• 9. december 2012

    Fødselsdag

    Jeg har fødselsdag

    Jeg er Hannes blog, og jeg har her på min 7 års fødselsdag fået lov at få ordet.

    Siden den 9. december 2005 har jeg ført en noget omskiftelig tilværelse; i starten var jeg primært tiltænkt at skulle indeholde informationer om Hannes slægt, fordi det var det, der optog hende mest og inden for den emnekreds, hun havde noget at skrive om. Den allerførste post var således om formålet med bloggen, hvor hun tilkendegav, at formålet var at informere andre slægtsforskere om nye fund. Det formål blev aldrig opfyldt.

    Jeg har også skiftet platform flere gange; jeg startede med at være en Nucleus blog, som Roger Brattås fra Norge hjalp med at sætte op, da Hanne på det tidspunkt ikke havde erfaring med databaser mv. Jeg var en rigtig flot blog med et elegant design udtænkt af Roger, men jeg var tung at have kørende, og jeg fik alt for meget spam indenbords; det var inden Hanne lærte Akismet at kende.

    På et tidspunkt fik hun lyst til at blogge om andet end slægten også, og hun startede en WordPress.com blog, og det gik også fint et par år med adskillelsen mellem emnerne, men da en blog helst skal have nye poster relativt ofte, og det kneb med at blive med at finde på indhold til hele to blogs, blev jeg fusioneret, og jeg flyttede samtidig til Hannes eget domæne. Jeg har været glad for ægteskabet med Nucleus-bloggen. Jeg kan godt lide at være en WordPress blog, for jeg er meget driftssikker. Min eneste bekymring er, at jeg en eller anden dag kan blive hacket. Hun tager jævnligt backup af mit indhold, så jeg burde være sikret – men det vil være et stort arbejde at rydde op efter et hackerangreb.

    Jeg er glad for alle de besøgende, jeg har og for alle dem der lægger en kommentar. Jeg rummer lige nu 1.009 indlæg i 62 forskellige kategorier; jeg har fået 3.046 kommentarer – halvdelen er godt nok Hannes egne, da hun altid svarer på de kommentarer hun får, men 1.523 kommentarer udefra er også helt fint.

    Nu vil jeg nyde min kagemand og håbe på, at Hanne synger en fødselsdagssang for mig :-)

  • 26. oktober 2012

    Mit liv i blogland

    Mit liv i blogland

    Jeg bruger en del tid på blogland, og derfor er det tide at fortælle noget om, hvordan jeg gør, og jeg vil gerne høre jeres bud på hvordan I gør; måske kan jeg lære noget af jer.

    Jeg bruger Firefox som browser og den har en rigtig god udvidelse der hedder Sage. Sage er simpel og rummer ikke overflødige detaljer til det man alligevel ikke bruger. Sage opdaterer feeds i en fart – lige så snart der er nyt på en blog og jeg trykker på opdater feeds løber den lige min feedliste igennem og markerer de opdaterede feeds med fed og viser også med en stjerne at her er nyt indhold.

    Jeg følger med på i alt 23 blogs, og en stor del af dem har jeg fundet frem til via Ellen og ved at læse kommentarer til de blogs jeg følger. Min tanke er, at jeg godt kan lide Ellen og hendes måde at skrive på, og derfor må nogle af dem hun følger også være interessante for mig at følge. Min anden tanke er, at hvis nogle skriver gode kommentarer til blogposter har de sikkert også selv interessante blogposter.

    Nogle bloggere skriver dagligt og andre har en anden frekvens og det er nok meget godt, for jeg ville have svært ved at nå at skrive meningsfulde kommentarer til alle hver dag. Blogging tager dejligt lang tid. Jeg bruger meget tid på at læse og skrive kommentarer på de blogs jeg følger, for jeg bliver selv så glad, når nogle skriver kommentarer hos mig. Det er dejligt at have læsere. Et langt indlæg kræver som hovedregel en lang kommentar, mens et kort indlæg som oftest kræver en kortere kommentar. Dette er min hovedregel, men alle mulige udtagelser findes. Jeg følger et par blogs, der primært består af billeder (Inge og Annemarie) de kræver som hovedregel ikke lange kommentarer, men igen alle undtagelser fra hovedreglen kan selvfølgelig forekomme.

