• 8. oktober 2008

    Vanskeligt at aflære uvaner

    Bordtennis viser sig at være mere vanskeligt end først antaget, når man vel at mærke gerne vil slå korrekt.

    Jeg – og min personlige træner – kæmper virkelig med at aflære gamle uvaner, og hold da op hvor er det vanskeligt!

    Den første gang mødte jeg op og mente, at jeg for så vidt spillede ganske udemærket; men jeg blev hurtigt klogere. Jeg gør næsten alting forkert.

    Forhånden er ved at være korrekt, men baghånden… jeg er lige ved at give fortabt. Heldigvis er jeg ganske enormt stædig, så jeg bliver ved og bliver ved, men naturligvis melder tanken sig: “kan jeg overhovedet lære dette?”.

    Motorisk er jeg et notorisk fjols. Hver gang jeg skal lære noget nyt, der involverer kroppen, skal jeg kæmpe. Da jeg som barn skulle lære at cykle, fik min far temmelig meget motion af at løbe bagved med et kosteskaft, og da jeg begyndte at løbe på rulleskøjter havde jeg “asfalt-eksem” på højre ben en hel sommer. Det er som om jeg ikke stod forrest i køen, da der blev uddelt motoriske evner.

    Min bordtennistræner Esther er et meget tålmodigt, støttende og opmuntrende menneske, og hun giver i hvert fald ikke op – kun bolden. Robotten (en maskine man kan træne mod – den spytter mindst 100 ensartede slag ud) er også meget tålmodig, så det ender vel med, jeg får det lært. Det er lige før, jeg ville ønske, at jeg ikke kunne noget som helst på forhånd. Det skulle da lige være en baghånd…

    Men det er under alle omstændigheder skønt at være kommet i gang og at være aktiv. Af en eller anden grund er (også) bordtennis en mandesport. I hele Brønshøj Bordtennis er der vist kun 4-6 kvinder ud af ca. 150 medlemmer. Til tider undrer jeg mig over, hvad kvinderne laver. Har de travlt med børn, karriere, selvudvikling mv.?

  • 17. september 2008

    Serv skifter

    Man kan da heller ikke vende ryggen til i 35 år uden at det hele er ændret :-)

    Da jeg i mine meget unge dage spillede bordtennis skiftede serven efter fem server og man spillede til 21. Nu skifter serven efter to server og man spiller kun til 11.

    Hvor var det fint at komme afsted, at møde nye mennesker og skønt at spille igen; jeg er ikke i tvivl om, at det vil kunne mærkes i morgen! 2½ times træning og 13 km på cykel for at komme frem og tilbage – men bare det at mærke, at kroppen fungerer, og det at tænke på noget andet, end det jeg plejer at tænke på, er det hele værd.

    Jeg er langt fra at beherske selv grundslagene, men da jeg er et kedeligt enten-eller menneske, skal jeg nok komme efter det igen; for enten spiller jeg bordtennis eller også gør jeg ikke. Der er mulighed for at træne to gange om ugen, og det har jeg tænkt mig at gøre! Onsdag er der fællestræning, og tirsdag er der træning for kvinder. Hvis jeg bliver god nok, er der også mulighed for at spille turneringer, og det har jeg så tænkt mig at blive!

  • 16. september 2008

    35 år siden sidst

    Det mærkelige ved at blive ældre er, at det er en umærkelig proces – altså set indefra.

    Jeg lægger mest mærke til det, når jeg på nettet skal vælge mit fødselsår i et rullepanel; der kan være uendeligt langt tilbage til 1963. En anden situation, hvor det mærkes er, når jeg kommer i tanke om, hvor længe siden det er, jeg sidst gjorde et eller andet. Det er 35 år siden jeg sidst spillede seriøs bordtennis. 35 år – det er helt vildt!

    Men nu skal det være igen… Jeg har i årevis ledt efter en eller form for idræt, der egner sig til vinterbrug. Har truffet én, der spiller i Brønshøj Bordtennis, og han omtaler klubben og træningen i rosende toner. I morgen aften vil jeg køre op og deltage i onsdagens fællestræning for at se, om det er noget for mig, og da jeg bestemt regner med, at det er noget, har jeg bestilt et bat og et par sko hos Bordtennisexperterne. Havde håbet grejet kom med posten i dag, men spændingen må vare lidt endnu.

    Der for 35 år siden fik jeg bare et bat og det var færdiglavet; men tingene har sandelig udviklet sig i verdens hurtigste sport. Nu skal man tage stilling til henholdsvis battræ, belægning og håndtagets udformning. Jeg synes ikke, jeg har forudsætningerne for så “store” beslutninger, så jeg lod mig vejlede hos Bordtennisexperterne.

    Sko er heller ikke længere bare sko. Dengang i barndommens land tror jeg menuen stod på de forhåndenværende kondisko, men nu skal det være et par rigtige bordtennissko. Tjah… vi lever vel nok i overflodssamfund! Jeg besluttede mig for et par Donic Waldner Flex Sko som vist på billedet.