• 22. oktober 2011

    En dyr indkøbstur

    Det koster 575,00 at glemme nøglen.

    Kender du det, at man går ud ad døren og smækker den bag sig, og lige i det man gør det, går det op for en at man har glemt nøglen? Naboerne som ellers har en ekstra nøgle var selvfølgelig ikke hjemme, og jeg kunne ikke engang ringe til min ven Gert, der ellers også har en ekstra nøgle, for min mobil telefon lå også herhjemme.

    Nu var gode dyr rådne (omsat fra nu var gode råd dyre). På Hvidovre Torv ligger der en låsesmed (Jahn’s låseservice hrmpff). Der var selvfølgelig lukket. Uden for butikken stod to søde unge mennesker, af hvem jeg fik lov at låne en telefon for at ringe efter låsesmeden.

    Han stod der efter mindre end ti minutter og det var dejligt. Han baksede længe med låsen og sit klik-klik-værktøj, for at ende med at hente en smart instrument, som han stak ind igennem brevkassen og låste så at sige op indefra med det. Det havde form som en arm og for enden sad der en holder som lige nøjagtig kunne tage fat i låsen og dreje den. Det er ikke et værktøj, der skal falde i tyveknægtes hænder!

    Det kostede mig lige 575,00 kr. Han arbejdede vel ca. 20 minutter, og så synes jeg også, det er betalt. Men glad var jeg, da jeg kunne smutte ind efter nøglen og så fortsætte med mine lørdagsindkøb. Måske skulle man nedsætte sig som låsesmed. Jeg tror, jeg kan slå mig op med konkurrencedygtige priser.

  • 16. februar 2011

    Fra A til B

    Det hænder, jeg tager en vogn.

    Af og til tager jeg en vogn hjem, hvis dagen har været særligt lang, strabadserende, kold eller på anden måde væmmelig. Jeg gør det med god økonomisk samvittighed, for uanset hvor mange vogne jeg tager, vil jeg aldrig nå op på den sum, det ville koste mig at have en bil i garagen fremfor min røde cykel.

    Når jeg så har sat mig ind i en vogn vil jeg faktisk bare gerne køres fra A til B uden at skulle forholde mig til noget som helst, men det virker som om der i hyrevognschauffører er indbygget et “talekit”, som ikke sådan lige lader sig slå fra, uanset hvor tavs jeg selv er. Her til aften har jeg således hørt en masse om religion og de politiske forhold i Pakistan og Indien. Chaufføren var fra Pakistan og havde mange interessante synspunkter, hvilke han delte dels på dansk dels på engelsk – begge dele med stærk accent. Faktisk forstod jeg lige så lidt på engelsk som på dansk.

    Jeg har ikke rigtig hjerte til at sige “Ti nu stille” eller “Kan vi køre i tavshed?”, så jeg lytter pligtskyldigt og siger “lyttelyde” på de rigtige tidspunkter, men det eneste, jeg ønsker mig, er stilhed.

    Det er lidt som at være hos frisøren; der interesserer det mig dybest set heller ikke, hvor han har været i sin sommerferie, lige så lidt som jeg egentlig har lyst til at fortælle, hvad jeg skal i min sommerferie. Det interesserer mig at blive klippet og at lægge de 300 kroner det nu engang koster.

    Mentalt er jeg skarpt nok skruet sammen til at se, at det sikkert er mig, der er noget galt med, og at det er de andre, der har ret i, at man sådan skal smalltalke, så snart man har 20 ledige minutter. Jeg ville bare synes, at det var god service at kunne undgå det. DSB og S-togene har allerede fattet pointen og har indført stillezoner. Måske kunne man også lave stille-klip og stille-ture? Jeg stille mig klar i køen som den første kunde.

  • 13. februar 2011

    På nettet igen

    Jeg er på nettet igen!

    Fredag ankom min TDC HomeBox med posten. Jeg læste den 19 siders fyldige vejledning, og gav op på forhånd, og ringede i stedet til en ven, der bor lige om hjørnet, og klagede min nød. Heldigvis havde han tid til at komme og hjælpe mig lørdag formiddag, og hans tilgang til problemet var meget bedre end min. Jeg var bange for at ødelægge et eller andet, medens hans tilgang var: “Det kan ikke blive værre!”

    Det var lige det, der skulle til, for efter en times tid var vi på nettet og det med en forrygende fart. Det eneste, der ikke virkede var telefonen. Jeg ringede til TDCs hotline, som kunne se, at der var fuld power på, men ikke uden videre kunne løse det med telefonen. Det måtte vente til mandag, hvor en TDC-tekniker i forvejen ville ringe og følge op på sagen. Nå pyt, mobilen kunne tage over, det vigtigste var internettet.