    Langt de fleste svarer på kommentarer og jeg ser senest svaret næste gang, der er nyt på bloggen, fordi jeg så lige tjekker hvad jeg skrev, sidst jeg var på besøg, og jeg tjekker også om der er kommet (andre) interessante kommentarer, siden jeg sidst selv var der. Nogle er hurtige til at svare, og der tjekker jeg samme dag, om jeg har fået et svar. Med tiden lærer man hvem der svarer hurtigt og hvem der er lidt længere om det.

    Mine egne poster:

    Jeg har blogget siden den 9. december 2005, så bloggen fylder snart syv år. I samme periode har jeg også haft en anden blog, hvor jeg kun skrev om slægtsforskning, men det blev for meget at vedligeholde to blogs, så på et tidspunkt fik jeg dem lagt sammen til en, og det seneste der er sket er, at jeg hoster bloggen selv på mit eget domæne. Så har jeg kun mig selv at klandre for fejl. Det er så også min egen risiko at blive hacket; jeg håber ikke, det sker, for jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stille op. Der ligger i alt 955 poster med knap 2.800 kommentarer; da jeg altid svarer, er halvdelen af kommentarerne mine egne og det betyder, at mine læsere har bidraget med knap 1.400 kommentarer. Tak for dem!

    Kommentarer skal godkendes af mig, før de bliver synlige på nettet. Det er en af mine forholdsregler mod spam, og måske er det en overflødig forholdsregel, for Akismet fanger faktisk effektivt alt spam, og der har aldrig været en eneste kommentar jeg ikke kunne godkende. Jeg prøver at være hurtig til at godkende og til at svare, men det lykkes selvfølgelig ikke altid. Jeg svarer på alle kommentarer og jeg prøver at skrive meningsfulde svar. Jeg håber det lykkes; til tider bliver svarene næsten længere end selve blogposten.

    Jeg skriver, når jeg har noget på hjertet, når jeg fx har oplevet et eller andet særligt, eller jeg har købt en ny ting, som jeg bare ikke kan undlade at vise frem for jer. Jeg kan ikke præstere nye poster hver dag, det er mit liv slet ikke spændende nok til. I præsentationen af min blog skriver jeg et eller andet sted, at det er ‘en blog om alt mellem himmel og jord’ og det skal tages i bogstaveligste forstand, fx har jeg haft en lang serie om kirkelivet i Hvidovre Kirke og en af mine kategorier er da også Kirke.

    Mit indhold er delt op i 62 kategorier og det lykkes altid at få et indlæg passet ind i en af dem. Tænk at ens liv kan passes ind i så få kategorier. Jeg har 619 tags, og jeg prøver at passe på ikke at få (for mange) flere, for jeg tror nok, at jeg roder rundt i begreberne. Overleveren forsøgte på et tidspunkt at lære mig hvad forskellen var og hvordan søgemaskinerne brugte dem, men jeg forstod det ikke helt. Og hvis jeg virkelig har vendt begreberne om, er det for sent at gøre noget ved det.

    Jeg prøver at holde mine poster til ca. 300 ord, da jeg synes, det er en passende længde til indhold, der er hurtigt læst og glemt igen. Dette indlæg er med 971 ord undtagelsen, der bekræfter hovedreglen. Jeg prøver at skrive i et sprog, der er egnet til at blive læst selv af sprognørder på webben, og jeg prøver at behandle det danske sprog pænt og at sætte kommaer efter de grammatiske regler. Det lykkes helt sikkert ikke altid.

    Jeg har været så heldig at møde flere af mine læsere IRL (in real live). Jeg har mødt Ellen, Eric, Pia og senest Rasmine, og det har alt sammen været rigtig gode oplevelser og det er mennesker, jeg gerne vil møde igen, og jeg går og pusler med tanken om om jeg ikke ved at være så etableret i blogland at jeg kunne tage initiativ til et blogtræf til sommer. Det vil jeg overveje nærmere.

  • 3. september 2012

    Der er så dejligt i ‘udkantsdanmark’

    Hvad laver jeg egentlig i storbyen?

