• 23. maj 2012

    Så kom jeg endelig afsted

    Sommertid er lig med rulleskøjtetid

    Det er så dejligt, når jeg først kommer af sted, men jeg kan bruge timevis på at tage mig sammen til det, men her til aften blev det altså til noget. Jeg har et par superfede rulleskøjter Rollerblade Crossfire 6.0 og de har bare stået ude i entreen og ventet. Jeg er så glad for, at jeg kom af sted, det er en rar følelse at have brugt kroppen, og i øvrigt giver motion jo energi, og den kunne jeg godt bruge noget af. Selvom det er blevet sommer (og så skønt det dog er) har jeg stadig svært ved at tage mig sammen til selv dagligdags sysler.

    Jeg tog ruten om Damhussøen og -engen og den er 9,93 km og det er sådan set rigeligt til årets 2. tur, for jeg kan godt mærke i mine rygmuskler (som man bruger meget på rulleskøjter) at jeg er totalt ude af form, nu hvor jeg ikke længere pendler til arbejde. Det blev da heller ikke til en gennemsnitshastighed på mere end 10,8 km./time. Jeg kan da vist huske, at andre år er jeg startet med et gennemsnit på omkring 13 km./time. Men jeg skal nok arbejde mig op til fordums form! Hvis jeg nu løber hver dag, må det da give noget. Med i betragtning skal også tages, at jeg følte mig lidt usikker på skøjterne og ikke gav den fuld gas; men sådan er det hvert år, på den første tur eller to er jeg altid bange for at falde, skønt det er mange år siden, jeg sidst er faldet på rulleskøjter.

    Jeg skal have vendt hjulene og skal bare tage mig sammen til at gøre det. Det er nødvendigt at vende hjulene indimellem, da indersiden bliver hurtigere slidt end ydersiden, og det samme gælder de forreste hjul og for at de ikke skal blive slidt helt skævt, vender man dem altså med jævne mellemrum.

  • 24. april 2011

    Problemer med Endomondo

    Endomondo er en applikation til iPhone.

    Endomondo kan fortælle om distance og mellemtider, og det er ganske fornøjeligt at have den slået til, men det er irriterende, når det ikke virker som det skal. I dag prøvede jeg fx at slå “auto pause” til med det resultat, at jeg ikke fik mellemtiderne læst op, og at Ms. Endomondo konstant syntes, at jeg holdt pause. Jeg prøvede at stoppe og at slå det hele fra med det resultat, at jeg ikke fik Endomondo sat til igen. Heldigvis ved jeg fra forleden dag, at ruten jeg løb er 10,05 km.

    Der er noget vældig opmuntrende over en stemme i øret, der fortæller hvordan mellemtiderne ligger. Det får en til at rulle eller cykle lidt hurtigere. Jeg forstår så bare ikke, hvorfor det ikke virker hver gang. På min cykeltur i går fik jeg fx intet læst op, men kunne dog tracke den samlede rute. Jeg kunne heller ikke få ruten vist via Google på nettet, men kunne dog få den vist på iPhone.

    Samlet set virker det som om, man skal behandle Endomondo med forsigtighed, for hver gang man ændrer en indstilling, er det som om man skal prøve den af, før den virker. Det er dog irriterende, for når man har den slags grej, skal det bare virke hver gang. Ak ja; verden var simpel dengang man bare cyklede eller rullede en tur.

    Jeg har prøvet at skrive til Endomondo support om mine problemer med audio coach; men det resulterede bare i et standard svar om at tjekke deres support  fora, hvilket jeg selvfølgelig havde gjort på forhånd.

  • 29. maj 2010

    Det ruller fortsat

    De er ikke glemt – og det skal ikke blive skrivebordsarbejde alt sammen

    Det er et stykke tid siden jeg har skrevet om det, men det betyder ikke, at jeg ikke løber på rulleskøjter. Det kan bare for tiden være svært at finde stabilt vejr til det – nogle gange skal jeg bare tage mig sammen uanset hvordan vejret ser ud.

    Det gjorde jeg i dag selv om det faktisk blæser lige rigeligt. Men vinden er i vest, så min rute Damhussøen rundt var ideel, da den faktisk kun går nord-syd; der var lige en halv kilometer, der var i stik modvind. På det stykke fandt jeg en ny teknik, nemlig at krumme mig lidt mere sammen og på den måde mindske vindmodstanden. Det hjalp en del.

    Hvis du klikker på linket og kigger på mellemtiderne, vil du måske bemærke at 7. mellemtid er markant ringere end de øvrige. Jeg glemte at slå endomondo fra, da jeg stod i kø ved en pengeautomat! Det bliver dejligt, når folkene bag endomondo får udviklet en “autostop”-funktion, så de samlede resultater ikke bliver forstyrrede at den slags.

