• Når noget lykkes

    Det er så dejligt, når det lykkes

    Jeg har i mange år ønsket mig at kunne prøve mine hjemmesider af hjemme på min egen computer, inden jeg lagde det på nettet. Det vil fx bevirke, at jeg kan teste opgraderinger – som forleden dag – af uden at gå i panik, hvis det går galt. Virker skidtet ikke, kan man bare prøve igen.

    Der er flere forskellige servere, man kan installere på sin computer til formålet. Først prøvede jeg WampServer, men den kunne jeg ikke få til at køre. Dernæst prøvede jeg XAMPP og det kørte bare med det samme efter at jeg havde fulgt en installationsvejledning på nettet (jeg huskede at bruge Gooogle :-) ). Opdatering: Installationsvejledningen til XAMPP finder du her: http://drupal.org/node/841022#comment-4620744 Jeg sprang punkt 4 over uden problemer.

    Det eneste jeg var var i tvivl om, var hvor jeg skulle placere mine filer. Jeg lagde et spørgsmål på Eksperten og fik at vide, at filerne skulle lægges i biblioteket, der hedder “htdocs”. Hvor i alverden skulle man dog vide det fra og det undrer mig at en så vigtig detalje ikke er beskrevet med flammeskrift et eller andet sted i forbindelse med installationen. Det kan da ikke kun være mig, der ikke ved det?

    Jeg oprettede herefter en testinstallation af TNG på bare fem minutter efter at have set Finn Holbeks video om hvordan det kan gøres. Opdatering: Finns video finder du her: http://mapper.finnholbek.dk/tng.avi Download filen, gem og åbn og se den fx med Windows Mediaplayer.

    Helt fantastisk – jeg kunne dårligt få armene ned. Det er bare så tilfredsstillende, når noget lykkes. Resten af eftermiddagen er gået med at afprøve forskellige ting på min egen computer og herefter at gentage dem på nettet. Blandt andet har jeg oprettet flere forskellige rapporter, der præsenterer mine slægtsdata på andre måder, det er en funktion jeg altid har haft lyst til at eksperimentere med, men aldrig har vidst hvordan virkede. Så nu er der dømt fri leg :-)

  • Panikken afværget

    Mine slægtssider kører igen

    Så kører mine sider i TNG igen efter at jeg var begyndt helt forfra. Jeg havde løst det meste, men havde problemer med tegnsættet for data, der blev vist med hieroglyffer, hvor vi danskere sætter æ, ø og å eller sågar ü. Takket være det vidunderlige internet og Facebook kom Finn Holbek mig til undsætning. Han havde læst min post på Facebook og tilbød sin hjælp til det sidste. Han kendte logikken og løsningen og han udførte den også på ti minutter. Jeg ville have brugt timer. Og jeg hader problemer med tegnsæt!

    Jeg har brugt hele natten på det, og jeg har lært noget om mig selv, og det er, at jeg panikker for nemt. Jeg tænker ikke tilstrækkeligt klart. Fx angående passwords og hostname burde jeg have undersøgt Gigahosts side bedre inden jeg bare skrev til dem, for det viste sig, at alle informationerne ligger på ens webmasterområde. Jeg skulle bare have set ordentligt efter. Jeg fandt selv en løsning og det var at kigge i nogle andre tilslutningsfiler jeg har liggende til kirkegårdene, og der kunne jeg aflure løsningen, men det er da at gå over åen efter vand. Jeg er heller ikke god nok til at bruge Google til at søge efter svarene. Det er god læring, som jeg vil tage med mig.

    Det kan selvfølgelig også være, at en del af forklaringen er, at den logiske tænkning er reduceret, når det først er blevet nat. Næste gang jeg skal installere TNG, gør jeg det fra morgenstunden :-)

  • Blogroll

    Så fik jeg revideret min blogroll

    Jeg har tænkt på det længe, men det er bare ikke blevet til noget. Jeg ved bare, hvor glad jeg selv bliver, når jeg ser, at jeg er kommet på nogens blogroll – og jeg synes jo også, at min blogroll skal vise de blogs jeg rent faktisk følger fast. Men nu fik jeg taget mig sammen til at opdatere min blogroll, så den nøjagtigt afspejler mine RSS-feeds.