    Hver gang jeg kommer udenfor København tænker jeg på, hvad jeg egentlig laver midt i storbyen? Jeg elsker naturen og jeg elsker at være ude i den på alle årstider. Jeg lever lidt efter devicen, at alt vejr er OK, det er bare beklædningen, der skal tilpasses. Jeg bor i København, fordi her ligger mine jobs, men når jeg nu alligevel ikke har noget job…

    Allan og Pia, som jeg kender her fra bloggen og fra Ellen (Ellen og Pia er kusiner) havde inviteret på et lille blogtræf med udgangspunkt på Lolland, hvor de bor. På forhånd havde de fortalt, at vi skulle ud at cykle 46 kilometer.

    Da vi havde kørt de første 10 kilometer var Allan punkteret og så måtte lappegrejet frem. Som ved et mirakel fandt Pia hullet i slangen, selv om vi alle tre havde været i gang med at lytte, overlæben på slangen hele vejen rundt og alle de andre tricks, der er at bruge, når man ikke har en balje vand.

    DSC_3234

    Således var vi klar til at komme af sted igen. Vi har cyklet ad de skønneste strækninger gennem skove og langs vandet og vi har passeret utallige godser som åbenbart ligger tæt på ‘Sundruten’, der er en del af det nationale net af cykelveje. Vi har kun været langs veje ca. fem kilometer, og det var ikke særligt befærdede veje, så det gjorde ikke noget.

    Vi havde dejlige madpakker med som Pia havde sørget for og dette er udsigten derfra hvor vi sad i læ og spiste frokosten.

    DSC_3237

    Efter frokost blev turen lidt vildere ad en ‘natursti’, som blev til en regulær mountainbikerute. Det er ikke helt let på en tre-gears damecykel med Torpedonav og en saddel, der sidder to – tre centimeter for lavt, så jeg skulle koncentrere mig en del for ikke at ryge til højre ned ad skrænten, for der var visse steder ret langt ned. Hvis Pia og Allen invitererer igen en anden gang, tror jeg, at jeg tager min egen cykel med toget.

    Pludselig er det gået op for mig, hvorfor folk taler om, at de får ondt i rumpen af at cykle. På en normal cykel sidder man jo også med hele vægten netop på den legemsdel; på de cykler, jeg selv kører på, har man 45 pct. af vægten på styret og kun 55 pct. på sadlen. Det er også gået op for mig, hvorfor så mange bruger svangen på pedalerne og ikke forfoden, det er simpelthen fordi, sadlen har den forkerte højde. Jeg var selv lige ved at falde i samme grøft flere gange.

    DSC_3244

    Vi har haft det skønneste vejr og fordi så meget af ruten lå inde i skoven, har vi faktisk ikke mærket vinden bortset fra et par kortere strækninger.

    Kaffen og den hjemmebagte kage fik vi ved Guldborgsund-tunnelen lige i solen.

    På hjemvejen var vi oppe i et udkigstårn og se på Majbølle fugle- og vildreservat. Et stort pragtfuldt område med et rigt fugle og fåreliv. Dyrene har det godt i Majbølle. Jeg har forsøgt at tage nogle billeder, men det er vist kun mig selv, der kan se, at det er får.

    Det var 46 pragtfulde kilometre – selv på en tre-gears med torpedonav. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke har taget nogle flere billeder af alle de smukke steder – det må jeg gøre næste gang. Herunder har jeg forsøgt at koge hele dagen sammen i en collage, men det kan godt være, det mest er mig selv, der kan se, hvad det skal forestille.

    Live_AutoCollage_7_Images

    Jeg har nu været fuldstændig fri fra alkohol i 72 dage, og det er jeg så utrolig glad for. Besøget hos Allan og Pia var første gang, hvor jeg kunne komme i en situation, hvor jeg skulle sige nej tak til alkohol, mens andre drak det glas rødvin, jeg også kunne tænke mig. Det gik dejlig nemt; Pia havde nemlig købt en dejlig luksusæblesaft, som de også selv drak. Jeg behøvede derfor ikke at føle mig anderledes, og det var egentlig en hjælp. Jeg havde ellers sagt, at jeg havde det bedst med, at de ikke tog hensyn til mig, men den opfattelse må jeg for nærværende revidere. Jeg skal have lidt længere tids ædruelighed, før det ikke rører mig, hvad andre drikker.