    Jeg føler mig i fin form til cykelløbet Tøserunden på lørdag. Jeg har ganske vist ikke siddet på min sommercykel endnu i år, så løbet bliver årets jomfrutur. Det er kun 114 kilometer og dem regner jeg med at klare i nogenlunde fin stil på basis af de daglige 20 “pendlerkilometer” og de samlet set 97 kilometer på rulleskøjter. Bare vejret er fornuftigt (ingen regn), skal det nok gå. Jeg gider ikke køre længere distancer på cykel i regnvejr – synes overhovedet ikke, det er morsomt. Motion skal foregå udendørs og så skal det være sjovt!

    Man skal blive glad af sin motion, og der har skating noget særligt over sig. Det er simpelthen ikke muligt at løbe afsted på otte hjul og vær sur.

  • 24. maj 2010

    Stabilt vejr til Jo Nesbø

    Det var så den pinse – og man skal ikke tænke på, at næste helligdag er 1. juledag.

    Pudsigt nok taler vi om, at vi gerne vil have “stabilt vejr” og dermed mener vi typisk stabilt godt vejr. Pinsen har skam budt på stabilt vejr – det har bare været stabilt dårligt!

    Jeg har nu nydt pinsen under alle omstændigheder og kom blandt andet ud på mine rulleskøjter i dag og nåede lige hjem, inden det begyndte at dryppe. Man kan ikke rulle i regnvejr, for skøjterne bliver som isskøjter – meget glatte. En gang imellem ser jeg andre rulle i regnvejr, men jeg forstår ikke, hvordan de tør/gør det.

    Jo Nesbø RødhalsBortset fra det har jeg læst Jo Nesbø den halve nat, så jeg ikke kom til udendørsgudstjenesten.

    “Rødhals” er tredie bind i serien og foregår blandt andet under 2. verdenskrig på østfronten blandt nordmænd, der frivilligt har meldt sig til at kæmpe på tysk side.

    Jeg er ved at nærme mig det punkt, hvor Nesbø langsomt – men sikkert – får de to historier (nutiden og datiden) til at løbe sammen. Persongalleriet er godt tegnet og afsløres kun langsomt. Man får kendskab til det nynazistiske miljø i Norge og til den mærkelige tankeverden disse mennesker har.

    Hvis du kan lide samfundskritisk krimi og af og til læser en bog, kan jeg kun anbefale Nesbø. Bagsiden på bind tre (Rødhals) oplyser:

    Kriminalbetjent Harry Hole efterforsker en sag om sjældne våben, og sporene peger på det nynazistiske miljø – og på de norske frikorpssoldater, der kæmpede for nazisterne i 2. verdenskrig. Sideløbende fortælles historien om kammeratskab og bedrag blandt frontkæmperne i vinteren 1944 ved Leningrad. Så mens vi følger, hvordan de ryster i skyttegravene østpå, tør sneen – mange år efter – i Oslo og afslører langsomt de gamle historier bid for bid.

  • 25. april 2010

    Sikke en dejlig dag

    Nu ved jeg det!

    Det er lige gået op for mig, hvorfor jeg elsker hele den lyse tid på året: Det skyldes, at mine dage får et meget mere mangeartet indhold. Lad mig forklare:

    Vinter-søndag: Sent op for det er jo mørkt. Morgenmad i lang tid, arbejde ved computeren med et eller andet, TV-avis. I seng så snart man kan “tillade sig det”.

    Forårs- eller sommersøndag: Tidligt op for solen skinner. Brunch på torvet i solen med 10 kopper kaffe og en god bog. Tilbage i lejligheden, rydde op og ordne vasketøj. Snedkerere lidt på hjemmesiden og læse blogs. Ud på rulleskøjter eller på anden måde motion udendørs. Blogge og rode med computeren, TV-avis. I seng så sent som muligt, for dagen skal bruges fuldt ud.

    Jeg mener, og har i mange år ment , at “det er en kollektiv misforståelse, at der nogensinde er nogle, der har bosat sig nord for Alperne!” I hine urtider må de en dag være drejet til højre, hvor de skulle have været til venstre.

    I dag er et eksempel på en forårsdag, hvor jeg har nået tusind ting. En af dem er at jeg har fået Thyregod kirkebog 1713 ff til at virke med stor hjælp fra min ven Per. Jeg har selv kigget og kigget på min php-kode og jeg kunne bare ikke se fejlene. Nogle gange skal der simpelthen friske øjne til – og så skal det siges, at jeg ikke er nogen ørn til at programmere; af en eller anden grund er det som om, det ikke vil falde ind i min hjerne.

