Jeg holder de københavnske tandlæger beskæftiget

Det begyndte i lørdags, hvor den næstbagerste kindtand i høre side af underkæben gjorde ondt og føltes som om den var blevet for høj i forhold til de omgivende tænder – endvidere var den foruroligende mobil. Jeg overlevede på en god blanding af Ipren og Panodil. Søndag var smerterne næsten væk, men i stedet var der vokset en stor byld ud ud for den tand, der havde gjort ondt. Mandag morgen ringede jeg til tandlægen og fik en tid allerede tirsdag. Hun kunne ret hurtigt konstatere, at bylden selvfølgelig var fyldt med betændelse, men også at nerven var død og at der må en rodbehandling og en krone til. I dag har jeg så været inde og få renset rodkanalerne op efter at hun fjernede den gamle fyldning. Hullet er blevet lukket midlertidigt igen og på onsdag skal den midlertidige fyldning tages ud og der skal renses en gang til. I ugen efter skal rodkanalerne fyldes og det er så den egentlige rodbehandling. Senere skal der så en krone på. Alt dette foregår i højre side.

I venstre side: Jeg har på torsdag tid hos en specialtandlæge, der skal lave et implantat, der hvor den bageste kindtand i underkæben har siddet. Den har over en 20-årig periode været udsat for en rodbehandling, en krone og en rodspidsamputation og tilsidst måtte den så ud. Når implantatet er groet godt fast, skal min egen tandlæge lave en krone.

Det er lige før det er svært at få plads i min kalender for tandlægetiderne. Det der bekymrer mig er prisen for alt dette her. Implantatet til 20.000 kr. har jeg længe haft sparet sammen til, men det nye her i højre side er helt uventet. Det koster vel i omegnen af 8.000 kr. Jeg bad klogeligt nok ikke om et overslag; det skal jo laves under alle omstændigheder.

Nuvel jeg har en opsparing, som jeg kan trække på, men som arbejdsløs har man reelt ikke råd til denne type reparationer. Og det er vel egentlig ikke bare som arbejdsløs – hvad med kassedamen i Netto, hun har vist ikke bedre råd? Jeg kan godt blive harm over, at man siger, at der ikke er brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen, for der er masser af brugerbetaling på både tænder og briller. Og hvad skulle jeg gøre, hvis jeg ikke havde en opsparing at trække på – lade tænderne rykke ud og så gå rundt med huller i tandrækken? Det kunne jeg slet ikke forestille mig, da jeg har det sådan, at mine tænder bare skal være i orden, og jeg har i hele mit voksenliv passet og plejet dem, så godt jeg overhovedet kunne.

DR er hurtige til at svare på klager.

Jeg er imponeret over DRs responstid på klager. Jeg satte mig surt til tastaturet ved midnatstid i går og allerede kl. 11:31 i dag havde jeg et svar fra dem; det er da flot. Endnu engang må jeg konstatere, at internettet er en vidunderlig opfindelse. Tænk hvis man først skulle have skrevet et almindeligt brev, puttet det i postkassen osv osv. Så kunne der nemt være gået 14 dage, hvis man jeg da overhovedet havde fået gjort noget ved det.

DR skriver:

“Kære Hanne B. Stegemüller

Tak for din henvendelse og interesse for DR’s programmer.

Vi har fået nogle henvendelser om det samme problem fra andre og de er alle YouSee kunder, så jeg går ud fra du også er kunde der.

YouSee er i gang med at undersøge kilden til fejlen. Men umiddelbart tyder det på, at det har ligget hos YouSee, da det ikke var et landsdækkende problem.

Jeg håber snarest problemet er løst, således at du kan se DR1 igen uden talesyntesen. Den skal udelukkende være på den nye kanal DR1Syn til glæde for blinde, svagtseende og ordblinde.”

Det stemmer, for mit TV kommer fra YouSee. Nu håber jeg bare, de får løst problemet hurtigst muligt, for det er altså hamrende irriterende. Jeg er nærmest glad for, at fejlkilden er identificeret, for efter Leif skrev om DR1Syn, har jeg overvejet, hvordan jeg nu skulle finde den rette kanal, for jeg er ikke særlig god til at betjene mit TV; jeg kan lige finde ud af at tænde og slukke og så at skifte kanal. Jeg kalder det selv “fjernsynsmongol”.

Efterskrift: Da jeg nu er arbejdsløs, har jeg jo tid til at følge op på de små tildragelser livet giver, så jeg tog fat i YouSee for at være sikre på, at de er klar over, hvor irriterende problemet er. De var godt klar over det, og de arbejder på at løse problemet så hurtigt som muligt. Det er jo ikke noget videre klart svar; men en bid vej er jeg da kommet.

