Indlæg

Mulige muligheder

Lidt i spil

Jeg var i jobcenteret i dag, og han havde såmænd fundet noget, vi kan gå videre med; i hvert fald tale med arbejdsgiver, hvis jobbet stadig er i spil. Der er godt nok kun tale om fem timer ugentligt, men skulle det blive en mulighed, tager jeg også det. Når man er uden for arbejdsmarkedet, er det vanvittig svært at komme ind igen, og det måske i sær med en diagnose. Så må man tage hvad som helst, også selvom det ligner daglejeri.

Jeg har presset jobcenteret hårdt på maven, så de ikke er i tvivl om mit mål: helst et fleksjob dernæst en ulønnet praktik. Jeg skal være i gang. Jeg skal have noget til CV’et og jeg skal vise, at jeg både kan og vil. Og med hensyn til kan: Jo længere man er udenfor jo mere bliver man i tvivl om, om man overhovedet kan noget. Det er derfor, jeg skal ind igen.

Min sagsbehandler mener, vi er meget tæt på et fleksjob nu. Han er nu mere optimistisk, end jeg er, men det er jo ham, der har erfaringen. Så jeg lytter.

Omstrukturering

Kommunen omstrukturerer så de reducerer ‘Jobservice’ fra fem årsværk til tre. Så min gode sagsbehandler skal op at lave kontanthjælpssager. Øv – nu var jeg lige blevet så begejstret for ham; men den næste er jo sikkert også sød! Man skulle tro, det var meget vigtigt at bringe borgere i job; men selvfølgelig skal kontanthjælpssagerne også behandles. Jeg ærgrer mig bare.

Den anden mulighed

Den anden mulighed er umanerligt luftig indtil videre, men det faglige indhold kunne være være så fedt. Tidsperspektivet er et par måneder, men jeg venter gerne.

, ,

Bloggens fødselsdag

Bloggen fylder år

Jeg undskylder på forhånd for alle stavefejlene men pga. medicin, ser jeg pt. meget dårligt, og stavekontrollen fanger ikke alt.

Det er i dag 13 år siden, det først indlæg kom til verden i 2005. Indlæggene fra 2005 og 2006 er dog slettede, da de ikke klarede de mange omflytninger mellem webhoteller, platforme CMS’er og you name it. Nu er jeg på WordPress med temaet Enfold, og her bliver jeg.

Min verden ser en del anderledes ud end dengang; der er vendt op og ned på meget, men på mange måder ser den egentlig bedre ud.

Op- og nedturene

Det er en del af den bipolare lidelse, det er faktisk det i sig selv, at man tager op- og nedturene. Det er gudskelov længe siden, jeg har haft en depression, for det er slemt, bl.a. fordi det ‘eraser’ store dele af hukommelsen. Det ved man fra forskningen gennem mange år. Og fordi det eneste, jeg ønsker, er at finde en måde at komme herfra på. Det tærer endnu mere på psyken, og så er ringen sluttet.

Hukommelsen: Jeg har egl. tit tænkt på, at jeg formentlig ofte gentager mig selv her på bloggen. Jeg orker bare ikke at læse baglæns for at se, hvad jeg allerede har skrevet om. I må leve med genudsendelserne..

Bedre end før

Jeg har tid! Tid til at øve mig på fx

  • Webudvikling. P.t. sidder jeg og laver en side for en veninde med nogle teknikker, jeg ikke har prøvet før. Det er i et vist omgang ‘try and error’, men det morer nu en gang mig.
  • Være webmaster for letsupport.dk.
  • Billedbehandling med GIMP, der på fornemste vis har afløst min oldgamle Photoshop CS6 (PS). Jeg synes, jeg hurtigere er blevet venner med GIMP end jeg nogensinde blev med med med PS.
  • Avanceret Excel.
  • Og bliver glad hvis nogen kan bruge min sans for detaljer til fx korrekturlæsning.

Fremtid

At jeg har tid, betyder ikke, at jeg sidder og glor ind i væggen. Fx er det næste, der skal på plads, en præsentationsvideo på ca. to minutter som fleksjobmenneskerne nede på jobcenteret kan placere i en database, som jeg ikke tror på, men så har jeg da forhåbentlig skilt mig lidt ud.

Jeg har lavet et såkaldt ‘storyboard’, og jeg har prøvet en 4 – 5 gange, men hvis det skal være meningsfyldt også for mig selv, kan jeg ikke få det ned under ca 02:30 minutter. Gider en arbejdsgiver se og lytte så længe? Men hvordan kan man fortælle om fortid, nutid og forventninger på to minutter?

Ingen mennesker ved, hvad fremtiden vil bringe, men for mig er det sikkert, at nu kunne jeg allerhelst i hele verden tænke mig et fast fleksjob, jeg kunne have, til jeg skal på pension om 15… år (eller måske 12). Jeg orker ikke kontinuerligt at skulle sælge mig selv hver dag i tre måneder. Af og til kunne det være dejligt bare at træde ind af døren på jobbet. Hente kaffen. Tænde maskinen og gå i gang i stedet for hele tiden at skulle være overskudsagtig, glad, robust, udadvendt, smilende, hjælpsom, venlig osv. Nogen gange er det bare rart ikke at skulle spørge, hvad printeren hedder.

Jeg kommer næppe uden om at tage en praktik eller to elle tre, før det lykkes, men det har jeg sagt ja til, for jeg vil i gang, og jeg vil vise, at jeg vil i gang. Man må gerne være strategisk, selv om det bare drejer sig om et fleksjob.

Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg ikke kan arbejde på det samme niveau som jeg kunne tidligere, men rent tidsmæssigt, har jeg fået et liv forærende;  så nu er der tid til ‘at juice’:

 

 

 

 

, ,

Som at komme hjem

Mange mennesker har det svært med deres kommunale sagsbehandler(e). Det har jeg slet ikke. Min faste fleksjobrådgiver (eller konsulent eller hvad det nu hedder) er jeg kommet meget fint på talefod med, og når jeg har for meget fart på, siger han,