  • 11. september 2011

    Kantareller og lidt til

    Kære læser

    Allerførst må du have mig undskyldt at jeg svigter dig for tiden; men jeg har mange andre ting i hovedet og synes ikke jeg oplever noget, der er værd at blogge om.

    Denne weekend har det dog været anderledes dejligt, for jeg har været i Sverige sammen med Ellen og John, som jeg kender her fra blogland. Vi mødtes første gang engang i maj til et mini-blogtræf og kemien var bare i orden fra starten, og nu er det ved at udvikle sig til et venskab. Hvor er det dejligt at træffe nogle af de mennesker IRL, man ‘møder’ i blogland.

    Her i weekenden skulle vi samle svampe, hvilket jeg aldrig har prøvet før, og jeg må sige, at jeg var lidt skeptisk. Ikke overfor om Ellen kunne finde ud af det, men mere om jeg selv kunne. Ellen viste sig at være et naturtalent til at lære fra sig, og jeg fandt helt selv nogle pragteksemplarer af racen kantarel. Det er næsten som at finde rav eller søpindsvin: når man først har fundet det første selv, får man øje på dem med det samme. Det var så skønt at gå derinde i en svensk skov med svampekurv og kniv og børste. Jeg fik øje på utroligt mange svampe, som bare ikke kunne spises eller måske rettere ikke var værd at spise. Rød fluesvamp kender selv jeg – den er smuk men farlig.

    Kantarelhøsten blev på næsten 900 gr. og hertil kommer, at Ellen fandt nogle rørhatte, der tilsammen gav 200 gr. Vi spiste høsten i dag til frokost og det smagte bare så skønt. Fra nu af tør jeg godt selv plukke kantareller, for dem føler jeg mig sikker på.

    Billedet af høsten herunder er af Ellen Nielsen:

    Kantareller og et par rørhatte

    I dag har vi kløvet brænde. Ellen og John har en el-kløver (eller hvad sådan en nu hedder) så det gik hurtigt at fylde en 7-8 trillebørfulde med kløvet brænde. Jeg syntes, vi havde været enormt flittige lige til de viste mig gamle billeder af en tidligere brændestabel!

    Alt i alt en skøn weekend i gode menneskers gode selskab. Jeg er fascineret over blogland og håber at jeg stadig har et par læsere eller tre. Nu venter hverdagen igen og jeg er spændt på, hvad ugen kan bringe. Jeg er mod min vilje blevet jobsøgende og håber at mailboksen vil blive fyldt med gode resultater fra diverse job-agenter på nettet.

  • 22. maj 2011

    En dejlig store bededagsferie

    Jeg har været hos Ellen og John for at male

    Ellen og John ejer den skønneste plet land i Sverige og på den står en ødegård, hvor det hvide maling på balustraden omkring terrassen trængte til at blive slebet ned og frisket op med ny hvid maling. Det havde de inviteret mig til at komme og hjælpe med.

    Det er gået så godt, og vi har været så flittige og har nået meget mere end vi forventede. Planen var at nå balustrene, men da vi alle tre gik godt til den, nåede vi også en stribe vinduer og en enkelt dør og John har slebet et bord ind til dets jomfruelige indre.

    Jeg elsker at male udendørs og i sær den type arbejde, hvor man kan se, hvor man er kommet til. Og det kunne man sørme her, for vinden og solen er hård ved træværket. Jeg elsker at arbejde på en helt anden måde, end jeg gør til hverdag.

    Der har også været tid til sight seeing, så lørdag var vi om formiddagen ude at køre til Sporakulla og Breanäs.

    Samlet set har det været en skøn store bededagsferie i gode venners selskab. Nu føler jeg mig godt brugt og glæder mig til at se min seng. Jeg orker ikke rigtig mere, for kroppen er ikke vant til at blive brugt på den måde i akavede stillinger. Fredag aften var jeg bekymret for min ryg, som simpelthen ikke er for god, men fire panodiler og en god nats søvn hjalp godt.

  • 20. maj 2011

    Resultater af blogland

    Livet i blogland kan skabe resultater

    Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor jeg blogger. Nu har jeg fået et af svarene: Det skaber kontakt til andre mennesker. Jeg traf Ellen i blogland for et par år siden og siden har vi udvekslet mange kommentarer, og nu er jeg med hende og hendes man John i Sverige for at male!

