Det er lykkedes at få en plads på Nørgaards Højskole i oktober. Det glæder jeg mig meget til, for jeg føler, at det med at skrive historien er ved at være mit speciale – om end der fortsat er meget at lære. Jeg håber at få megen inspiration og mange idéer med hjem til mit lønkammer og til mine glimt af historien.
Ugen er gået med at lære Legacy endnu mere at kende, bla. ved at se de 10 cd-rommer, man kan købe som tilbehør. Det er et fantastisk program. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har købt et stykke software, som jeg ikke kunne efter et par timer. Det er anderledes med Legacy, for der er så mange muligheder, at dem overskuer man ikke lige på et par timer. Jeg er stadig begejstret og imponeret.
Da der desværre er kommet nogel dumme mellemrum midt i ord, der slet ikke skulle deles, har jeg besluttet at gennemgå alle mine personer – og hvis jeg tager 10 om dagen, er jeg færdig om et års tid
Det er temmelig irriterende, men meget interessant i et læringsperspektiv, for jeg kan jo se, hvor meget klogere, jeg er blevet på håndværket gennem de seneste tre år. Nu benytter jeg lejligheden til at gennemføre de metoder, jeg har udviklet over årene, også på de første personer i databasen. Det pudsige er, at jeg jo havde læst på lektien inden jeg gik i gang, men det er først, når alle personerne er blevet til data, man ser sin egen inkonsistens. Legacy kan behandle folketællingerne meget fint (se fx. under min morfar), og jeg vil benytte lejligheden til at sætte alle FT’erne i databasen op på denne måde. Allerede nu har der vist sig interessante mønstre, som jeg ikke gennemskuede, da jeg fandt dem frem. “Livet leves forlæns, men forstås baglæns.”
Jeg synes ellers, jeg hele tiden har været god til at notere kilder, men i starten var jeg tilfreds med fx. “Brande 1914, fødte mænd, nr. 78″, nu skal det være fx “Brande, C449-12, fol. 45, nr. 78″. Egl. står der det samme, men jeg vil gerne nå dertil, hvor databasen er konsistent hele vejen igennem – det er nu nok en drøm. Det er ikke godt at være perfektionist og slægtsforsker på én gang, eller også er det vældig godt. Der er heller ikke grænser for, hvad jeg dengang ikke mente, det var u-nødvendigt at skrive af. Det kan godt ærgre mig nu, men det kan jo altså ikke rigtig laves om.
Leif Sepstrup og Arne Feldborg har gjort Brande efter 1891 tilgængelig på nettet. Det er intet mindre end en guldgrube for mig. Jeg har brugt nogle dage Brande kirkebog, og har opdateret databasen med alle de nye fund til og med vielser 1928 fra sognet. Der er herlig lang vej endnu.