Indlæg

Find en fattig

Når nøden er størst

Jeg følger et par Facebookgrupper, der er befolkede med mennesker, der har det økonomisk meget svært. Det kan fx skyldes kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, integrationsydelsen eller ganske et enkelt et ældre menneske, der kun har folkepensionen og evt. pensionstillægget.

Jeg er bare en usympatisk nasserøv, der læser med men ikke tager affære. En undtagelse er, hvis der er nogle, der søger mad, grus eller dyrlæge til mis. I de tilfælde kan jeg godt finde en hundredemand frem.

Medlemmerne af grupperne sidder virkelig og har 16 kr. tilbage den 20. i måneden, og de ved ikke, hvordan de skal få mad på bordet resten af måneden. De lover tilbagebetaling, når børnepengene kommer den 20. i det næste kvartal. Dvs. at denne “kapitalindsprøjtning” er brugt på forhånd.

Jeg kan ikke lade være at lægge mærke til, at mange allerede har temmelig mange børn og også venter det næste barn. Jeg begriber ikke, at man vil bidrage til befolkningstilvæksten, når man ikke engang kan brødføde den familie, man allerede har. Dette kan lyde rigtig grimt og som et forsvar for den kinesiske et-barns-politik. Det er ikke grimt ment, men mere et udtryk for uforståenhed.

Jeg havde faktisk etableret kontakt med en kvinde i Hvidovre. Jeg bad hende ringe en given dag efter kl. 16:00, så vi kunne aftale nærmere. Hun ringede aldrig.

Jeg har forsøgt at lægge et opslag i gruppen “betalings hjælpen kun for piger”, men gruppens regler er så hysteriske, at jeg gav op efter et par forsøg. Jeg undrer mig over, at man kan have en nødhjælpsgruppe og så ikke accepterer donationer!

Overskudsmad

Jeg har fin og dejlig mad i overskud hver uge, fx fordi jeg aldrig spiser alle de mellemmåltider, som Aarstiderne mener, jeg bør. Det kan også skyldes, at jeg måske ikke har været hjemme en aften eller dag. Det er sund og ordentlig mad – og ikke noget, jeg har siddet og suttet i! Det er lækkert og i orden.

Efter jeg forgæves havde ledt på Facebook, sendte jeg i aftes nedenstående mail til Jacob Kleofas, der er sognepræst i Hvidovre Sogn samt formand for menighedsplejens bestyrelse:

Kære Jacob

Jeg skriver til dig i din egenskab af formand for menighedsplejens bestyrelse:

Jeg køber min mad hos Aarstiderne, men jeg har ofte noget/meget til overs, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med. Jeg kan ikke bare bruge det den næste uge, da jeg jo så vil ende med at have akkumuleret alt muligt. Og grøntsager kan man jo heller ikke akkumulere, da de jo ikke er gode så længe.

Jeg har på forskellige måder (Facebook) forsøgt at finde et menneske, der kunne bruge en økonomisk håndsrækning i form af mad. Det er ikke lykkedes, og det forstår jeg ganske enkelt ikke, idet der er mange fattige mennesker her i landet – og der bliver flere og flere. Det er fx mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet, af 225-timersreglen, af integrationsydelsen eller fx ældre mennesker, der kun har folkepensionen og evt. tillægget.

Jeg spørger derfor dig:

Kender du i Hvidovre sogn et menneske, der ville være glad for økologisk overskudsmad (primært grøntsager) af højeste kvalitet? Det er ikke noget, jeg selv har brugt af og bare har til overs. Der et tale om fine, gode, sunde råvarer: fx et helt blomkålshoved, fire æg, en fennikel, en hel pakke pasta, to bægre skyr osv. Dette er eksempler på, hvad jeg havde tilovers ved indgangen til denne uge.

Vedkommende skal kunne hente det selv, da jeg ikke har bil, men er der fx en dårligt gående ældre kvinde/mand 500 meter væk, bringer jeg det selvfølgelig gerne.

Jeg ved godt, at dette måske er en lidt underlig mail, men jeg kan ikke få mig selv til at kassere 1. klasses mad, når der er 795 millioner mennesker i verden, der sulter!

Det skal siges, at det på ingen måde var min egen idé at søge udover Facebook. Bixer var “kreativere” end mig 🙂

Præstelig et al. effektivitet

Jacob handler – og det kan jeg godt lide ved ham! Han skrev i morges, at han ville spørge et af medlemmerne i bestyrelsen for menighedsplejen, om vedkommende kunne etablere en kontakt til en potentiel modtager, som vi kender godt i sognet.

Wagn handler også, så hen på eftermiddagen havde han etableret en positiv kontakt mellem en borger, der har det svært, og mig.

Vi har ringet sammen. Den første aftale om afhentning er på lørdag kl. 16:00.

Det synes jeg selv, man kan kalde næstekærlighed i praksis. Jeg selv skal hverken takkes eller tilbedes, så længe det er min fornemmelse, at modtageren og jeg begge drager fordel af ordningen. Han får varerne, og jeg slipper for kvababbelserne over at smide fin mad ud.