Højtlæsning for dværge?

Jeg har netop i dag konstateret, at DR er begyndt at maskinoplæse de undertekster, der bliver vist på skærmen. Det er voldsom generende og jeg har derfor skrevet en klage til DR. Du finder den nederst i indlægget. Det er spændende, om de svarer.

Jeg har prøvet at gætte på, hvem de prøver at hjælpe med denne nye “service”. Det kan næsten kun være de blinde eller dem der læser meget langsomt, og det er selvfølgelig al ære og respekt værd, men hvor er det dog irriterende. Og jeg spørger mig selv, hvordan blinde mennesker hidtil har set tv med undertekster?

Det er hamrende irriterende, at man ikke længere kan høre hvem, der siger hvad, så nu går al energien på at prøve at gætte det, så man igen kan få sammenhæng i udsendelsen. Først troede jeg kun det var i TV-avisen, men det viser sig åbenbart at være generelt, for i “Foyle’s war” fortsatte gættekonkurrencen. Endvidere er det irriterende ikke længere at kunne høre originalsproget i en TV-udsendelse; faktum er at man lærer meget engelsk ved ofte at lytte til det. Det er derfor, de fleste danskere er forholdsvis gode til engelsk.

“Kære DR

Jeg vil gerne klage over at I nu laver højtlæsning af de undertekster, der vises på skærmen. Det er voldsomt generende og meningsforstyrrende. Fx har jeg lige siddet og set ‘Foyle’s War’ og eftersom man ikke længere kan høre, hvem der siger hvad, forstyrrer det totalt meningen – eller også skal man sidde og bruge energien på at gætte sig til hvem der siger hvad i en dialog.

Mit spørgsmål er også, hvorfor I har indført det?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Afslag

Da jeg åbnede min mailboks lå følgende i den:

“Kære Hanne B. Stegemüller

Som opfølgning på vores samtale g.d.
Jeg takker for din ansøgning og din interesse for løntilskudsstillingen hos SKAT København.
Vi har valgt ikke at tilbyde en stilling til dig.
Som du også blev oplyst om under samtalen, så har vi fået mange gode ansøgere til stillingen, og vi har valgt de profiler vi synes passer bedst sammen og ind i afdelingen – og der var du desværre ikke i blandt.

Jeg takker dig endnu engang for din viste interesse – og ønsker dig alt held med jobsøgningen

Med venlig hilsen”

Jeg ringede for at følge op, og spurgte om jeg havde gjort noget forkert til samtalen, for så ville jeg jo gerne lære af det. De oplyste, at jeg ikke havde fået stillingen, fordi jeg ikke er nyuddannet. Jeg sagde så, at det vidste de jo egentlig allerede, da de indkaldte mig til samtalen, hvortil han svarede, at jeg også havde en interessant profil. Herefter syntes jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at bore mere i det og sagde farvel.

Jeg er forvirret på et højere plan og synes godt nok ikke, at det er nemt med det arbejdsmarked. Jeg er sikker på, at jeg gør et eller andet forkert, men kan simpelthen ikke finde ud af, hvad det er. Hvis alting havde været i orden havde de jo taget mig, selvom jeg ikke er nyuddannet, når jeg nu netop havde en interessant profil, for ellers havde de vel ikke indkaldt mig til en samtale.

Jeg er ikke alene forvirret, jeg er også smadderskuffet, og skal lige sunde mig, for jeg havde virkelig håbet på at få en af stillingerne. Jeg skal have mig samlet sammen til at søge andre stillinger og klø på med krum hals igen, det er bare lidt svært; jeg tillader mig i hvert fald at holde fri fra ansøgningerne i dag.

Endnu et gammelt billede

Det lader til, at Kirsten er leveringsdygtig i gamle billeder – og det er rigtig dejligt! Først får du her det billede jeg fik fra hende til restaurering:

Det originale billede

Her er rigtig mange ridser; de er ikke dybe, der er bare mange af dem, og der er så mange, at jeg har svært ved at finde pixels at tage af. Og jeg kan ikke finde ud af at anvende pipetten som ellers forslået af Eric her, så jeg må kopiere mig frem. Når jeg prøver at anvende pipetten, får jeg som resultat nogle cirkler med et kors i, og det er jo ikke ligefrem meningen; men bortset fra det, så ville pipetten formentlig heller ikke være det rigtige værktøj på dette billede.

