Folkeafstemning
Jeg er træt af at høre om Europol og 72.000 årlige opslag i deres database.
Nu er det (næsten) nu, altså at vi skal til stemme for eller i mod “omdannelsen” af Den Europæiske Union-retsforbeholdet. Der står “omdannelse” på valgkortet, men der kunne ligeså godt have stået “afskaffelse”.
Som tidligere skrevet, ved jeg virkelig hverken ud eller ind, men jo mere jeg har lyttet og læst, jo mere er jeg blevet overbevist om, at et rungende NEJ er det, der ligger mig mest på sinde. Jeg har såmænd set alle udgaver af “Ask og partierne” på DR1 hver aften efter den sene TV-Avis. Ja-siden siger, at hvis man er i tvivl, skal man stemme ja. Nej-siden siger det samme. Hvad skal man tro? Når begge sider argumenterer ud fra, om man er i tvivl, må det betyde, at dette er meget kompliceret.
I går var der en ny måling, nemlig om befolkningens tillid til politikerne. Den kunne ligge på et meget lille sted, og det skulle i følge det oplyste give nej-siden lidt ekstra vind i sejlene. Dagens måling viser da også et flertal til nej-siden. Det ville glæde mig, om der for en gangs skyld var et flertal, der var enigt med mig. Jeg har heller ikke tillid til politikerne. De burde kunne oplyse om deres ord er juridisk bindende eller alene er politiske tilkendegivelser. Kan vi tro på udsagn som “til solen brænder ud”, der kom fra statsministeren som svar på spørgsmålet om asylpolitikken og om hvorvidt en tilslutning hertil ville udløse en ny folkeafstemning.
Begge sider har ført skræmmekampagner; alskens ulykker vil regne ned over os både hvis vi stemmer ja, og hvis vi stemmer nej. Sandheden er vel, at ingen aner, hvad der vil ske ved hverken ja eller nej. Jeg sad og så DF med Ask Rostrup, og for en gangs skyld var jeg enig med Kristian Thulesen Dahl i alt, hvad han sagde – men han holdt også mund om flygtninge- og indvandrerpolitik. Hvorfor skulle Danmark nu ikke kunne opnå en parallelaftale mht. Europol? Alle ja-partierne får det til at ligne en afstemning for eller imod Europol. Sandheden er, at alle – uanset partifarve – ønsker at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, men der er forskellige veje til at nå dette mål. Hertil kommer at det handler om 22 andre retsakter, som ingen rigtig kerer sig om, og ingen ved rigtig, hvor mange retsakter det drejer sig om i fremtiden.
Enhedslisten argumenterer med, at vi med et Ja afgiver suverænitet i et hidtil uset omfang, og lægger beslutningskompetencen langt væk fra danskerne. De siger, at retspolitikken er for vigtig til at lægge i Bruxelles. Lægger vi den ikke i Bruxelles, kræves der 5/6 flertal i folketinget eller en folkeafstemning hver gang der overgives magt = suverænitet. Personligt kan jeg godt lide, at befolkningen skal spørges.
Jeg synes, dette her er hamrende kompliceret, og man bliver ikke så meget klogere af at følge med i diverse oplysende programmer, for i dem alle står politikere, der ikke kan blive enige om, hvad konsekvenserne af hverken et nej eller et ja vil blive – selv ikke på enkle (evt. enkelte) spørgsmål som fx asylområdet. Jeg er træt af politik og føler ikke, at diverse politikere kan retlede mig. Selv hvis der foreligger notater fra diverse embedsmænd, der i sagens natur er neutrale, bliver disse fortolket i et partipolitisk lys, og så er de alligevel ikke forståelige.
Jeg er i tvivl, og derfor stemmer jeg NEJ. Det vil nu ikke hindre mig i at tænde for “Den Europæiske Union 2015 – Demokratiets aften” kl. 20:00 i aften på DR1. Måske kan jeg overbevises om noget andet?
