Dementi

Det er gået op for mig, at jeg har svaret Henny Stewart delvist forkert i en kommentar til en tidligere post. Derfor vil jeg gerne rette op på det.

Selvom man har en psykisk sygdom, der ikke er i udbrud, kan man være indlagt på en psykiatrisk afdeling, men det er kommunen, der betaler, mens borgeren fx venter på et bosted. Kommunen skal selvfølgelig betale, da det er dem, der ikke kan stille et bosted til rådighed. Det koster kassen, når borgeren falder mellem to stole. Og man må vel sige, at en sengeplads på et åbent afsnit kunne være brugt bedre – fx til en af dem, der sidder ude i Glostrup og venter på at komme til 808 (altså når man indregner flowet).

Jeg skrev i kommentaren, at det var overlægen, der havde været på spil igen i den konkrete situation. Det var noget vrøvl. Jeg håber, der nu er rettet op på det.

Kom godt hjem!

For at komme godt hjem er der mange ting, der skal være ordentligt på plads, og det kommer de også. Jeg har “truet” med ikke at forlade afsnittet, før alt er i orden:

  1. PSI-kontrakten. Jeg måtte kæmpe en lille smule for at lave den her og ikke i DPC. Herregud lægen i DPC ser jeg to gange om året. Her kender de mig. Når jeg tager kontakt til 808, behøver jeg ikke sige så meget eller forklare døre op og døre ned. Jeg behøver ganske enkelt ikke at argumentere!
  2. Jeg har selv lavet aftale med min kontaktperson i DPC. Hun er god.
  3. Apoteket er kontaktet, så dosispakningerne skulle være i orden, og jeg får kemikalier med til “slippet”.
  4. Jeg har kontaktet Rigshospitalet om det første møde med en overlæge og en professor, der skal lave et forsøg med bipolare gennem seks måneder. Det er dem, der har opsøgt mig, og det noget med en app. Mere herom når jeg har fattet, hvad det går ud på. Mødet skal være inden otte dage efter udskrivelsen. Det værste er, at jeg fik udleveret 1 cm. (i højden) spørgeskemaer. Jeg går altså lidt død i dem. Jeg må tage det i bidder derhjemme.
  5. Jeg har stille og roligt udfyldt spørgeskemaet med de 230 rubrikker fordelt på 39 spørgsmål. Når man har tid og ro, og når det giver mening, og når man er så “rask”, som man kan blive, er det ikke slemt. At udfylde det i en akutmodtagelse hvor man har været to en halv dag giver derimod ingen mening.
  6. Tablettens 11 spørgsmål er besvaret. Man kan udfylde fritekstfeltet anonymt. Jeg har dog skrevet, at de nu har lappet mig sammen for tiende gang; så der er jeg “afsløret”, men jeg vil gerne stå ved alle mine – næsten kærlige -udsagn.
  7. Jeg har kontaktet jobcenteret og aftalt møde på mandag og atter spurgt, om de vil give mig VBA-kurset. Det startede med at koste 5.000 kr., nu koster det 2.000 kr. Billigere fås det ikke. Der er 128 lektioner og det vil tage 20 timer. Det vil tage mig 60 timer, da jeg altid afprøver tingene på egne ark, hvis jeg kan finde nogle, hvor det kan være relevant. Jeg har forklaret ham om mit behov for struktur, og at det bedst opfyldes med et arbejde; det forstod han godt. De fleste borgere oplever, at JC jagter dem. Jeg tror, JC oplever, at jeg jagter dem. Min konsulent er virkelig OK!

Sprogsjov: Syg eller sårbar?

Det er meget forskelligt, om folk siger “psykisk syg” eller “psykisk sårbar”. Selv siger jeg syg, men der kan let argumenteres med, at hvis man er syg, kan man blive rask. Jeg tror ikke på, at jeg kan blive “rask”; jeg kan få det bedre, men det er ikke det samme som rask.

Hvis man har mistet benet er man hverken syg eller rask. Man er handicappet. Selvfølgelig var man syg, da man mistede det, men man kan aldrig blive “rask”. Og dette har jeg fra en, der faktisk har mistet benet, og selv siger, hun er handicappet.

Pskologen sagde altid, at sårbarheden var grundlagt i barndommen, men sygdommen brød ud mange år efter. Jeg tror faktisk, hun sagde “psykisk syg”.

Jeg kastede spørgsmålet ud i rummet en aften, og der kom mange gode meninger. Mange sagde “psykisk syg” om sig selv.

Det bedst “svar” var fra en (bipolar) fyr, der sagde: “Jeg er altid psykisk sårbar, men når sygdommen bryder ud, er jeg psykisk syg”.

 

,

Da Tine Bryld genopstod mv.

Skønt skilt

Lige ved Forum Metrostation står dette skønne skilt, som jeg ikke kunne lade være med at forevige. Tine Bryld er jo en del af min barndom/ungdom, hvor vi alle hørte “Tværs” på P4 i P1. Hun var en klog kvinde, der kunne række ud til dem, der havde behov for det. Det er helt i sin orden, at hun har fået både prisen og pladsen, men genopstanden er hun næppe.

