Tag Archive for: Sprog

, ,

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Der er lige nu 1.048 poster i Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Menupunktet “Sprog” har fået en tilføjelse, så vi i fællesskab kan udvide Sprogdatabasen.

Som billedet viser, kan du nu selv bidrage på en helt simpel måde. Det er i virkeligheden længe siden, jeg lavede den lille underside, nærmest som en øvelse i at skrive PHP-kode og få det til at virke; det er faktisk helt tilbage i september 2022.

Jeg havde bare glemt alt om det, og havde også glemt at tilføje siden til menuen. Men her er den altså.

Det er på ingen måde avanceret, men det virker alligevel.

Falder du over en sproglig pudsighed/fadæse?

Hvis du falder over en sproglig pudsighed/fadæse, du gerne vil bidrage med, klikker du på linket og udfylder felterne.

Det er en god idé, hvis du først læser teksten over formularen. Det skyldes, at jeg der har søgt at forklare, hvad jeg forventer i de enkelte felter.

Jeg vil tro, det er lige ud ad landevejen.

Om kategorierne

Sprogdatabasen har (lige nu) 24 kategorier, men du kan kun vælge mellem 4 kategorier. Det er med vilje og af hensyn til dig. Skulle du tage stilling til så mange kategorier, ville det muligvis virke så uoverkommeligt, at du gav op på forhånd. Det ville ærgre mig. De fire kategorier skulle gerne give mening i sig selv. Hvis ikke det er tilfældet, så skriv om det i notefeltet.

Ændring den 18. marts 2024: Jeg har ombestemt mig og viser nu alle kategorierne i en rulleliste/drop down-liste. Husk at vælge den største synder. Som eksempel er Danmarks Radio en større synder end både journalist, orddeling og irriterende. Du kan evt. læse mere om “den største synder” på denne side.

Der skal kilder på

Sprogdatabasen skal ikke løbe med løse rygter og udokumenterede påstande. Det overlader jeg til andre. Derfor skal du angive din kilde. Det var jeg ikke selv opmærksom på, da jeg begyndte på databasen, og det ærgrer mig nu.

Ofte vil et link være tilstrækkeligt, men du kan også angive kilden med egne ord fx: “Anders And-blad nr. 11 i 2024” eller “Skilt i Coop, Hvidovre den 17. marts 2024” eller lignende.

Fremtiden

  • Jeg ser frem til dine bidrag, fordi du sikkert bruger andre hjemmesider og medier, end jeg selv gør
  • jeg har en lille drøm om at udvide inputsiden med et felt eller andet, hvor du kan indsende billeder af fx skilte eller bare det, du finder på forskellige hjemmesider. Lige nu overstiger det dog mine evner
  • tilføjelse den 18. marts 2024: Min ven ChatGPT kunne lige hjælpe med et felt til at indsende et billede og også med at vise felterne “Fejlen” og “Meget gerne note:” som “højere” felter.

Hvis du klikker på billedet herunder kommer du til formularen, hvor du kan indsende dine bidrag:

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

 


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

På Slotsholmen lærer man “koderne”

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

  • Forleden skrev jeg i emnefeltet på en email “Til orientering” til en, jeg kender. I min email havde jeg skrevet: “Jeg har talt med X om de sidste ting til Y”
  • hermed mente jeg: “Du behøver ikke gøre noget. Jeg har allerede sørget for det hele. Du skal bare vide, hvad der foregår.”
  • vedkommende svarede “Tak skal du have. Jeg sørger for at sende det videre til X, da det er X, der sørger for dette”
  • jeg måtte så svare: “Det behøver du ikke. Som jeg skriver, har jeg allerede talt med X.”.

Af det lærte jeg, at bare fordi jeg skriver “Til orientering” er det ikke logik for andre, at det faktisk betyder “Hej. Vær så god. Du behøver ikke gøre noget. Men nu ved du, hvad der foregår”.

Man kan – hvis man vil være lidt ondsindet –  sige, at det er en form for ansvarsfralæggelse fra min side. Jeg vil altid kunne hive emailen frem fra gemmerne og sige “Jamen du var da orienteret”.

Det er et eksempel på, at man skal oplæres i de hemmelige sprogkoder, og de hemmelige sprogkoder findes i alle fag. Jeg har lært mine hemmelige koder gennem 23 år i centraladministrationen, som ikke ligefrem var på Slotsholmen men tæt derpå.

Modtageren af min email bruger også sprogkoder, hvor det er min tur til ikke at fatte, hvad der menes. Det er fx mange engelske udtryk og forkortelser af disse, som jeg er nødt til at bede om at få “oversat”. Og det gælder også brugen af figurer = emojis.