,

Præsten på kursus

Samtaler

Jeg ser fortsat “min præst”, som er præst ved både Hvidovre Kirke og på Psykiatrisk Center Hvidovre (som det godt nok ikke hedder mere efter 27 fusioner).

Vi taler om alt mellem himmel og jord – og det er meget givende for mig. Hun har været præst på psyk. i 17 – 18 år, og det kan mærkes. Hun har rum for alt det besværlige og det bøvlede. Det er der noget befriende over. Det er min opfattelse, at samtalerne er med til at danne min nye platform i det man kan kalde mit nye liv. Jeg skulle blive 53, før det lykkedes – men sådan er det jo så bare… Nogen når det aldrig. Der er jeg så bedre stillet. Men det kommer ikke af sig selv!

Eksistentielle samtaler

Hun har netop været på kursus i det at uddanne plejepersonalet til at tackle de eksistentielle samtaler med patienterne. For at personalet kan håndtere den opgave, er de nødt til på forhånd at vide, hvor de selv står fx i relation til forskellige værdier. Det giver god mening. Ingen kan give noget videre, som de ikke selv ejer.

Metoden er velkendt i somatikken, men som sædvanlig halter psykiatrien bagefter. I somatikken skal personalet forholde sig til eksempelvis foranstående død, men i psykiatrien skal de forholde sig til eksempelvis selvmord eller måske livet. Hvordan får man livet til at fungere efter en lang periode med et markant dødsønske? Jeg kender det fra mig selv.

Når vi mødes næste gang, skal jeg være “prøvekanin”, og det ser jeg frem til. Der vil selvfølgelig mangle det, at der “real life” vil være  5 – 6 kolleger, man kan sparre med. Jeg synes, jeg har styr på mine værdier, da emnet optager mig meget. Men om jeg sådan lige kan formulere og konkretisere dem, er jeg lidt spændt på. Generelt har jeg det sådan, at jo ældre jeg bliver, jo mere betyder værdierne for mig, og jeg søger venskaber med mennesker, jeg deler værdier med.

, , , ,

Restitution mv.

At bo i Hvidovre

Da jeg flyttede herud i 2007, tænkte jeg, at det var lidt af et skod-sted på Vestegnen, at Hvidovre var en vej, men at lejligheden var større og bedre.

Med årene er jeg kommet til at holde af byen. Men jeg bor nu også et af de bedste steder lige på Torvet med udsigt til kirken og Rytterskolen. Jeg tænkte dengang, at der ville være en masse kriminalitet. Jeg blev klogere… Her er umådelig fredeligt.

På Torvet ligger Torvecafeen, som serverer en glimrende brunch. Brunch er et rigtig godt koncept, hvor jeg kan overskue at mødes at par timer og derefter skilles.

Fridage

Jeg har fri tirsdag og torsdag. Meningen er, at jeg skal restituere mig, og det gør jeg så ved blandt andet at sove (meget) længe og kun beskæftige mig med det, jeg synes er sjovt/lærerigt/udviklende/udfordrende osv. Det er ikke det rene pjat at skulle restituere, for jeg har brug for det. Og jeg sætter stor pris på, at det hele nu er blevet tilrettelagt sådan.

Mandag, onsdag og fredag tager jeg lige en time under kugledynen, når jeg kommer hjem. Det er også en slags restitution. Herefter er jeg “på” igen.

FKN er fleksible, så det er jeg også, og er der behov for det, bytter vi lidt rundt på dagene, selvom det ikke er det allerbedste for mig.

Den store skærm

Åh hvor jeg glæder mig til den nye skærm kommer. Jeg bruger en del tid på at arbejde med billeder. Programmerne har hver deres force, så det bliver dejligt at kunne have flere åbne ad gangen og stadig kunne se, hvad der foregår. Skærmen er målt diagonalt 81,3 cm. Så kan jeg vel se noget 🙂

Det har taget lidt vel lang tid at få den, men Labtech havde lovet mig, at jeg kunne få den til gammel pris, så de måtte til Sverige for at få den hjem. Fin service og en besparelse på 1.200 kr. men jeg er også en loyal kunde.

Arbejde og leg

Kl. 13:00 har jeg en aftale med vores kirke- og kulturmedarbejder. Vi skal se lidt på film og billeder, lægge undertekster på en video hun har optaget mv. For hende er det arbejde, for mig er det leg, og hvis jeg kan hjælpe, vil jeg naturligvis gerne det. Jeg tror, den rette løsning er det gratis Windows Movie Maker, der kan alt hvad almindelige mennesker har brug for.

Jeg har øvet mig lidt mere med at få stillbilleder til at ligne en film vha. panorering og zoom. Det, der kan være lidt bøvlet, er at vælge passende musik og at få musikken til at passe. I nedenstående lille eksempel passer sangen “Kære Linedanser” godt (synes jeg da selv), men jeg kunne godt tænke mig at skippe introen, og så først starte sangen, når teksten kommer på. Der findes vel en løsning, og jeg skal nok finde den 🙂