Herunder får du det færdige billede:

Det færdige billede

Jeg er ikke selv helt tilfreds, men det var så godt, som jeg kunne lave det. Jeg synes, problemet er den højre side af hans jakke; der er stadig for meget ‘støj’ på. Det var bare ligegyldigt, hvad jeg gjorde, så blev det ikke bedre. Jeg ved ikke, om jeg skulle have brugt andre værktøjer – måske kan Eric hjælpe?

Hvis du har et gammelt billede, der trænger til en omgang restaurering, så send det endelig til mig. Det koster dig ikke noget og det værste der kan ske er, at det bliver værre Jeg holder af at sidde og eksperimenter med Photoshop, som jeg synes er et helt fantastisk program. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde lærer det at kende til bunds, så jeg prøver at koncentrere mig om få værktøjer og har så valgt at jeg vil prøve at blive god til dem, der handler om billedkorrektion (jeg ved godt at det hele handler om korrektion – men du ved, hvad jeg mener). Jeg er fuldt ud klar over, at man også kan farve oldemors hår grønt eller lignende, men det finder jeg mindre interessant.

Eftertanker

Det var så i dag, jeg var til jobsamtale hos SKAT København; jeg tog en vogn derud, for jeg ville ikke risikere at punktere på vejen endsige at komme for sent, så jeg var der i god tid.

Det var en underlig samtale, synes jeg. De var rigtig søde og flinke, men det undrede mig, at de ikke havde nogle spørgsmål til mig. Det forløb sådan her: De havde en hel masse information om jobbet og om hvordan arbejdet konkret foregår, og det fortalte de godt og spændende om. Herefter stillede jeg mine spørgsmål og så rundede de af. Jeg spurgte, om de havde nogle spørgsmål til mig, men det havde de ikke.

På en eller anden måde virkede det som om, de bare skulle ‘se giraffen’. Jeg har ingen fornemmelse af, om det er gået godt eller skidt – men måske er det et dårligt tegn, at jeg stod nede på gaden igen efter 20 minutter? Det er en noget flad fornemmelse, når man har sat sig op til det helt store og har forberedt stærke og svage sider osv.

Jeg fik det ud af samtalen, at jeg enormt gerne vil have jobbet; det lyder simpelthen superspændende, også selv om det er hard core-jura, som jeg ikke har beskæftiget mig med i 20 år (som tiden dog går). De giver én en uddannelse som pantefoged og man kommer til at foretage udlægsforretninger på egen hånd efter en vis oplæringsperiode. Det kildrer lidt i maven ved tanken. Et af mine spørgsmål til dem var, hvordan oplæringen konkret vil foregå. Svaret var kurser og sidemandsoplæring, og det lyder rigtig godt. De ansætter løntilskudsmedarbejdere i bundter, denne gang seks, men tidligere har de ansat 25 på een gang; jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de ikke udnytter ordningen helt til stregen? Men det vil sige, at de har stor erfaring i at lære op, og det er jo rigtig positivt.

Et andet spørgsmål til dem var selvfølgelig om der var nogen mulighed for at blive der efter de seks måneder. Her var de klare i spyttet: der er ingen mulighed for en fastansættelse. Så er det da på det rene.

Chefen skal gå på ferie på fredag, så jeg får formentlig svar i morgen. Jeg er spændt og jeg håber…

Lad gravstenene fortælle

Jeg interesserer mig for gravsten – det lyder muligvis lidt morbidt men er ikke desto mindre sandt. For nogle år siden stiftede jeg sammen med Leif Sepstrup Dansk KirkegårdsIndex, hvor vi og en lang række bidragydere fotograferer alle gravsten på en kirkegård, skriver navne, steder og datoer i en database og lægger det hele på nettet, således at slægtsforskere og andre med interesse i lokalhistorie kan søge i databasen og kan downloade billedet af gravstenen til eget brug. Fordelen ved at have det liggende på nettet er selvfølgelig, at man kan sidde i Vestjylland eller Wyoming og søge efter gravsteder i København, men også at vi har billedet af gravstenen, når fredningstiden er udløbet og selve den fysiske sten typisk bliver knust. Så længe hjemmesiderne med kirkegårdene består, så længe vil man kunne søge efter afdøde. Vi synes selv, det er ret smart!

I går deltog jeg på en kirkegårdsvandring på Hvidovre Kirkegård ledet af Poul Sverrild fra Forstadsmuseet og det var rigtig godt.Jeg havde forventet mig 10 deltagere eller lignende, men der var mindst mødt 50 frem og vi kunne lige netop være i Rytterskolen til den efterfølgende kaffe.

