Indlæg

,

Fast arbejde

107 uger senere

Det er lykkedes – er du sød at glæde dig med mig?

Jeg har nu kontrakt med Nordsjællands Port Center ApS (NPC) fra nu af, og til en af parterne dør. Det er så fantastisk, at jeg var ved at græde at glæde og lettelse, da en anden anden aktør ringede til mig i morges 9:15, hvor jeg sad i toget på vej til Farum. Han kunne fortælle, at de var meget tilfredse, at de oplevede, at jeg kunne mere, end de forventede, og at de derfor gerne ville fastansætte mig.

Jeg er blevet set an i samlet 107 uger: FKN – HR: 52 uger, FKN – Genbrug: 52 uger og NPC: tre uger. Endelig er jeg blevet vejet og fundet tung nok. (Måske passer min kur ikke helt ind her 🙂 ?)

Jeg er så glad og så lettet, at da jeg fik beskeden, var jeg ved at græde. Lige nu – mens jeg skriver – triller tårerne, for jeg er blevet en sentimental gammel kone på 54 år. Det er overstået! Og jeg skal nu leve af det, jeg elsker: “Webmaster og skribent”. Jeg har selv fundet på titlen, og de har ikke protesteret, når de har set min signatur. Så det er jo nok OK.

Jeg har været til eksamen i 107 uger. Når man er det, møder man op og er maksimalt open minded, smilende, hjælpsom, effektiv osv. og det er pokkers anstrengende uge efter uge.

Jeg har været så træt hver onsdag de seneste uger, at jeg tørnede ind kl. 20, og ikke kunnet noget om torsdagen. Jeg var “sove-træt” uden at kunne sove. Jeg anstrengte mig til det yderste for at bestå mine eksamener og for at være god nok. For det første fordi jeg gerne ville blive. For det andet fordi jeg ikke kunne overskue at skulle et nyt sted hen og gøre mine hoser grønne en gang til. Det er hårdt konstant at være til eksamen og være overvåget.

Jeg havde i virkeligheden nok ikke troet på, at jeg nogensinde skulle få et fast job igen, men at jeg i stedet skulle hoppe fra tue til tue (man kan også sige “hutle mig igennem”) de 14 år, der er, til jeg kan på pension. Nu kan jeg gøre det med værdighed – og det passer altså noget bedre til det menneske, jeg er.

Jeg har vist, at man kan komme et langt stykke trods alvorlig psykisk sygdom. Mit mantra er: “Jeg er ikke blevet dum af at blive syg!” Og det mener jeg dybt og inderligt hvert eneste sekund, jeg arbejder.

Glæd dig med mig og smid en kommentar, så bliver jeg så glad.

De bedste hilsner

Webmaster og skribent 🙂

, ,

Diverse

Rissanslamande

Om det nu er korrekt på fransk, er jeg ikke klar over, men i hvert fald var risalamanden fra Meyers uden indlejrede mandler. Ganske vist medfulgte der en fin lille pose med sukkerristede mandler beregnet til at drysse på, men det er da ikke det samme. Mandlerne skal være i, ellers er det ikke rigtigt, og til jul skal alting være rigtigt, jfr. min egen “jul”. Værre bliver det ikke, men der er da stadig to andelår og den fremragende rødkål til rest. Det er til i morgen. Men så har jeg også fået and i fire dage og trænger til nogle grøntsager 🙂

Julehjælpen fortsat

Dette er i forlængelse af et tidligere indlæg om julehjælp:

Sædvanligvis plejer der at være stor ståhej om det betimelige i, at også muslimer søger om – og får – julehjælp, når de færreste holder jul, spiser grisebasser eller pynter op med nisser. Jeg synes ikke, debatten har været så skarp i år, men det kan jo skyldes, at de forsmåede har haft andet at tage sig til. Fx at passe egen fattigdom. På mange måder kan jeg godt se det mærkelige i, at man skal have hjælp til jul, når man netop ikke holder jul. Vi diskuterede det en del i bestyrelsen for menighedsplejen, og bølgerne gik lidt højt. Det bedste indlæg i debatten var, da en af præsterne sagde: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”.