    Jeg gik i gang med at pakke alle ledningerne sammen i kabelboksen og glædede mig over alle de strømforsyninger, der pludselig var blevet overflødige, fordi HomeBox indeholder det hele (modem, router, switch, firewall samt trådløst net). Jeg hader hele det lednings-mareridt og glæder mig til den dag, alle enheder er trådløse. Det tager mig altid flere timer at få arrangeret kablerne i kabelboksen, og jeg starter altid med at ville gøre det så godt med et kabel ad gangen, og det ender altid med, at jeg bare er lykkelig over bare at få det hele stoppet ind.

    Pludselig kom jeg til at tænke på, hvor selve telefonen egentlig fik sin strøm fra? Vi havde fået sparet lidt vel rigeligt på strømforsyningerne, og da jeg havde fået etableret strøm til telefonen, virkede den sandelig. Jeg var egentlig ret tilfreds med mig selv.

    Det kræver bare én uges nedetid, så er man lykkelig over at få sit internet igen. Ganske vist har jeg det lille mobile bredbåndsmodem, så jeg har været i forbindelse med omverdenen, men det lille modem virker kun på min notebook, hvor de ergonomiske forhold er elendige Modemmet burde naturligvis virke på enhver pc, men min tekniske indsigt rakte ikke langt nok. Jeg glæder mig nærmest til TDC ringer og følger op på sagen (hvilket jeg synes er en rigtig god service), og hvor jeg så kan sige “Alt virker!”

  • 8. februar 2011

    Snart med homebox

    Dagens oplevelser med TDC.

    Med usvigelig præcision ringede TDC kl. 08:14 og meddelte mig, at mit internet igen virkede. Heldigvis havde jeg sagt på arbejdet, at jeg først kunne komme, når jeg havde haft kontakt med TDC. Jeg var nemlig på forhånd sikker på, at det ville gå sådan, at de ville fortælle, at alt virkede, men at det gjorde det så ikke. Ergo var jeg heldigvis hjemme og kunne fortælle dem med det samme, at jeg fortsat ikke kunne komme på nettet.

    På ingen tid besluttede den superflinke medarbejder at sende mig nyt udstyr, da det gamle åbenbart er kaput – så nu er jeg forhåbentlig snart på nettet igen – denne gang med TDC Homebox. Jeg er i virkeligheden ikke meget for at skulle i gang med at sætte det op, for jeg har på forhånd fornemmelsen af, at det kan jeg ikke finde ud af. På den anden side er vejledningen sikkert lavet for folk, der er endnu mere hardware-mongoler end mig, og alting er holdt i farvekoder (fortalte den flinke medarbejder beroligende). Hvis jeg nu er rigtig heldig og der ikke er for meget stormvejr, skulle jeg have udstyret i hånden på torsdag.

    TDC følger endda op på, hvordan det går, hvilket jeg synes er meget imponerende. Det betyder, at de vil ringe om en uge og spørge, om det er gået godt. Nu håber jeg så, at det går godt, for ellers bliver jeg jo nødt til at tage endnu en møde-sent-dag, for at kunne få hjælp og vejledning. Hvad hjælper eventuel hjælp, hvis jeg sidder inde på arbejdet?

    Samlet set har jeg det bare sådan, at ens hardware bare skal virke, og det interesserer mig dybest set ikke, hvordan det fungerer. Det er på den anden side lærerigt at være uden ordentlig internetforbindelse i bare nogle dage. I guder, hvor er man handicappet.

  • 21. september 2010

    Ros til Gigahost! Hjælp til Thunderbird.

    Gigahost har god support!

    Siden i lørdags har jeg ikke kunnet sende e-mails. Jeg blev ved med at få en fejlside fra TDC, når jeg forsøgte at sende fra min e-mail-konto hos Gigahost.

    Jeg henvendte mig hos mit webhotel, for jeg kunne jo se i mine indstillinger, at det var den udgående mail, der var valgt som standard – og i øvrigt plejer det da at virke, og jeg eksperimenterer trods alt ikke med at at få min livsnerve til at gå ned. Set i bagklogskabens lys kan jeg godt se, at det naturligvis måtte være TDC, for ellers ville fejlsiden fra dem ikke komme frem.

    Mange mails (sendt via webmailen) senere må jeg erkende, at jeg brugte TDC som udgående mail, og at det var fejlen. Efter en lille justering af indstillingerne under forbindelsessikkerhed til STARTTLS, virker sagerne igen. Jeg undlader at spørge mig selv, hvordan det pludselig kan ændre sig af sig selv – måske er det fordi Windows veje trods alt er uransagelige?