Poul Sverrild koncentrerede sig om den nyere del af kirkegården. Gravstenene fortæller historie og i en forstad som Hvidovre er det en særlig historie. Her er det i nyere tid ikke store gårdmænd på kirkens sydside, men derimod en overlærer, der hviler. Her har været småindustri men ikke noget videre, men der var dog en tømmermester med et egetræsrelief med kobbertag på. Gravsteder handler også om kommunikation; de efterladte vil kommunikere at her har de sted deres kære til hvile. Man kan så undre sig over de mange sten, hvor der kun står ‘Far’ eller ‘Mor’ – faktisk kunne man lige så godt lade være med at skrive noget. Poul Sverrild gik lidt op i det og det passer helt med mine egne overvejelser, da jeg fotograferede kirkegården. Her er usædvanligt mange anonyme sten. En forstad er en mærkelig størrelse, ikke by og heller ikke land og kirkegården bliver da også derefter. På den nyere del af kirkegården skal man gå langt for at finde noget af interesse.

Agnes Andreasen, født Jeppesen

Af stor interesse er dog stenene fra krigens tid (altså 2. verdenskrig). Her er Agnes Andreasen, født Jeppesen, der blev skudt af tyskerne på Kirkebroen den 28. februar 1945. Hun var en af mange, der husede danske frihedskæmpere. I alt er der fire gravsteder, der er rejst af Frihedsfondens Venner.

Danmark er for tiden krigsførende i Afghanistan og Poul Sverrild fremdrog stenen over en ung mand som et eksempel på, at gravstenene også fortæller aktuel historie. Nu kan jeg desværre ikke huske navnet på den afdøde, for ellers havde jeg bragt et billede. Men stenen er rejst af Det Danske Livregiment og er rigtig flot.

Søren Birktoft

Endelig er der Søren Birktoft, som også faldt under besættelsen, og der er en historie om noget med nogle penge, men jeg kan ikke huske den godt nok til at ville begynde at gengive den. Pudsigt nok kender jeg hans barnebarn og hun læser måske med her. Så kære Karin, det kan være, at du vil kommentere og supplere min manglende hukommelse.

Alt i alt var det en god dag på Hvidovre Kirkegård!

Jubiii

Jeg er blevet ringet op af SKAT København om, at jeg skal til jobsamtale på den løntilskudsstilling, jeg har søgt hos dem. Det er på onsdag kl. 13:45, så vær søde at krydse fingre for mig. Jeg har pastet selve ansøgningen ind nederst i denne post.

Jeg håber selvfølgelig, at jeg får stillingen, for det vil se pokkers godt ud på CVet for 2012. Jeg tror nok, at det er sådan, at man stadig skal sende de obligatoriske to ansøgninger pr. uge, for formelt er man jo stadig ledig, men det gør heller ikke noget. I det hele taget har jeg det sådan med hele A-kassesystemet og ‘anden aktør’ og Jobcenteret at jeg tager i mod det hele med kyshånd, og jeg udsender signaler om, at jeg vil gøre hvad som helst for at få et job. Mange ledige opfatter det hele som et kontrolhelvede, hvad det dybest set også er, men jeg har bare valgt den tilgang at prøve at få det bedste ud af det. Hvis der er nogen, der kan hjælpe mig med at få et job, er jeg bare glad.

Der hvor kontrolhelvedet er mest synligt er hos jobcenteret, hvor man en gang pr. uge skal gå ind på en hjemmeside og klikke på en knap for at dokumentere, at man stadig er ledig. Og det er så smart lavet, at man ikke kan trykke på knappen fra en udenlandsk IP-adresse. På mig virker det fuldkommen vanvittigt. Glemmer man at trykke på knappen, mister man sin dagpengeret. Man kan dog i systemet angive, at man gerne vil have en reminder på SMS og/eller e-mail. Jeg har tillige lagt det ind i min kalender, så jeg alt i alt bliver mindet om det tre gange, og indtil videre har jeg også kun glemt det én gang.

Ansøgningen til SKAT kommer her:

Løntilskudsjob i inddrivelsen – hos SKAT København
Det er med stor glæde og interesse, jeg sætter mig til at skrive denne ansøgning, da jobbet ser utrolig spændende og udviklende ud. Jeg vil gerne være med til at løfte porteføljen af inddrivelsessager hos SKAT København.

Jeg har været ledig siden den 1. januar 2012 og brænder virkelig for snarest at komme i arbejde. Oprindeligt er jeg uddannet cand. jur., men har i mange år beskæftiget mig med resultat- og økonomistyring i staten. Det vil sige, at jeg er vant til at arbejde med både tal og jura. Jeg har let ved at sætte mig ind i nye arbejdsopgaver og ser jobbet som en god udfordring og en god vej til en fast stilling – også selv om det ikke kan blive hos SKAT.