    Det var skønt at rulle i solen og at få sol og D-vitaminer. Jeg ville ønske, at jeg kunne opbygge et lager og tære på det i den mørke tid på samme måde som egern samler forråd. Alternativet er at flytte syd for Alperne…

  • 16. april 2010

    Langsomt – og dog

    På forhånd havde jeg besluttet, at det gerne måtte være langsomt

    Kilometrene fra i går sidder i ryg og ben, så jeg havde besluttet hjemmefra, at det gerne måtte gå langsomt; jeg skulle bare lidt ud i solen og “rulle af”. Det blæser meget i dag, så der var ikke fart over feltet i modvinden – men det har været acceptabelt på de andre strækninger, så jeg endte alligevel overraskende med et snit på 11,9 km./t. på de 7,9 km., der er rundt om Damhussøen herfra. Det er sjovt for hver dag at mærke, at man bliver en lille bitte smule stærkere.

    Jeg savnede i øvrigt “Fru Endomondo” – hun gad ikke sige noget i dag… indtil det gik op for mig, at telefonen var på lydløs! Når noget mangler, kan man mærke, hvordan det er, når det er der. Nu har jeg vænnet mig til at høre fru Endomondo orientere om mellemtider og distance og så var det underligt, at hun forblev tavs.

    På http://www.endomondo.com/ kan man lægge sine ruter ud og også se andres ruter. Jeg har lagt et par af mine ud, fordi de måske kan inspirere andre til at finde god asfalt. Der er lagt masser af almindelige løberuter ud, men overhovedet ikke nogle skatingruter her i nærheden. Det er ærgerligt, for det ville være sjovt at se, hvor andre har fundet god asfalt. Måske er der bare ikke ret mange, der skater mere?

    Jeg startede selv i det (meget) små i sommeren 1991 eller 1992, hvor jeg ved et tilfælde blev introduceret til det via roklubben. Jeg kunne straks mærke, at det var noget for mig. Det var dengang, man brugte rulleskøjter med en hård-skals-støvle – åh Gud, hvor var de dog klodsede. Jeg var en hel sommer om at lære de grundlæggende ting, men i 2. sæson gik det væsentligt bedre – og så har det egentlig rullet meget godt lige siden. Jeg er nu på mit 4. eller 5. par skøjter, og for hver udskiftning er skøjterne blevet en tand bedre. De, jeg har nu, er så gode, at de overhovedet ikke skal udskiftes. Nu er de jo “løbet til”. De skal højst have et sæt nye hjul inden så længe.

  • 15. april 2010

    Styrke!

    Det er velkendt, at motion er godt for og imod meget

    Så hvis nu min psyke en dag bare blev halvt så stærk som min krop, ville jeg ende som Superkarla i topform :-) Spøg til side: Min hjerne har haft drillet lidt igen, og da det alligevel er så herligt et forår, har jeg motioneret dagligt, mens jeg har været syg – og jeg er vild med det.

    Ved motion frigives endophiner, ved meget motion frigives mange endorphiner, så i dag er jeg oversvømmet. Jeg har rullet 26,48 km. med et snit på 13,65 km/t, og er ikke så lidt tilfreds.

    Jeg har været på Kalvebod Fælled, der har Københavns bedste rulle-muligheder. Ingen trafik, kun god asfalt, duftindtryk, natur og heste. Jeg tog bus og metro og hoppede af ved Bellacenteret og rullede ud til Kongelunden i en krap sydlig modvind, tilbage igen til Slusevej-indgangen og så ind over Kalvebodbroen og retur til Hvidovre Torv, hvor en ekstra stor iskold Cola smagte forrygende i solen. Jeg kan godt mærke mine ben og min ryg lige nu – men det var en vidunderlig tur!

    Foråret, sommeren og dele af efteråret byder på mange muligheder for motion på cykel, på skøjter, til fods mv. Vinteren er værre, for hvordan pokker får man noget motion, når man hader et fitnesscenter og det i øvrigt er nat hele tiden. Jeg har flere gange været startet diverse steder, men det er simpelthen ikke noget for mig at svede indendørs sammen med 20 andre mennesker. Jeg synes nærmest, det er lidt ulækkert.

    Endomondo tilbyder på ens site på nettet at se et gennemsnit over samtlige ture man “tracked”. Mine første rulle-dage i år se samlet set sådan ud:

    Jeg er helt godt tilfreds med resultaterne, når jeg tænker på, at det var i søndags, de kære skøjter kom ud af deres vinterhi.

  • 14. april 2010

    Asfalt og otte hjul

    En lille rekord er sat…

    Man skal se på de “små sikre synlige succeser”: jeg har i dag på min tur på rulleskøjter haft den højeste gennemsnitsfart i år: 13,49 km./t og det til trods for, at jeg på en del af ruten havde en pæn modvind – tilfældigvis samme steder som asfalten var rigtig irriterende. Tophastigheden ligger til gengæld lavere med 25,1 km/t.

    Det er sjovt med Endomondo at studere de enkelte mellemtider. Når man ser på kortet og holder musen over tallet, der viser antallet af kilometer, får man oplysning om den enkelte mellemtid.