    Gigahosts support skal have stor ros for utrætteligt at have besvaret mine e-mails, hvor jeg blandt andet har skrevet, at jeg var 1000 pct. (mindst) sikker på, at jeg ikke brugte TDC-konfigurationen. Det var først, da jeg slettede TDC-konfigurationen, at der kom en anden fejlmeddelelse op, som vi kunne bruge til at komme videre med. Py ha – jeg er lettet over, at det fungerer igen.

    Og så til noget andet: vejrudsigten for Telendos, hvor jeg snart agter at tilbringe en uge. Det er ikke de vilde temperaturer, men jeg synes sørme alligevel, at det ser godt ud. Det ligner da en bogstak, en havkajak og en uges ferie med kulinariske oplevelser og oplevelsen af bare at lave mindst muligt.

  • 19. maj 2010

    Spar 75 pct. på to minutter

    Her er historien om, hvordan man sparer 75 pct. på to minutter

    Min kære dagligcykel var begyndt at smide kæden og i morges måtte jeg af to gange på de ni kilometer for at sætte kæden på. Det bageste tandhjul var slidt op. Det holder selvfølgelig ikke i længden, så jeg gik hen til cykelmanden i Haraldsgade og bad ham kigge på det. Efter arbejde gik jeg hen for at hente cyklen. Den var også fin og færdig.

    Jeg spurgte, hvad det kostede. “200 kroner” sagde han. Jeg så vist meget overrasket ud, og spurgte hvad han havde lavet. Han havde sat ny krans på. “Nårh ja” tænkte jeg, “det har vel taget en ½ time og så er der det løse og sådan, for kransen koster vel i sig selv 20 kroner”. Han tager ikke dankort og jeg havde ikke flere kontanter, så jeg gav ham mit visitkort og lovede at komme igen i morgen med kontanter (det er et sted jeg ofte kommer, men det var ikke ejeren selv, der var der).

    Under denne lille passiar faldt prisen drastisk. Nu blev det kun 50 kroner, og han behøvede ikke mit kort! Lidt forundret gik jeg ud af forretningen og satte mig op på min cykel og kørte glad hjem – 150 kr. mindre fattig. Sært ikke?

  • 13. maj 2010

    Skals Pc Service

    Dette er en reklame.

    Hvis du en dag vil oprette en WordPress-blog eller flytte din WordPress-blog til din egen host og behøver hjælp til at få det hele til at køre hos dig selv, incl. importen af alle dine gamle poster, og incl. at tage hånd om sikkerhedsaspekterne evt. fra et helt andet blogging-system, vil jeg gerne varmt anbefale Skals Pc Service ved Michael Grove.

    Det skyldes ham, at jeg har nu fået min to blogs samlet i een – han har arbejdet mere tålmodigt med mine gamle blogposter på Nucleus-bloggen, end jeg nogensinde selv villle have gjort. Jeg tror ganske vist ikke, at han vil tilbyde at flytte 300 poster fra en Nucleus-blog en gang mere, for det endte med at bllive en manuel proces med kopier og sæt ind…

    Vi har kommunikeret rigtig godt lige fra den første kontakt via mail. Jeg har hele tiden været godt orienteret om, hvad problemerne var og hvor langt han var nået. En blog lægger man ikke i hånden på hvem som helst; der er behov for, at man føler sig tryg ved, hvad der sker med den del af ens hjerteblod, der ligger i fem års blogging. Jeg har været yderst tilfreds med Michaels arbejde og løbende statusmeldinger. Super service Michael – du er helt fantastisk (jeg gætter på at du læser lidt med her)!

    Til december har den nu samlede blog sin 5-års fødselsdag – og det vil blive fejret på en eller anden vis. Jeg havde helt glemt, at det var så længe siden, jeg startede den 1. blog – og nu er det sjovt at se tilbage på de første poster. Der er et langt “dødvande fra 10. maj 2005 til december 2005 og ved nærmere eftertanke stammer det vist fra engang jeg mistede et af de der R/()”rewoåYd9023-kodeord, som det var mig fuldstændig umuligt at genskabe, så der røg posterne fra fem måneder. Jeg havde simpelthen låst mig selv ude. Nuvel jeg var heller ikke så flittig dengang – alligevel var det ærgerligt. I mellemtiden har jeg lært en hel masse om backup og sikkerhed :-)

  • 9. april 2010

    Grafikkort med og uden støj

    Min pc er hos “lægen”

    For kort tid siden investerede jeg i et større grafikkort til min stationære pc. Det nye grafikkort skulle løse et problem med, at skærmen var “bagud” og “hakkede”, altså bevægede sig som i ryk. Grafikkortet hjalp på dette problem – men jeg fik et nyt problem: støj!