Jeg har stor erfaring som projektmedarbejder og projektleder, idet jeg har stået for en række større statslige udviklingsprojekter. Jeg ser projektarbejdsformen som den ideelle vej til at skabe nye arbejdsgange og vil gerne bidrage med energi og nytænkning til at udvikle og optimere arbejdsgangene i SKAT København.

Personlig profil
Som menneske er jeg analytisk og kvalitetsbevidst inden for de givne økonomiske rammer – og så har jeg begge ben på jorden. Jeg har det godt i store organisationer med tværfagligt samarbejde og lægger vægt på opgaver med et udviklingsperspektiv (både menneskeligt og teknisk). Jeg er god til at få tingene til at glide; samtidig har jeg gennemslagskraft og står fast, når det er nødvendigt.

For en gennemgang af blandt andet uddannelsesretning, kompetenceudvikling og tidligere stillinger – og deres indhold – tillader jeg mig at henvise til det vedlagte curriculum vitae.

Jeg håber denne korte ansøgning har vakt jeres interesse og jeg ser frem til at uddybe ansøgningen ved en personlig samtale.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Jeg har været til konfirmationsgudstjeneste uden konfirmand

Vores lysbærer i Hvidovre Kirke

Som årene er gået er jeg efterhånden blevet kirkens husfotograf; altså jeg kommer og tager billeder, når der er nogle særlige anledninger, og kan de bruge billederne til noget (fx hjemmesiden) er det fint, resten kan de bare smide ud. Desværre var der ikke så mange, der valgte at tænde lys i vore lysbærer i dag, men de er sikkert gået op til døbefonten og har tændt et lys der i stedet.

En særlig anledning er selvfølgelig konfirmationerne; man mærker det straks, der er en særlig intens stemning blandt konfirmanderne, og det er tydeligt at hver enkelt bevægelse er indstuderet for at alting kan gå ordentligt til. Og det går skam ordentligt til; intet er overladt til tilfældighederne. Jeg kender præsten Inge-Hanne Broström god nok til at vide, at selve konfirmationen er øvet op til flere gange, således at alle kender deres pladser, og ved hvor de skal stå. I en sådan situation er det en sand fornøjelse at være tilskuer! Det er simpelthen bare ‘fedt’, når det hele kører.

I procession fra Rytterskolen

I en lang periode – over 1 år – har vi bygget ny menighedshus, der for øvrigt skal hedde “Magistergaarden” og derfor kommer Inge-Hanne og konfirmanderne gående i procession over fra Rytterskolen, der har været så venlige at låne os lokaler, mens vi selv har været hjemløse. Der er noget flot og pompøst over processioner, men de er hundesvære at fotografere. Man tror lige, at man har et blik, men splitsekundet efter er det væk.

På billedet herunder holder Inge-Hanne talen til konfirmanderne, og den var morsom og lidt opbyggelig, med vægt på at i kirken har de fundet en ven, der altid lytter, og med henvisninger til det gamle Carole King-hit You’ve got a friend. Stykket blev i øvrigt spillet på saxofon da selv gudstjenesten var ovre. Jeg elsker den sang, og sat ind i en kirkelig kontekst bliver den selvfølgelig kun endnu bedre. Jeg kan huske, at da jeg første gang indså konteksten stod jeg på Viborg Station i kiosken i færd med at købe to colaer og Inge-Hanne ringede mig op, og fortalte mig hvordan konfirmationerne var gået og så nynnede hun lidt af melodien. “And you know whereever you are I’ll come running to see you again”. Carol King må have været i det religiøse hjørne, da hun skrev den.

Inge-Hanne Broström holder konfirmationstalen

Konfirmationer nu om dage er noget er noget ganske andet, end da jeg selv blev konfirmeret for ca. 100 siden, dvs. i 1977, nu bliver de unge hentet i Amerikanerbiler fra 50′erne og noget der for mig lignede en rød Ferrari. Kjolerne er som brudekjoler og i det hele taget er pigerne små voksne kvinder. det er lidt lettere at se på fyrene, at de trods alt kun er 14 år.  De stillede glade op til fotografering ned ved kirkemuren:

Ved Kirkegårdsmuren

Nu som webmaster

Jeg fik en henvendelse fra DIS København Nord om jeg ville være være webmaster for dem. Og selvfølgelig vil jeg det, for jeg er nærmest stolt over at blive spurgt .De har allerede en side, der kører i Joomla, så det er sådan set bare at køre siden videre. Det interessante  ved opgaven er, at der kan komme nye udviklingsopgaver til; det er ikke så interessant at føje ny tekst til og at sørge for at nye foredragsholdere mv. kommer på listen.