I betragtning af, at det blev et så overbevisende NEJ, vil jeg fuldt ud anerkende resultatet.
Mit indignerede indlæg forleden skyldes i høj grad nogle af de argumenter, som har været fremtrædende.
Det store flertal har overbevist mig om, at disse argumenter formentlig ikke har været altafgørende for flertallets stillingtagen, for der har også været stupide argumenter fra ja-siden med antydninger af, at nogle var imod bekæmpelse af pædofili – selvom jeg godt ved, at budskabet var, at man gør det sværere at bekæmpe det, men ikke desto mindre en usaglig provokerende udmelding.
Lad os tage til efterretning, at der er en reel modstand i befolkningen til at give EU flere beføjelser, selvom jeg synes, at det gav rigtig god mening på de områder, der var til afstemning.
Dog giver jeg ikke fem flade ører (de er også afskaffet) for den garanti den “liberale” alliance mellem LA, DF og Ø har forsøgt at udstede om mulighederne for en parallel-aftale på disse områder.
Jeg vil dog ikke som mange især på den yderste venstre-fløj, der efter sidste folketingsvalg hejste sorte flag og skammede sig over at være danske, fordi så mange stemte på DF, skamme mig over danskernes valg, og jeg håber virkelig, at ja-partierne tager det seriøst og inden for EU modarbejder, at vi bliver begrænset for meget på områder, som oplagt ikke er i dansk interesse.
Eksemplet med børnecheck til Rumænien hører til de mest oplagte områder, hvor vi bør bestemme selv.
At dømme efter de fleste partiers udmeldinger gælder det også asyl-politikken, selvom jeg personlig ikke kan se, at vi kan bidrage med noget som helst, hvis vi ikke er med til at påvirke EUs samlede politik på det område, som ikke kun handler om at fordele kommende flygtninge men i ligeså høj grad om, hvordan den samlede mængde begrænses.
Jeg synes i grunden, at det er så sørgeligt, at vi ikke tror på størstedelen af dem, vi har valgt ind i folketinget, og på erhvervsliv og fagforeninger, men vælger at gå mod dem. Jeg tog stilling, og jeg er ikke glad i dag, jeg synes det er trist.
@ Lene
Mistilliden til politikerne er en alvorlig brist, og den bør der snarest gøres noget ved. Det var 42 pct. der ikke har tillid til dem. Ja enige bliver vi ikke, for jeg synes, det er en god dag.
Det der har generet mig allermest er det evindelige argument, at man ikke kan have tillid til en bred politisk aftale hen over midten.
Det er total mangel på respekt for Folkestyret at påstå, at et flertal kan finde på at blæse på en aftale, som er truffet af et markant flertal i det Folketing, som befolkningen selv har stemt ind.
Det er usmageligt af Thulesen-Dahl at spille på den manglende tillid, som i høj grad er baseret på pressen populistiske hetz mod enkelte politikere, hvor underbukser betalt af Venstre blæses op til en skandale, som af ukritiske hadeprædikanter oversættes til, at både han og politikere over en bred kam er både korrupte og kriminelle.
Forskellige debatgrupper flyder over med påstande om, at hele bundet er totalt utroværdige. Hanne bidrager i sine reflektioner til at give samme indtryk.
Det er en forrykt tilgang til vort Folkestyre, at de personer, som vi selv vælger, betegnes på den måde.
I så fald må det være vælgerne selv, den er gal med, hvis vi ikke er mere kritiske, når vi sætter vores kryds. Den indstilling til vore politikere hænger mig langt ud af halsen, og jeg synes simpelt hen, at man bør skamme sig, når man udtrykker en sådan opfattelse.
Hvad angår afstemningen torsdag er stort set alle på nej-siden enige i, at vi skal deltage i et samarbejde om Europol og stort set alle 22 retsakter, som indgår i afstemningen, da et kæmpe stort flertal finder det fornuftigt nok.