    Vi har været rigtig flittige i dag og har slebet og malet alt det hvide omkring balkonen (rækværket hedder det vel) på den svenske ødegård. Da vi startede i formiddag tænkte jeg: “Det når vi aldrig på en weekend”, men pludselig gik der sport i at prøve at blive færdige på én dag – og det blev vi sørne ved fælles hjælp. Vi har gjort det godt og skabt resultater, der kan ses. Jeg er også træt i ryggen, men sådan må det nu være.

    Det er da fantastisk, at kontakter via nettet kan udvikles til at blive venskaber IRL. Da jeg tog herop 1. gang for 14 dage siden til blogtræf tænkte jeg, at det måske var lidt voldsomt at begive sig ud i et arrangement med fremmede mennesker flere dage i træk. Og nu har vi så begivet os ud i en hel store bededagsferie… Måske er jeg slet ikke så introvert og nørdet, som jeg ellers gerne beskriver mig selv?

  • 16. maj 2011

    Jeg skal male i Sverige

    Ellen og John har været så søde at invitere mig til Sverige for at male.

    Jeg elsker at male udendørs og da Ellen og John talte om, at de trængte til at få malet alt det hvide på terrassen sagde jeg straks som i sjov, at den klarede jeg lige. Efter hjemkomsten har vi så mailet sammen og fundet ud af, at de godt gider se mig i Store Bededagsferien hvis jeg kan bruge en pensel – og det kan jeg. Jeg synes, de gør mig en kæmpe tjeneste ved at tage mig med til Sverige endnu en gang, og de synes sikkert, at jeg gør dem en tjeneste ved at hjælpe med at male.

    Det giver mig yderligere den fordel, at jeg kan få taget nogle billeder med mit eget kamera. Ellen tilbød helt storladent at jeg kunne bruge hendes, men jeg synes, det er svært at tage gode billeder med andres kameraer. Fx kan jeg ikke finde ud af tage billeder med kameraer uden søger. Det er som om, det jeg fanger, altid er noget andet end det jeg ville fange og sådan skal det jo ikke være.

    Nu glæder jeg mig til Store Bededagsferien! Gode mennesker og godt selskab, samt mennesker man tie sammen med. Og de har lovet, at jeg må sove længe. Det er herligt.

  • 9. maj 2011

    Live Writer

    En af de mange fordele ved at interagere med andre mennesker er, at de ved noget man ikke selv ved = med muligheden for at lære noget nyt.

    Nu har jeg været til blogtræf i weeekenden og både Ellen og Pia påstod hådrnakkede, at deres blogliv var blevet meget lettere efter at de installerede Live Witer. Dette er derfor et testindlæg for at se om mit liv også bliver lettere Smiley, der har det varmt

    Jeg må prøve med et billede, hvor jeg altid har siddet og været imponeret over, at de andre kunne lave en funktion med klik på billedet og se det større. Ok jeg kan sætte billedet ind, men jeg kan ikke få billedet til at stå til højre, som jeg gerne vil og så få teksten til at at smyge sig omkring. Det så så nemt ud, da Ellen lige lavede en demo for mig.

    DSC_2502

    Umiddelbart går dette her ikke særlig godt – hjælp Ellen; jeg må have et brevkursus

  • 13. november 2010

    B for blog

    “B”: et bogstav med mange muligheder

    Jeg har alskens kvaler med at vælge tema for bogstav B i bogstavlegen. B inspirerer til “billeder”, “børn”, “backup” og “blog”;  sidstnævnte løber med sejren. I skal dog lige have et eksempel på billeder af børn fra Tanzania, hvor jeg netop har været. Mark er i gang med at hjælpe mig med mit galleri, så jeg kan få vist alle billederne, og jeg kan næsten ikke vente – måske barnligt?

    B for Blog: Jeg startede min første blog i maj måned 2005 og den handlede – også – om alt mellem himmel og jord. Desværre er der ikke bevaret ret mange af de første poster, for det lykkedes mig at mistet det overordnede password til mine egne poster! Først fra december 2005 er der kontinuitet i de bevarede poster. Så fulgte en række år med to forskellige blogs, fordi jeg ville holde min almindelige blog fri for slægtsforskning, og senest har jeg så i foråret 2010 fået det hele lagt sammen igen.

