Pop, retfærdighed og kontanthjælpsloftet

Andrea Berg

Jeg hører ikke særlig ofte musik, da jeg ikke kan lytte samtidig med, at jeg foretager mig noget andet. Endnu en kognitiv problemstilling. Men så pyt da – så hører jeg Andrea Berg i pauserne. Det er rigtig ægte tysk schlager, og udtryk for noget meget lidt intellektuelt. Men pyt med det; det er fed musik, og jeg bliver som hovedregel glad af at lytte til det.

Herunder finder du min yndling: Andrea Berg – Du hast mich tausendmal belogen (Remix 2013).

Egentlig var jeg gået i seng, men tankerne om det moderne kontanthjælpsloft blev ved at kredse indeni mig. Og så tankerne om Alf Ross’ “Om ret og retfærdighed”.

Jeg prøver at udtrykke mig, selv om det er komplekst.

Københavns Universitet 1994 – 1990

Jeg startede på Københavns Universitet i sommeren 1984, og jeg havde glædet mig meget. Det, at det lige præcis skulle være jurastudiet, var temmelig tilfældigt: På Amagerkollegiet boede der i min gård en fyr ved navn Henrik Perregaard. Han læste jura. Han havde en fantastisk rolig udstråling, som om han hvilede i sig selv. Det ville jeg jo også gerne, og sådan kom jeg til at læse jura. Der var også en anden stud. jur, som også var rigtig sød. Tjah lidt sært men meget af det vi foretager os i vore liv er jo båret af tilfældigheder.  Ergo jeg læste jura.

Jeg fandt først på tredje årsprøve ud af, at det var en fejl, men jeg havde ikke råd til at starte på et andet studium, så selvfølgelig var der ikke andet at gøre end at fuldføre.  Studiegælden skulle jo helst også være til at betale tilbage. Skulle jeg have fulgt mit hjerte, havde jeg læst dansk og historie. Den gang var arbejdsløshedstallene for alle cand.mag’erne meget triste.

Fejlen bestod i, at jeg kun interesserede mig for den jura, der havde med mennesker at gør: Kriminologi, Kriminalpolitik, Specialstrafferet og retslære. Der er intet af det foregående, man bliver rig på – det er mere indbringende med konkursret, ejendomsret osv.

Retslære

På selve jurastudiet er der (der kan sket meget siden da) ikke så meget med at tænke selv. Hvis man tænker selv og selv forholder sig til tingene, får man ikke høje karakterer. Jeg synes dog, der var en undtagelse i faget Retslære, hvor vi primært læste “Om ret og retfærdighed” af Alf Ross. Den største af nutidens store tænkere på sit felt. Det var lige noget for mig, endelig en der kunne hæve sig på et metaniveau og lege med tanker og teorier.

I det fag beskæftiger man sig også med det vandede begreb “Retfærdighed”.  Man kan skrive side op og ned om, hvad man mener/synes/mærker er retfærdighed eller slet ikke er retfærdighed. Alf Ross helt sikre svar (og jeg ved, jeg ikke har glemt det) er, at retfærdighed er at lige forhold behandles ens. Mere hokuspokus er der sådan set ikke i det.

Men det betyder også, at man ikke kan pege på en lov, en bekendtgørelse eller en paragraf og så udbryde “Det er uretfærdigt”. Men jeg synes, Alf Ross gør det rigtigste!

Kontanthjælpsloftet

Ja og så til det sidste, og egl. det vi kom fra: Kontanthjælpsloftet.

I TV Avisen viste de et par tilfælde, med borgere der – ud fra ovenstående – blev behandlet uretfærdigt, fordi deres sager ikke blev ensartet behandlet, selv om der var “årsagernes lighed”. En kommune friholdt 25 pct. af borgerne fra kravet om de 225 timers job; en anden kommune friholdt  75 – 80 pct. Årsagen var, om de var syge til at arbejde.

Hvor går man som borger hen med det? Det må være Ankestyrelsen. De har bare en sagsbehandlingstid på otte måneder. Borgeren når jo at dø af sult i mellemtiden.