At finde vej

Jeg skulle til frokost kl. 13:00 hos min bedste ven. Jeg havde vha. rejseplanen.dk timet det, så jeg ville være fremme 12:55. Jeg gik fra Forum Station i rask tempo uden Google Maps for herre Gud, jeg har boet i København i 38 år, og jeg har besøgt hende mindst 10 – 15 gange. Jeg anså derfor hverken Google Maps eller kompas for at være nødvendigheder. Jeg gik efter stedsansen… jeg havde bare glemt, at den er ude af drift – ikke bare midlertidigt men for bestandigt. Jeg var et godt stykke oppe ad Godthåbsvej, før det gik op for mig, at noget var galt.

Jeg spurgte nogle mennesker om vej, men de var usikre, så dem turde jeg ikke løbe an på; derfor måtte Google Maps alligevel op af lommen. Jeg hader, når “damen” siger “gå mod nordvest”, for jeg aner ikke, hvor nordvest er, jeg aner ikke engang, hvor jeg selv er. Jeg forsøgte alligevel, men da hun sagde “Stigbøjlen”, var der bare ikke en vej, der hed sådan. Min ven kunne senere fortælle mig, at det er en del af et stisystem i forbindelse med Landbohøjskolen eller sådan noget lignende.

Jeg mødte en ung hjælpsom kvinde, der fik mig gelejdet i den rigtige retning. Jeg tror, hun fornemmede min desperation, da jeg sagde, at jeg ikke vidste, hvor jeg var. Hun var i hvert fald meget pædagogisk. Det endte med, at jeg nåede frem 13:20. Jeg hader det! Jeg er ikke sådan en, der kommer for sent.

Jeg bliver altid lidt trist, når jeg ikke længere kan finde vej. Min visuospatiale hukommelse er smadret. Før GPS mv. var opfundet, cyklede jeg i flere omgange rundt i Toscana, og hele vejen derned, uden at fare vild. På vejen gennem Tyskland fandt jeg altid mit Gasthaus og den mundrette Weißbier i et passende glas. Da jeg ofte skulle til Viborg for at forlyste mig på “Landsarkivet for Nørrejylland”, fandt jeg da også altid frem til “Oasen”, hvor jeg overnattede så dejligt hos Annie Mørkbak, og derefter hen til arkivet. Jeg tror ikke, jeg ville kunne gøre det i dag.

Det er en færdighed, der er væk, og det er en færdighed, der er vanskelig at undvære. Jeg prøver med kompenserende strategier, men det går ikke særlig godt for nu at sige det lige ud.

,

Hvor blev “er der” af?

Sjov med sprog

En buket af usammenhængende sprogblomster:

Ofte skal man bare gætte sig frem, så kan man forstå, hvad der menes.

1. Der er sket noget pudsigt: “Er der” er blevet væk! Når folk skriver noget på fx internettet, skriver de ofte: “Nogen der kender dette problem?” Hvorfor mon det når det retteligt hedder: “Er der nogen, der kender dette problem?”

2. “er kommet til at slette en Plugins”. “Fonte er blevet anderleses end før hvilken Plugins kunne det være?” Kommentarer er vist ikke nødvendige her.

3. Hvorfor er alting pludselig blevet “historisk”? LA ønskede sig i december “historisk store skattelettelser”. Dommen over et medlem af en bande, der forleden fik 20 års fængsel for forsøg på (to) manddrab på åben gade, var også “historisk” ifølge Tv-avisens Christine Cordsen. Det kan dog godt forsvares her, da den normale straf vil være 16 år for den slags ugerninger.

4. “Det ligner at…” Det hører jeg tit og tænker, at det er barnesprog. Det hedder altså fx: “Det ser ud som om”.

5. “Omkring”. Ingen synes længere at kunne kende forskel på “om” og “omkring”, men altså: “omkring” betyder “rundt omkring”. Man kan sidde omkring et mødebord, men man kan ikke holde møde omkring budgettet! Hvis man alligevel holder møde omkring budgettet, skal mødedeltagerne nærmest sidde i rundkreds på gulvet i skrædderstilling med budgettet liggende i midten af kredsen.

6. “dette lukses ønske at få en xxx på barsel for ikke meget udbetalt.” Ingen kommentarer.

7. “vandt over 2 gange kræft i 2017.” Jeg gad nok vide, hvor 2017 befinder sig. Man kan have kræft i brystet men ikke i 2017.

8. “I min optik”. Ingen kommentarer.

9. “Ansøgningen vil afhænge af de midler vi har til rådighed.” Teksten stammer fra min kirkes side om sognets menighedspleje og mere specifikt om julehjælpen. Det er nu nok ikke ansøgningen, der afhænger af midlerne, det må være tildelingen!

10. “Bekræftigelse”. Ordet er ved at glide ind i sproget, men det hedder altså “bekræftelse”.

God solskinssøndag!