    Jeg prøver at holde kontinuitet i posterne, og jeg prøver at få skrevet minimum et par poster pr. uge, men det er ikke altid det lykkes. Til tider spørger jeg mig selv, hvorfor jeg blogger og bruger så meget tid på det, og svaret er vist egentlig bare, at det er det almindelige kvindelige “meddelelsesbehov”.

    Bloggen er en genial måde at formidle på, og jeg har haft meget glæde af at bruge bloggen som et ugentligt nyhedsbrev i min slægtsforskning. Før internettet var det ikke forundt hvem som helst at udtrykke sig over for en bredere skare om stort og småt, der optager en. Stort set dagligt læser jeg andres blogs og kommenterer poster hos dem, og jeg synes, det bringer mig i kontakt med mennesker på en skøn måde. Det er mennesker, jeg formentlig aldrig ellers ville have mødt, men cyberspace bringer mennesker sammen i nye konstellationer og har fx bragt mig til en lille græsk ø, som jeg aldrig ville have fundet uden Eric. Det er en myte, at internettet fjerne mennesker fra hinanden!

    Mine poster er for tiden ca. 300 ord lange (dette indlæg er en undtagelse), for det er min fornemmelse, at de godt 300 ord er det mine læsere trives med, og jeg vil gøre rigtig meget for at holde på mine trofaste læsere. Man skriver jo trods alt ikke bare “ud i luften”, men til dem man ved kommer igen og igen – og for disse skal der gøres noget særligt.

    Lige nu har jeg i alt 1.700 kommentarer; heraf er halvdelen mine egne svar på andres kommentarer. Det vil sige, at lidt over 800 gange er der mennesker, der har orket at sætte sig til tastaturet og at forholde sig til det skrevne ord. Det er jeg rigtig glad for. Kommentarer betyder alt for en blogger – så ved man, at der er nogle i den anden ende.

  • 13. maj 2010

    Skals Pc Service

    Dette er en reklame.

    Hvis du en dag vil oprette en WordPress-blog eller flytte din WordPress-blog til din egen host og behøver hjælp til at få det hele til at køre hos dig selv, incl. importen af alle dine gamle poster, og incl. at tage hånd om sikkerhedsaspekterne evt. fra et helt andet blogging-system, vil jeg gerne varmt anbefale Skals Pc Service ved Michael Grove.

    Det skyldes ham, at jeg har nu fået min to blogs samlet i een – han har arbejdet mere tålmodigt med mine gamle blogposter på Nucleus-bloggen, end jeg nogensinde selv villle have gjort. Jeg tror ganske vist ikke, at han vil tilbyde at flytte 300 poster fra en Nucleus-blog en gang mere, for det endte med at bllive en manuel proces med kopier og sæt ind…

    Vi har kommunikeret rigtig godt lige fra den første kontakt via mail. Jeg har hele tiden været godt orienteret om, hvad problemerne var og hvor langt han var nået. En blog lægger man ikke i hånden på hvem som helst; der er behov for, at man føler sig tryg ved, hvad der sker med den del af ens hjerteblod, der ligger i fem års blogging. Jeg har været yderst tilfreds med Michaels arbejde og løbende statusmeldinger. Super service Michael – du er helt fantastisk (jeg gætter på at du læser lidt med her)!

    Til december har den nu samlede blog sin 5-års fødselsdag – og det vil blive fejret på en eller anden vis. Jeg havde helt glemt, at det var så længe siden, jeg startede den 1. blog – og nu er det sjovt at se tilbage på de første poster. Der er et langt “dødvande fra 10. maj 2005 til december 2005 og ved nærmere eftertanke stammer det vist fra engang jeg mistede et af de der R/()”rewoåYd9023-kodeord, som det var mig fuldstændig umuligt at genskabe, så der røg posterne fra fem måneder. Jeg havde simpelthen låst mig selv ude. Nuvel jeg var heller ikke så flittig dengang – alligevel var det ærgerligt. I mellemtiden har jeg lært en hel masse om backup og sikkerhed :-)

← Older Entries