    Herudover har jeg rykket blogroll’en op over kategorierne ud fra en tanke om, at mine læsere har mere interesse i blogroll’en end i kategorierne. Jeg tror faktisk ikke, at kategorierne bliver brugt særlig meget. Det er i hvert tilfælde meget sjældent, at jeg selv klikker på kategorivisningen på andres blogs.

  • SEO

    Alle taler SEO – men hvad er det?

    Jeg læser p.t. “Grundbog i Google søgeoptimering” af Torbjørn Flensted og blev ganske glad, da jeg på side 97 under avanceret optimering fandt:

    Lever din hjemmeside op til W3C?

    Korrekt kodet HTML sikrer, at søgemaskinerne kan crawle og indeksere din hjemmeside optimalt. Der skal dog meget dårlig kode til, før Google bliver direkte forhindret i at crawle din hjemmeside

    Mine sider lever nu igen (efter skiftet til utf-8) som absolut hovedregel op til W3C – der mangler lidt mht. data fra databaserne, men det er snart på plads. Google og andre søgemaskiner bør derfor nu atter kunne indeksere mine sider optimalt.

    SEO er “Search Engine Optimization” og betegner en række bestræbelser på at opnå så gode placeringer i Googles organiske søgeresultater som muligt. Masser af virksomheder tilbyder at lave SEO og jeg må sige, at jeg faldt for fristelsen, fordi jeg – inden jeg købte bogen – troede, det var meget indviklet. Jeg stoppede imidlertid samarbejdet med leverandøren midt i opgaven.

    Han fortalte mig, at 40 pct. af SEO ligger på selv siden (on site optimering), mens 60 pct. ligger uden for siden selv primært med at skaffe indgående links til siden. Jeg var ganske enkelt ikke skarp nok, da jeg stillede opgaven, og tænkte ikke på at få specificeret, hvordan han ville skaffe mig en masse indgående links (back links).

    Først et godt stykke inde i opgaven, begyndte jeg at spørge til, hvor de links egentlig skulle komme fra? De viste sig at komme fra helt irrelevante sider og kunstige personprofiler. Det opfatter jeg som forsøg på at “snyde Google” og det skal man afholde sig fra. Jeg burde fra starten have spurgt til disse links og tænkt på, at jeg selv gennem årene må have opbygget et passende reservoir af relevante back links fra relevante sider, eftersom jeg jo altid lægger et link til mig selv, hvor der er mulighed for det. Der er vel også en naturlig årsag til at mange af mine sider allerede har et pagerank på 3 eller 4 ud af 10. Et pagerank på 3 eller 4 er slet ikke så ringe endda. Til sammenligning har DR.dk og Facebook henholdsvis 7 og 10.

    Nu hvor jeg læser bogen om SEO, kan jeg se, at der i virkeligheden ikke er så meget mere magi i SEO, end jeg selv har regnet mig frem til gennem årene, fx at der skal stå noget fornuftigt i de to META-tags description og content. Derfor: Hvis du overvejer konsulentbistand til SEO, så tænk dig mere om, end jeg gjorde. Stil spørgsmålene inden I går i gang – det er sådan lidt bøvlet at få kolde fødder et stykke inde i processen.

  • Brugervenlighed og sprog

    Brugervenlighed og tilgængelighed

    Når man tale websiders brugervenlighed (Eng. Usability) mener man et eller flere af følgende fire punkter:

    1. Websiderne kan bruges med udbytte af målgruppen
    2. Websiderne kan bruges af alle i målgruppen (for så vidt de overhovedet er på nettet)
    3. Websiderne er lette at bruge
    4. Websiderne er tilfredsstillende at bruge for målgruppens medlemmer

    Kilde: Jørgen Farum Jensen “Webdesign – illustreret håndbog” 2. udgave, side 194

    Det interessante er, at 1. og 4. punkt handler om sidernes tekst og billeder. Jørgen Farum Jensen er – sammen med Jacob Nielsen – min webguru. Hos ham læste jeg mig i sin tid til, hvordan man skriver en hjemmeside fra grunden; hos ham lærte jeg, at ting ikke nødvendigvis skal hoppe og danse, bare fordi de kan.