    Fra 2 – 3 og fra 3 – 4 var alt luksus; det betyder medvind, få lyskryds og god jævn asfalt, og så kan en kilometer klares på hhv. 3:43 og 3:31 minutter. Mellem 7 og 8 er der modvind, trafik, lyskryds og dårlig asfalt og det giver sig tydeligt udslag i, at en kilometer tager 5:12 minutter. En forskel på 1½ minut er meget. Vinden er en vigtig faktor på rulleskøjter – meget vigtigere end på cykel. Det må skyldes hjulstørrelsen – andet kan jeg ikke se, det kan være.

    Senere på dagen skal jeg til Frederiksberg og har lyst til at rulle derind – men cykelstierne på Frederiksberg er meget smalle og det bliver midt i myldretiden. Man fylder en del, når man er på rulleskøjter, så jeg må hellere nøjes med jernhesten.

  • 13. april 2010

    Massakren ved Damhussøen

    Der er sket noget frygteligt ved Damhussøen…

    Jeg er klar over, at det ikke helt når op på højde med “Mordene på Peter Bangsvej”, men jeg synes, det er frygteligt, hvad der er sket ved Damhussøen!

    De har fjernet 90 pct. af de store, smukke gamle træer. Der nogle, der er gået amok med en motorsav. Jeg så det, da jeg var ude på min træningstur (9,33 km. med et snit på 12,03 km./t. og en max på 30,7).

    De fleste af mine år i København har jeg boet tæt ved Damhussøen, og den har altid været et yndet mål for en spadseretur eller en tur på rulleskøjter, fordi det var en dejlig grøn oase. Nu er der trist og bart!

    Jeg har forståelse for, at enkelt eller nogle få træer kan få en sygdom eller rådne op, og at det derfor kan være nødvendigt at fælde dem; her virker det imidlertid som om, man har tænk, at “når vi nu er i gang, så tager vi dem alle”. Jeg nægter at tro, at alle de gamle træer var syge eller rådne. Københavns Kommune – må jeg bede om en forklaring; en undskyldning rækker ikke.

    Bortset fra massakren:

    Endomondo er en fremragende træningspartner og meget motiverende. I dag brugte jeg mit headset sammen med Endomondo. “Fru Endomondo” fortæller for hver kilometer, at man nu har bevæget sig en kilometer og hvor længe man har været om det.

    Hvis man studerer kortet, kan man indirekte se, hvor asfalten er god/dårlig og hvor der er mange lyskryds. Hvis asfalten er god (vestsiden af Damhussøen) er farten højere end de steder, hvor asfalten er dårlig eller der er mange lyskryds at holde for.

    Indtil videre er jeg bare ved at rulle mig i form, og er godt tilfreds med siden i søndags at have øget strækningen fra 4,03 km. til 9,33 km.

  • 12. april 2010

    Vild med rulleskøjter

    Rollerblade Crossfire 6.0

    Motion er go’ mod uro…

    “En vår er kommet så mildt og stille med drømmedufte om mark og vang…”

    Det er en dejlig forårssang, og jeg kan meddele, at det er sandt, for jeg har lige været ude i det. 5½ km. på 29:49, gennemsnit 11,1 km/t. og en max-hastighed på 27,1 (gad vide hvor det var?).

    Motion er godt mod den indre uro, jeg til tider har, og som jeg vågnede op med i morges, så meget at jeg har taget en feriedag – så meget at jeg skal have aflyst en aftale i morgen eftermiddag efter arbejdstid. Være-hjemme-i-eget-tempo-kontoen er ikke blevet fyldt ordentligt op i weekenden, hvor jeg var i Viborg. Pokkers at jeg ikke kan klare alt det, jeg gerne vil, men sådan er det åbenbart for tiden, og det kommer jo nok igen. Indtil videre er der ikke meget andet at gøre end at acceptere, at det er sådan det er. Det er bedre end at ærgre sig!

    Glæden ved at have fundet rulleskøjterne frem igen er simpelthen stor; jeg er ikke Bambi på glatis; alligevel er der noget særligt over de første ture. Da jeg er en motorisk tosse, tager det tid at få fortrolighed med skøjterne igen; men allerede i dag kunne jeg mærke, at fortroligheden var større end i går. Gennemsnitshastigheden var lavere, men jeg var også steder, hvor asfalten var ringere. På otte små hjul er man meget følsom overfor asfaltens “bonitet”. Jeg kører med 90 mm hjul, hvilke er ret store og de har en hårdhed på 84. Disse værdier placerer hjulene i den hurtige og hårde ende af skalaen og er til speed. Jo hårdere hjulene er, jo mindre er rullemodstanden, hvilket giver højere fart. Til gengæld skal man sådan nogenlunde vide, hvad man laver :-)

← Older Entries