Dansk Folkehjælp skriver ligefrem: “Vi skelner ikke mellem kristne, muslimer, jøder, ateister eller andre trosretninger. Julehjælpen er fattigdomsorienteret, derfor hjælper vi børnefamilier efter nævnte kriterier.”

Vi diskuterede også flere gange i bestyrelsen, om vi skulle skrive på gavekortet til Rema 1000, at det ikke måtte bruges til tobak og alkohol? Jeg var selv imod denne moralisering, og jeg syntes ikke, det tilkom mig/os at dømme. En af præsterne sagde ret klart: “Hvis det kræver en flaske whisky at komme igennem juleaften, så er det i orden!”

De store “udbydere” af julehjælp har nu gjort årets “resultater” op:

  • Blå Kors: 6.400 ansøgninger, i fjor 2.400, 700 bevillinger, 11 pct. 1) Der er kommet flere fattige og 2) julehjælpen kan søges digitalt. For to år siden 1.200 ansøgninger.
  • Frelsens Hær: 12.000 ansøgninger, 9.000 bevillinger, 75 pct. Den egentlige historie er ikke, at flere er blevet fattige, men at de fattige er blevet fattigere.
  • Røde Kors: Antal ansøgninger N/A, lige knap 11.000 bevillinger, cirka 1.000 mere end sidste år. Antal ansøgninger finde heller ikke på hjemmesiden.
  • Dansk Folkehjælp: Ingen tal – heller ikke på hjemmesiden. Det kan undre, da de, jfr. artiklen fra i forgårs, er den største spiller på dette “marked”.

Når man tjekker hjemmesiderne, ses flere gange de samme tal om 2016, som dr.dk bringer vedrørende 2017. Lidt mærkeligt. Det viser bare, at man altid skal kontrollere sine kilder.

Som det sidste fremgår det af DRs artikel, at “I år har flere end 30.000 danskere valgt at købe enten en ged, en køkkenhave eller ti høns og haner til mennesker i nød” – hos Folkekirkens Nødhjælp. Det er et flot resultat for dem hjælpen går til.

,

Sortie

Fin frokost

Det var sidste dag i Folkekirkens Nødhjælp, og afdelingen havde for noget tid spurgt, om jeg ville have sådan en lidt større afskeds-tam-tam. Jeg er ikke tilhænger af den slags, så jeg havde i stedet spurgt Dorte og Lotte, som er dem, jeg har haft mest med at gøre, om de ville gå med ud og spise en klassisk frokost. Det ville de gerne, og det var utrolig hyggeligt.

Vi havde bestilt bord på “Restaurant & Cafe Nytorv” lige foran domhuset. Lotte og jeg snuppede en “Københavnerplatte”, mens Dorte tog en fiskefilet og en rejemad. Hertil godt øl – vi undlod dog snapsen. Dyrt men dejligt. Jeg kan bestemt anbefale det. Jeg undrer mig lidt over, at der ikke var fulde huse, for da jeg forleden ringede rundt  til mindst seks eller syv steder for at bestille bord på lignende steder (altså smørrebrødssteder) Karen Kik, Fridas mv., var alt udsolgt. På vores sted, var der halvtomt.

Vi var der i et par timer, og vi fejrede min sortie med maner.

Psykiatrifondens julehilsen

Jeg er kommet over den alder, hvor man er fan af det ene og det andet, men der er én undtagelse, og det er Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt. Jeg er vild med konen. Her sender hun fondens julehilsen (2:15) og beder til, at der kommer mere fokus på psykiatrien i de kommende år. Det er der så sandelig også behov for. Det er ikke så længe siden, jeg i et indslag i TV-avisen hørte følgende “Sundhedsvæsenet og psykiatrien…” Er psykiatrien nu ikke længere en del af sundhedsvæsenet?

Jeg har oplevet Anne Lindhardt live en enkelt gang, hvor jeg var blevet inviteret til et møde sammen med ca. 80 jobcenterchefer, og hvor hun talte i to stive timer om bipolar lidelse – og det vel at mærke uden Powerpoint eller manuskript. Det fængede altså. Hun er fuldstændig dedikeret til det, hun laver, og det hun taler om. Hun har 40 års erfaring som psykiater, og hun taler med inderlighed og entusiasme. Hende gad jeg godt drikke en kop kaffe med en dag. Men det gider hun nok ikke 🙂