    Mange af mine poster på bloggen handler netop om sprog og sprogligt udtryk på internettet og det er pudsigt nok også disse poster, der får flest kommentarer, fx denne (uden at jeg dog har udsat det for en egentlig analyse). De fleste af mine læsere, der kommenterer, er enige med mig i, at det i sig selv er en kvalitet at kunne formulere sig nogenlunde korrekt på skriftligt dansk.

    Der er dog også en anden tendens i kommentarerne til sprogposterne: det virker til tider som om, nogle mener, at jeg begrænser andres ytringsfrihed ved at mene, at man gerne må være omhyggelig med det man lægger ud på nettet. Jeg står dog ved mit – nok lidt – elitære synspunkt! Vi har det vidunderlige internet, vi kan sige og skrive, hvad vi mener, men lad os dog prøve at gøre det nogenlunde korrekt. Så svært er dansk heller ikke.

    Jeg færdes mange steder på nettet og er til tider (stadig) lidt rystet over kvaliteten af de indlæg, jeg ser. Bogstavering og tegnsætning er ofte helt hen i vejret; jeg har tillige bemærket, at der ikke er så meget “høflighed” på nettet. I mange fora, hvor man fx kan få hjælp til alt muligt, lægges der ikke så meget som en tak, når en hjælper har hjulpet – eller måske rettere har hjulpet efter selv at have dechifreret, hvad spørgsmålet i det hele taget var.

    Jeg blev inspireret til denne post med udgangspunkt i arbejdet med at validere mine sider, for valide sider er også et aspekt af brugervenlighed og tilgængelighed. De valide sider hører til tilgængelighed (Eng. Accesability), og når man nu har et budskab, vil man jo gerne have det ud til flest muligt. Et eksempel er, at man altid bør huske at skrive en tekst til billedet i ALT-tagget, for det er dette tag, der bliver læst op af blindes talemaskiner.

    Min egen udvidede fortolkning af tilgængelighedsaspektet er, at Google bedre kan tilgå valide sider end invalide sider. Om det faktisk er sådan ved jeg ikke, men ellers mener jeg, det burde være sådan. Der burde være lidt bonus til os, der prøver at kode efter standarderne.

    Og for nu at foregribe begivenhedernes gang: Jeg siger ikke, at jeg er perfekt hverken til at kode eller til at behandle sproget, men jeg har gjort mig den umage at forsøge, jfr. W3s formulering:

    To show your readers that you have taken the care to create an interoperable Web page, you may display this icon on any page that validates. Here is the HTML you could use to add this icon to your Web page.

  • Valide sider

    Yes…

    Ind i mellem sidder jeg og udbryder “yes” ganske alene og stille for mig selv. Det sker, når jeg har valideret en særdeles genstridig side og fået det lille grønne flueben frem i browserens nederste højre hjørne. Når det kommer frem, er siden rigtigt kodet i forhold til W3-standarden og jeg har fået luget ud i alle de tegn, der ikke hører til i UFT-8.

    Hvis du bruger Firefox som browser, kan du prøve at hente tilføjelsen HTML Tidy og så holde lidt øje med på hvor mange websider, du ser det grønne flueben. Jeg kan allerede nu afsløre, at det er ganske få.

    Som oftest vil du se en gul advarselstrekant. Det er de færreste, der gør sig den umage at validere deres sider helt til bunds. Det er da godt nok også et lidt træls arbejde, men det er omvendt et stor tilfredsstillelse, når det så endelig lykkes. Der er nogle af mine applikationer, hvor jeg opgiver på forhånd, fx Forum for DKI (Dansk KirkegårdsIndex), for det er en applikation, jeg har installeret fra nettet, og der er jeg slet ikke dygtig nok til at gribe ind i koden og foretage rettelser, men alle de sider jeg selv har skrevet fra bunden skal simpelthen kunne validere. Man kan så undre sig over, at dem, der koder applikationerne, ikke koder dem validt.

    I relation til tegnsættet har jeg kæmpet meget med de dele af min hjemmeside, der foreligger på tysk – det er heldigvis ikke ret meget. UFT-8 kan overhovedet ikke lide alle de tyske specialtegn som ä, ü osv. Jeg har altid haft erstattet de danske æ, ø og å med deres tegnækvivalenter, men jeg har da aldrig tænkt over, at det selvfølgelig også gjaldt alle mulige andre specialtegn – også fx en ½…

    Når man har en hjemmeside, er der altid nok at gøre… :-)

  • Jeg hader tegnsæt!