Fra nu af vil jeg undlade koderne og fx i stedet skrive “Du behøver ikke gøre noget. Der er styr på Y” i emnefeltet. I selve beskeden må jeg gentage det og skrive fx: “Hej. Du behøver ikke gøre noget. Du skal bare vide, at jeg har gjort sådan og sådan sammen med X. Der er styr på det.”.

Jeg håber, det kan gøre kommunikationen mindre bøvlet.

DR Lyd: serien ved navn “Slotsholmen”

Jeg blev gjort opmærksom på serien på DR Lyd, der hedder “Slotsholmen”, som delvist er produceret af en af de medarbejdere, jeg vældig godt kan lide hos Danmarks Radio, nemlig Jens Ringberg. Han er dejligt skarp og præcis, når han analyserer den politiske virkelighed i fx TV Avisen.

Jeg har hørt en virkelig interessant episode “Bag enhver statsminister er en taleskriver” fra 12. marts 2024. Her fortæller en taleskriver gennem 14 år i Statsministeriet ved navn Anita Furu om, hvordan man som taleskriver for statsministeren næsten skal gå ind i statsministerens hjerne og fuldt og helt forstå, hvordan denne tænker. Det skal jo være statsministerens tale – ikke taleskriverens.

Anita Furu fortæller blandt andet om, hvordan Helle Thorning-Schmidt var helt ekstremt fokuseret på ordene i de taler, hun skulle holde. Hun gik dem minutiøst igennem og satte cirkler om de ord, hun ikke brød sig om. Og så måtte taleskriveren selvfølgelig finde nogle synonymer, som statsministeren bedre kunne lide.

Du kan selv bidrage til sprogdatabasen

Jeg har helt glemt at gøre “reklame” for denne ca. 14 måneder gamle side, der gør det nemmere for os begge, når du indsender dine egne bidrag. Ethvert bidrag modtages med stor tak! Og med mindre du frabeder dig det, vil du blive krediteret med dit fornavn eller evt. bare dit efternavn. Det vælger du selv, og du kan skrive om det i notefeltet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Die Leiden des alten Stegemüllers

Die Leiden des alten Stegemüllers

Slægtsforskning i Tyskland

Die Leiden des alten Stegemüllers

Overskriften er selvfølgelig skrevet med inspiration fra Johann Wolfgang (fra 1782 tilføjet “von”) Goethes “Die Leiden des jungen Werthers”. Om grammatikken er korrekt, er jeg ikke helt sikker på (det hed jo da: “des, der, des, der”). Meningen skal imidlertid være at beskrive mine “lidelser” med slægtsforskning i Tyskland.

Det er sørme ikke nemt at få styr på den administrative inddeling, da personregistreringen er helt anderledes end i Danmark, fordi kirke og stat er adskilte. Jeg forsøger mig med personer, jeg nemt burde kunne finde, men jeg har ikke meget held med mig, selvom I.B. er sød til at hjælpe mig på vej.

De tyske kirkebøger på Archion.de

Jeg har købt et tremåneders abonnement på de tyske kirkebøger hos Archion.de, da det kun er i Danmark, vi betaler den slags via skatten. Archion er virkelig lækkert at arbejde med. Tre måneder koster 390 kr. og er bestemt prisen værd. Jeg har endnu ikke fundet den rigtige vej til kildeangivelser, så jeg gør det, jeg tror, vil give mening også for andre end mig selv – og for mig selv om de næste 20 år …

At bladre uden resultater

Jeg får min lyst styret mht. at bladre, for her er meget at bladre i!

Alle dem med “geb.” kan man heldigvis springe over, når man leder efter en mand! Folkeregisteret oplyste i 2004 om Ernst Friedrich August NEUMANN, at han døde 1933 i noget, der hedder noget med “Lichterfelde”. Han er ægtemand til min oldefars søster, så det er relativt tæt på.

Derfor har jeg lavet en “Ortssuche” på Lichterfelde og gennemset alle de Lichterfelde, der hører til i Berlin-Steglitz.

Zum übersandten Eheeintrag kann Ich Ihnen mitteilen, dass der Ehemann, Herr Neumann, 1933 verstorben ist. Dieser Sterbefall ist im Standesamt Berlin-Lichterfelde, heute St.Amt Steglitz von Berlin, under der Nr. 193/1933 beurkundet.

Han findes ikke i følgende kirkebøger! Og det er ret let at lede på navnet “Neumann”; det er der ikke så mange, der hedder, selv ikke i Tyskland.

Berlin-Steglitz/ Giesendorf (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1954
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1933
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1944
Berlin-Steglitz/ Martin-Luther (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1953
Berlin-Steglitz/ Paulus (Lichterfelde) Bestattungen 1917-1934
Berlin-Steglitz/ Petrus (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1938
Berlin-Steglitz/ Stubenrauch-Kreiskrankenhaus Bestattungen 1906-1938

Og så er det, jeg tror, der er et eller andet, jeg simpelthen ikke forstår. Men jeg kan ikke regne ud, hvad det kan være.