    I påsken brugte jeg min pc meget og det gik op for mig, hvor generende støjen er. Computeren lyder næsten som en flyvemaskine, der er ved at lette. Efter perioderne med stress og depressioner er jeg blevet så pokkers støjfølsom og maskinstøj giver mig nærmest kvalme!

    Tirsdag morgenvar jeg straks i røret til Datatel og sagde til dem, at de måtte gøre noget; og hvis der skulle udskiftes noget isenkram, skulle de bare gøre det, hvis det var nogenlunde økonomisk forsvarligt.

    De hentede pc’en i går og konstaterede, at det grafikkort, de havde sat i, ikke havde indbygget køling. De ringede pænt og spurgte om jeg ville ofre 250,00 kr. ekstra på et med køling? Selvfølgelig vil jeg da det – men jeg synes, det er top-service, at de ringer og spørger. De var helt kede af, at det først kommer på mandag og spurgte, om jeg kunne undvære pc’en så længe. Jo det går nok at undvære den til på mandag – jeg har jo min lille netbook – og jeg vil gøre alt for at slippe for maskinstøjen.

    Det er fint, at de tager det på deres egen kappe, at de ikke havde lagt mærke til, at der ikke var en indbygget køling i det nye grafikkort. Jeg kommer kun til at betale de 250,00 kr + kørsel.

    Hvis du bor i Københavnsområdet, anbefaler jeg dig Datatel, for jeg har tillid til dem; faktisk så meget, at jeg nu lægger nøglen under måtten, når de skal komme som et led i deres udkørende service.

  • 23. januar 2010

    Nu med nyt bundkort

    Bundkort fra Gigabyte

    I går var en stor dag…

    I går var nemlig dagen, hvor min kære pc kom hjem igen. Jeg har ringet “til den” dagligt lige fra Datatel hentede den i mandags. De lød mere og mere desperate. Samlet set har jeg været uden en ordentlig virkende pc siden den 6. januar om aftenen – det har været rigtig irriterende. Glæden ved at få den hjem igen er så til gengæld tilsvarende stor.

    Firmaet har virkelig knoklet med den, og det eneste positive har næsten været, at de virkelig selv fik syn for sagen. Ingen ting virkede; intet kunne lade sig gøre. Til sidst gik de i gang med at teste bundkortet og dér lå fejlen. Det blev skiftet, og så kørte de en eller anden form for test natten mellem torsdag og fredag, hvor de bare lod den køre og køre; endelig succes! Jeg må vel sige, at jeg havnede med en mandagsmodel fra starten. Det er stadig sådan, at hvis jeg mærker en lille forsinkelse i musens reaktion stirrer jeg på tastaturet for at se om lyset i det forsvinder, men det gør det ikke.

    Alting virker, det går hurtigt, det er stabilt, det er skønt!

    Jeg er hardware-analfabet, så jeg begriber i realiteten ikke, hvad et bundkort eller motherboard “gør” – men nu ved jeg, at det er meget vigtigt. Jeg har altid troet, at det var noget, man satte i bunden af en pc, og så satte man alle komponenterne fast på det, altså sådan en slags pladsholder, men der er helt sikkert meget mere i det. Det betyder nu heller ikke så meget for mig, hvad det gør – bare det gør det, som det nu skal.

    Jeg skyndte mig hjem fra arbejde i går (faktisk tog jeg et par timer på flexen), for jeg kunne ikke vente med at komme hjem til pc’en. Firmaet leverede den tilbage til mig kvit og frit; den var stillet på plads og de havde haft tændt den sammen med skærmen her. Jeg slukker nemlig altid selv skærmen af hensyn til klimaet – men den stod på stand by. De har helt sikkert været mindst lige så trætte af det som mig. Jeg synes bestemt ikke, jeg kan klage over deres service – faktisk synes jeg, den har været rigtig god. Normalt køber jeg altid hardware på nettet – men ved et lykketræf havde jeg denne gang handlet i en butik i nærheden. Tanken om at skulle have haft sendt den med en fragtmand to gange, have været hjemme for at modtage den to gange kan give mig kuldegysninger.

    Efter 12 timers ret intenst arbejde (fra 15 til 03) er jeg stort på plads igen med de fleste programmer, links (der trængte til at blive ryddet op i link-skoven), adgangskoder til hvad som helst mv. – og endda med en synkroniseret iPhone. Sidstnævnte tog mig tre timer!