Det giver således god fornuft at sige ja til, at Folketingets flertal kan vælge at tilslutte sig disse.
Alligevel stemmer mange nej, fordi man ikke føler sig overbevist om, at ja-partiernes garanti om, at vi ikke indgår i fælles flygtninge-politik uden, at der holdes folkeafstemning herom. Den garanti tror man ikke på.
Til gengæld tror man på DFs og Enhedslistens garanti om, at vi sagtens kan forhandle os frem til en parallel-aftale, som er mindst ligeså god, fordi man tror at alle de andre lande vil være villige til det.
Det er vist en stor selv-overvurdering at give en garanti for det – det har nej-partierne absolut intet belæg for at påstå, hvorimod en politisk aftale bredt hen over midten har væsentlig større validitet, hvilket det nationale kompromis i 93 da også dokumenterer.
Jeg kan fuldt ud anbefale at stemme nej, hvis man har den indstilling, at vi absolut ikke ønsker at være med i EU, men hvis man kan se et fornuftigt formål med medlemsskabet på de områder, der stemmes om, giver det rigtig god mening at stemme ja, også vi man generelt er enig i, at internationale problemer bedst løses i et “forpligtende” samarbejde.
Forpligtende betyder desuden, at man selv giver noget for at opnå noget, og ikke at man fodslæbende siger nej til at yde noget som helst men gerne vil nyde fordelene ved EU.
Jeg synes, at det nogle gange har været pinligt at høre den store modvilje danskerne gang på gang har demonstreret med den “krævementalitet”, som ofte gennemsyrer vores i øvrigt dejlige nation.
Hvad skal vi med suverænitet, hvis vi ikke har nogen indflydelse?
@ Ellen
Tjah det kan du egentlig have ret i.
Vi skal jævnfør definitionen på suverænitet: “have magt til selv at handle og træffe afgørelser uafhængigt af andres interesser og holdninger”. Suverænitetsafgivelse er at give andre denne magt.
Fx stemte danskerne nej til euroen og den “finansielle kontrakt” ved en folkeafstemning, men den forrige regering samt blå blok valgte reelt (ikke formelt, for det kunne de ikke) at tiltræde finanspagten ved at vedtage en dansk lov, som forpligter os til at overholde de samme rammer for fx budgetunderskud, der reelt forbyder Keynesianske tiltag til krisebekæmpelse og i stedet påbyder livremmen (austerity). Så meget for deres respekt for vælgerne.
@ Eric
Jeg er enig med dig i, at de ingen respekt har for vælgerne, og jeg synes, denne manglende respekt bliver mere og mere tydelig efterhånden som årene går. Denne mangel på respekt er formentlig noget af det, der ligger til grund for den manglende tillid.
Tak for definitionen på suverænitet. Det passer jo fint ind i mit verdensbillede. Jeg er bekymret for at afgive suverænitet i et omfang, der ikke er kendt på forhånd. Og jeg er bekymret for, at selv simple flertal i folketinget kan træffe afgørende og drastiske beslutninger på retsområdet, som der ellers skulle 5/6-dels flertal for – alternativt en folkeafstemning. Jeg bryder mig heller ikke om, at magten rykker længere og længere væk fra borgerne og helt til Bruxelles. Og misforstå mig ikke, jeg deler langt henad vejen de radikales indstilling til EU. Jeg synes, det er så fornuftigt at løse problemerne i fællesskab. Fx synes jeg, at den aktuelle flygtningekrise bør løses af alle EU-landene i stedet for at lade Sverige og Tyskland sidde tilbage med aben. Selvfølgelig bør vi deltage i løsningen af problemet; det er almindelig solidaritet!
Det er dog sørgeligt at de mener det gavner deres sag bedst med en skræmmekampagne. De burde da have lært af afstemningen omkring euroen.
Kan dog godt forstå hvis folk er i tvivl, og så kan man jo bare gøre som en borger sagde på skærmen i går. Jeg er socialdemokrat, så jeg stemmer ja.