    Om valget mellem charset UFT-8 og ISO-8859

    Jeg validerer mine sider med HTML Tidy og kan slet ikke holde ud, hvis mine sider ikke får det lille grønne flueben, der viser, at siden er rigtigt lavet.

    For at mine to gallerier og TNG-siden med slægtsdata kunne blive vist rigtigt, var jeg nødt til at skifte tegnsæt til UTF-8 på webhotellet; ellers blev mit efternavn og æ, ø og å til sære kruseduller. Det gik ud over Dansk KirkegårdsIndex (DKI), der så til gengæld fik en masse kruseduller i stedet for æ, ø og å. Så blev det rettet med hjælp fra Program1, der i sin tid lavede DKI for os.

    Når man har en computer, keder man sig ikke. Når man også har en hjemmeside, keder man sig heller ikke, skifter man webhotel keder man sig slet ikke! Hvis man tillige er perfektionist vil det slet ingen ende tage.

    Nu viser det sig nemlig at jeg får fejl på mange af/alle mine sider, fordi de ikke er kodet til UTF-8, men til ISO-8859! Altså må jeg igennem dem for at finde mine fejl. Argh… her gik jeg og troede, at alle mine sider bare var perfekte – det vil sige, det var de også i forhold til ISO-standarden, men ikke i forhold til UFT-8. For ikke at få kruseduller, skal man skrive nogle andre kruseduller.

    En anden lille “bivirkning” er, at alt hvad der hentes nede i mine tabeller i databaserne vises med kruseduller og spørgsmålstegn i stedet for æ, ø og å, selv om det i tabellerne står korrekt. Pokkers også og hvad værre er: det kan jeg (heller) ikke selv finde ud af at løse – og der er ikke nogen let løsning. Jeg har heldigvis i dag fundet en, der nok kan hjælpe mig med det.

    Jeg skifter aldrig mere webhotel!

  • Webhoteller…

    Der er noget, der undrer mig…

    Hvorfor kan diverse webhoteller ikke – gerne som en autobesked – fortælle, hvornår en flytning af et domæne er tilendebragt? De og DK-hostmaster er gode til at fortælle, at flytningen er godkendt, men de fortæller ikke, hvornår den er færdig. Det burde ikke være så svært. Gigahost oplyste, at det ville ske i løbet af 24 (eller var det 12?) timer, men hvordan skal jeg egentlig vide, hvornår det er sket?

    Jeg er godt klar over, at man kan “pinge” sin side, og det gjorde jeg også undervejs, men den blev ved med at returnere den samme IP-adresse, hvilket fik mig til at tro, at alt så var i orden. Jeg har det ikke med min IP-adresse, som med mit CPR-nummer, jeg kan den ikke udenad. Pænt og ordentligt testede jeg alle mine sider – men det viste sig, at jeg gjorde det på det “gamle” webhotel.

    Nu begynder det at vise sig, at flytningen slet ikke var færdig, da jeg troede, den var færdig. Der er derfor stadig en del af min side, der ikke virker efter hensigten – blandt andet arter de to gallerier sig endnu ikke, som de skal og bør og min TNG-side virker heller ikke. Men jeg arbejder på sagen sammen med Michael. Hvis du finder underlige tegn og gerninger eller andet end de nævnte sider, der ikke virker, hører jeg meget gerne fra dig.

    Jeg ender med at få det med webhoteller som med forsikringsselskaber, telefonselskaber, el-leverandører mv.: Jeg bliver, hvor jeg er, for jeg orker ikke at skifte. Jeg synes nu også, jeg har været usædvanlig hårdt ramt siden 01-2010: en pc, der trængte til et nyt bundkort og så kort efter et nyt grafikkort, og endnu et, flytning af webhotel to gange, og nåh ja, dengang jeg selv fik rodet lidt vel rigeligt med mine bootfiler, så jeg måtte reinstallere hele computeren. Den positive vinkel er, at det alt sammen er særdeles lærerigt.