Oldefar rejste ikke fra de to ældre søstre – de var allerede døde af kolera

Jeg sidder og ser detaljer, som jeg ikke har set før.

Jeg har altid ment, at oldefar efterlod sig to – ældre – søstre, da han rejste til Danmark i 1890, hvor han var 37. Det er forkert. De døde nemlig af “Brechruhr” (dvs. kolera) med en dags mellemrum i 1866, og de begravedes samme dag. Det er svært at forestille sig, hvordan det har været at være deres forældre.

Og helt uden sammenhæng: Hvis du vil bidrage til sprogdatabasen

Dette har intet med slægtsforskning (i Tyskland) at gøre: Jeg er bare kommet til at tænke på, at jeg for ca. et år siden udviklede en lille side, hvor du nemt kan bidrage til sprogdatabasen. Du finder den her. Jeg har bare glemt at gøre lidt reklame for siden, som du er meget velkommen til at bruge.

Jeg har testet virkelig mange gange, og så vidt jeg kan se, bør siden virke, som den skal.

På forhånd tak for dit/dine bidrag.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Figurer som kommunikationsmiddel

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg forstår ikke emojis

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg tror, der er noget galt med mig og/eller min hjerne, for jeg forstår ikke emojis, som jeg foretrækker at kalde for figurer. Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO), får man denne forklaring på ordet “emoji”:

Lille billedsymbol der udtrykker en sindsstemning eller viser et væsen, en genstand eller et fænomen bruges i digital kommunikation, fx sms’er og sociale medier.

  • Det, der i særlig grad undrer mig, er, hvordan folk kan sondre mellem dem, når der er flere end 3.000.
  • Jeg undrer mig også over, hvordan de kan være enige om betydningerne; altså hvordan kan de være sikre på, at afsenderen og modtageren forstår det samme ved en given figur?
    • Når man bruger ord, kan man forklare sig; man kan bruge en sætning mere, eller man kan prøve at finde et synonym, der tydeliggør meningen. Den mulighed har man ikke med figurerne, med mindre man kender dem alle vældig godt.

Engang fandt jeg frem til, at der findes en form for ordbog over figurerne. Har folk mon alle læst og lært den samme ordbog?

Næh, det har de nok ikke, for ifølge Adobes analyse fra september 2022 “The Future of Creativity: 2022 U.S. Emoji Trend Report reveals insights on emoji use for, and more”, hvor man havde spurgt 5.000 brugere, var det fem temmelig traditionelle figurer, der hittede (i hvert fald i USA):

Figurer som kommunikationsmiddel

Kilde: Adobe

Hele Adobes rapport findes her.

“Emoji make it easier to communicate”

Rapporten er også omtalt på denne danske side, der behøver lidt ordforklaring. “Generation Z” er betegnelse for den generation, som er født mellem 1997 og 2010. En “Boomer” er en person født mellem 1946 og 1964.

Den danske side indeholder blandt andet denne oversigt, som jeg faktisk finder mere trist end sjov: Ca. halvdelen af brugerne på verdensplan kan bedre udtrykke sig vha. figurer end ord. Det er da forfærdeligt – men det kan vel næppe være sådan, at hele verdens uddannelsessystemer har fejlet.

Hvor de har det med “verdens” fra, er jeg ikke klar over, eftersom Adobe kun spurgte 5.000 amerikanere.

Figurer som kommunikationsmiddel

Med udgangspunkt i oversigten vil kun 27 pct. mene, at jeg er venlig, sjov og sej. Det er selvfølgelig ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det, når jeg nu ikke forstår figurerne.

De svære svar på sociale medier

Figurer som kommunikationsmiddel

Hvis jeg deltager i en tråd på Facebook og har skrevet adskillige ord, er det så underligt bare at få en figur retur, eller evt. som her til højre at få et par ord og så en figur, som jeg i det mindste kan se er et smil.

Men jeg forstår ikke, hvad det sjove er. Jeg så efter, om jeg et sted i tråden havde lavet en tastefejl, så hans formål er at grine af, at jeg også laver tastefejl – hvilket selvfølgelig er helt i sin orden at le ad. Alle mennesker laver taste- eller sjuskefejl. Men jeg kunne ikke finde en fejl.

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor han griner (evt. af mig). Det er temmelig træls.

I begyndelsen var ordet …

Bortset fra at halvdelen bedre kan udtrykke sig med figurer end ord, må der vel være noget, der begyndte misfosteret. Normalt siger man “I begyndelsen var ordet”, og det gjaldt også her. Men hvorfor gik folk over til at kommunikere ved hjælp af figurerne?

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man fandt ud af, at det var hurtigere at trykke på et par taster end at skrive et par sætninger. Endnu en gang spørger jeg: “Hvorfor skal det partout gå så hurtigt?”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.