    Jeg hader fortsat iTunes og forstår ikke, hvordan det så brugervenlige Mac kan skabe et iTunes, der er så hemmelighedsfuldt, at man ikke må se sine filer. Jeg tror faktisk, at min iPhone fungerer ganske udmærket – det er mig, der ikke fatter deres organisering. I aften vil jeg prøve at sætte mig ind i, hvordan det hænger sammen – det tager sikkert også mindst tre timer :-)

    Teleudbyderen 3 har været ca. 1½ måned om at flytte mit gamle nummer til min iPhone, så nu er det allerede ved at være rigtig seriøst med den. Nu kan den faktisk anvendes til noget, fx som telefon… 3 har efter min mening ikke styr på ret meget, når det angår kundeservice og support. Det kommer der en post om en dag.

    Det kan være, jeg i morgen når dertil, hvor jeg kan begynde at bruge computeren?

  • 19. januar 2010

    Service skaber salg

    Steinbock Frakke Steinbock MantelMit indkøbsgen er forkert…

    Når jeg skal købe tøj, ved jeg altid på forhånd, hvad jeg vil have. Jeg kunne aldrig finde på at gå rundt for at kigge og mærke på det hele og måske lade mig inspirere til et eller andet. Jeg ved godt, at det gør rigtige kvinder temmelig meget, men så er jeg nok bare forkert.

    Min duffelcoat var blevet lidt slidt pist og pist, og jeg syntes ikke, den var rigtig præsentabel længere. Jeg kan kun lide duffelcoats fra det engelske Gloverall. Med vidunderlige Google fandt jeg ud af, hvor de solgte det mærke; det var tilfældigvis lige på Ålholm Plads klods op og ned ad busstoppestedet, hvor jeg venter på linie 22, hvis jeg tager bussen. Rigtig praktisk – så kunne det lige nåes på et hjemrejseklip :-)

    Jeg vidste jo, hvad jeg ville have, nemlig bare skifte den gamle model ud til en tilsvarende nyere. De havde den ikke, og de kunne ikke bestille netop den hjem, for den laves ikke mere i den længde, den kvalitet og den tykkelse. Og så er det jeg faktisk er klar til at forlade etablissementet med uforrettet sag – de havde jo ikke det, jeg kom efter.

    Og her kommer historien omsider: Det var en af de få butikker, hvor man får betjening. En venlig dame kom og spurgte om hun kunne hjælpe. Næh desværre ikke, mit ønske kunne jo ikke opfyldes. Hun kiggede lidt op og ned ad mig, vejede og målte, hev en frakke ned ad stativet og sagde “prøv denne”.

    Min sandten om ikke den passede perfekt, min sandten om jeg ikke følte mig godt tilpas i den, og min sandten om jeg ikke købte dette vidunder af en Steinbock Frakke af Østrigsk oprindelse med masser af skønne detailler, nydelige og diskrete indvendige skindbesætninger ved lommer og ærmer (undgå slitage) en hørm af kvalitet og “Alpaca und Schurwolle”. Jeg føler mig lidt “fin” i den; men det går vel over? Jeg bryder nemlig ikke om at være klædt ud.

    Den lidt ældre dame, der betjente mig, var en knag. Havde hun ikke været der, var jeg bare gået igen (som jeg plejer). Her var en, der lige fangede, at kunden faktisk gerne ville købe noget, men nok var lidt hjælpeløs.

    Det var nøjagtig som at gå på tøjindkøb i Bayern – der bliver man nemlig også betjent, og det er så skønt. I Danmark – selv i de lidt bedre butikker – er der for meget “hvis de ikke ligger derhenne, har vi nok ikke flere” sagt ud mellem tyggegummiboblerne, når det er lykkedes at intervenere i medarbejdernes indbyrdes samtale om lørdagens fest (-lige erobringer mv.). Jamen jøsses, jeg kommer jo først og spørger, når jeg har konstateret, at jeg ikke kan betjene mig selv.

    Jeg vil have flere ældre damer i butikkerne, jeg vil have betjening og jeg vil føle mig som kunden, inden jeg skal smide 5.000 kr. på disken. Jeg er med andre ord evindeligt træt af at skulle betjene mig selv og så endda også skulle betale for det. Det er som om vi her i lille Danmark fuldstændig har glemt det der med kundebegrebet. Fordelen er selvfølgelig, at når man så endelig finder et sted med betjening, så bliver man så begejstret.

← Older Entries