Det kan man jo også kalde for en form for stillingtagen, eller.
God valgdag.
@ Søren
Lige nu viser målingerne jo også, at det kan blive et nej. Så måske kan vi trække paralleller til afstemningen om Euroen (var det ikke i 1992?).
“Mine” to partier er ikke enige, så jeg kunne ikke bare se på, hvem jeg plejer at stemme på. På en måde har det været godt, for jeg har derfor været nødt til at prøve at sætte mig ordentligt ind i det. Jeg har bare savnet reel og upolitisk oplysning. Problemet er jo bare, at der er så meget som man ikke ved om konsekvenserne af både ja og nej, så derfor bliver svarene på spørgsmålene båret af politik.
Også god valgdag til dig.
Jeg fandt beslutningen ret nem af flere grunde, men én havde været nok, nemlig at et JA giver politikerne juridisk fribillet til at afgive mere suverænitet (de resterende forbehold) uden at udskrive folkeafstemning. Og her er min totale mangel på tillid til flertallet på Christiansborg afgørende: jeg kan huske, og derfor tror jeg dem (med få undtagelser) ikke over en dørtærskel.
@ Eric
Vel brølt løve. Jeg er fuldstændig enig med dig blandt andet af den grund, du angiver her. Hvis jeg var blandt politikerne, ville jeg tage det med vælgernes manglende tillid meget tungt. Det er 42 pct. der har ingen eller slet ingen tillid til dem.
Hanne, igen finder jeg blogverdenen forunderlig. Jeg læste lige ovre hos MorConny – hun skrev også lidt om valget – og LIGE PLUDSELIG slår en tanke ned i mig: jeg har ikke fået noget valgkort.
Jeg var jo nok kommet i tanke om det – på torsdag….
Jeg har læst en hel del om dette valg – med største fornøjelse. Det hjalp godt på det jeg har bestemt mig for at stemme.
Ja, vi får jo de politikere, vi selv har stemt ind i Tinget.
Jeg vil også følge valgresultaterne torsdag aften.
@ Kisser
Ups ikke noget valgkort, så du kan udføre din borgerpligt. Godt du har fået det ordnet!
Jeg har også læst en del, men jeg synes, det har været et sted med reel ikke-partipolitisk oplysning. Men sandheden er jo nok, at da ingen kender konsekvenserne af hverken ja eller nej, så går der politik i alle gætterierne.
Selv får jeg desværre svært ved at følge resultaterne torsdag aften, da jeg skal til ECT, og det jo ikke er sikkert mine medpatienter har lyst til at se valgdækningen.
Jeg har for længe siden truffet min beslutning og jeg behøver følgelig ikke høre på nogen som helst.
Det forekommer at være trist at det er så svært at sondre mellem en aftale politiske partier indgår på Chr.borg og løfter politiske partier afgiver og som i virkeligheden er en slags politiske ønsker eller visioner.
Det forekommer forståeligt at komplicerede problemstillinger er svære at forstå og at der er behov for en let begribelse heraf, og netop derfor er det forståeligt at manglende tillid til politikere åbenbart i vidt omfang bevirker at der stemmes nej – uagtet at samme vælgere for få måneder siden har valgt disse politikere til at repræsentere sig. Men det er trist at det er sådan.
Måtte du blive tilfreds med din beslutning på torsdag.
@ Jørgen
Jeg er fuldstændig enig med dig i: “uagtet at samme vælgere for få måneder siden har valgt disse politikere til at repræsentere sig.” For mig at se er det bare et udslag af den manglende tillid til politikerne.
Politiske visioner/løfter eller ej, så burde de være til at stole på! Uanset hvilken fløj man end måtte tilhøre.
Jo tak – jeg skal nok være tilfreds med min beslutning på torsdag; jeg håber bare, at der for en gangs skyld er et flertal, der er enig med mig, også selv om jeg vil blive slået i hartkorn med DF, hvilket jeg meget nødig vil.