    Det ender med, at jeg køber min egen server og styrer alting selv – det har jeg faktisk haft lyst til i flere år. Det er slet ikke, fordi jeg ved hvordan man gør, men det kan vel læres?

    1. Update: Jubi – Gallerierne virker igen. Både det gamle og det nye. Michael Grove har tryllet igen!
    2. Update: Så virker mine slægtsdata også igen for TNG-siden er også oppe at køre igen. Jeg er helt lettet.
  • W3 Total Cache

    På WordCamp hørte vi om W3 Total Cache

    W3 Total Cache sørger for at optimere performance, så bloggen vises og opdateres hurtigere. Jeg har nu få installeret W3 Total Cache og synes, jeg kan mærke, at det går hurtigere, at siden vises mere “snap – bang – så står den der”.

    Det ville være interessant at vide, om der er nogle af mine læsere har den samme oplevelse af en forbedret hastighed!

    W3 Total Cache henter man ned til WordPress som et plugin og installerer det (og når man ikke længere har SurfTown som host kan det lade sige gøre) og det koster ikke så meget som 50 øre. Endnu engang fascineres jeg over alle mulighederne på internettet, og begriber dybest set ikke, hvordan det dog kan lade sig gøre at udvikle alle disse herlige muligheder og dernæst stille dem gratis til rådighed for alverden.

    Måske har udviklere af fx plug-ins det, som jeg har det med at lave redskaber til min egen og andres slægtsforskning: det er en passion, som man fuldstændig uegennyttigt bruger en masse tid på, ganske enkelt fordi man mener, det mangler her i verden – vi manglede Nygårds Sedler, ergo lavede vi dem; jeg mangler et systematisk overblik over Thyregod Kirkebog, altså laver jeg den; og når man alligevel har lavet noget, der er brugbart, vil man gerne dele det med andre på nettet.

    Hvorfor optimere performance?

    Alle undersøgelser viser, at bedre svartider giver en bedre brugeroplevelse, og med en bedre bruger-oplevelse bliver kunden også længere tid på siden. Jeg vil gerne have, at mine læsere bliver på siden og kommer igen, og derfor har jeg fået W3 Total Cache installeret. På et eller andet tidspunkt kan det være, det også viser sig i de forskellige statistikker.

    Det vigtigste er dog, at du føler dig godt tilpas her på siden.

  • Flytning til Gigahost

    Jeg har flyttet min side til Gigahost

    Min vaskemaskine (en fin Miele) var blevet forkalket, så mens jeg ventede på reparatøren, der ville komme mellem 8:00 og 15:30 (!) flyttede jeg alle min sider fra Surftown til Gigahost, og det samlede antal ser sådan ud: 1,62 GB (1.745.990.399 byte), 25.853 filer, 1.218 mapper + 5 databaser med 200 tabeller. Det er først, når man begynder at flytte på tingene, det står klart for en, hvor meget man har lavet gennem årene.

    Flytningen er gået så godt, at jeg forestiller mig, at jeg have overset noget – det kan ganske enkelt ikke være sandt, at det er gået så smertefrit – for jeg har ikke overblik over alle de filer og mapper.

    Derfor: Hvis du kigger dig rundt på min side og finder noget, der ikke virker, vil jeg blive rigtig glad, hvis du vil sende en mail eller anden form for besked om det! Jeg tror, da nok, jeg har husket at rette i alle config-filerne, men sikker er jeg ikke, så jeg vil være glad for lidt hjælp.

    Jeg håber virkeligt, at det varer mange år før jeg atter skal flytte webhotel, for det er et kæmpe arbejde og det er en af de opgaver, hvor man på en eller anden måde bare er glad, hvis alting ender som før, fordi forbedringerne er noget, der sker bag kulissen.

    En lille synlig forbedring er der nu allerede sket! I perioden, hvor jeg selv hostede bloggen på Surftown fik jeg ingen mails, når der var nye kommentarer – men nu er der atter begyndt at komme en mail om, at der er en kommentar. Det er rigtig rart at få notifikationen, for at være sikker på, at jeg nu også fanger alle kommentarerne og får svaret på dem. Min blog lever nemlig højt på jeres kommentarer – og en blog skal være åben.