• 19. september 2010

    Udgående mail virker ikke

    Pludselig kan jeg ikke sende e-mails.

    Da jeg lever af at skrive e-mails, kan der gå lang tid i mellem jeg sender en hjemmefra – op til flere dage faktisk. I går konstaterede jeg, at jeg pludselig ikke kan sende e-mails længere. Der tænkte jeg, at det nok var forbigående, i dag er jeg holdt op med at tro, at det går over af sig selv. Altså i gang med kampen mellem TDC og mit webhotel. TDC vil sige, at det ikke er deres problem, og mit webhotel vil sige, at problemet ligger hos TDC. Jeg hader det allerede på forhånd!

    Når jeg forsøger at sende en e-mail, får jeg en besked, der leder til denne side hos TDC; problemet er bare, at jeg ikke sender e-mails via TDC! Jeg bruger mit webhotels udgående postserver og jeg har ikke ændret på indstillingerne, siden den dag jeg med sikkerhed ved, at det senest fungerede, og det var den 14. august. Faktisk har jeg ikke rørt ved indstillingerne siden jeg flyttede til mit nuværende webhotel i marts/april måned. Det eneste, jeg kan forestille mig, der kan være sket, er, at der er kommet en opdatering af mit e-mail-program Thunderbird, som på en eller anden måde har kastet grus i maskineriet.

    Nu har jeg skrevet til Gigahost, hvor jeg har mit webhotel, og jeg håber, de kan/vil hjælpe, for ellers ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg kommer videre. Problemet med de billige webhoteller er, at der kan gå lang tid fra man henvender sig, til de svarer. Det er klart, man får, hvad man betaler for – men hvor ville det være rart, hvis man kunne ringe til dem eller vidste, at man fik svar på 5-10 minutter. Det føles så amputeret ikke at kunne i kontakt med omverdenen via e-mail.

  • 17. september 2010

    Gang i sproget

    “Gang i sproget” er navnet på en kampagne

    I ugens løb er der skudt en kampagne i gang, der hedder “Gang i sproget”. Jeg har sakset lidt fra hjemmesiden:

    Kampagnen skal skabe større bevidsthed om hvad et sprog er, hvilken betydning det har for den enkeltes personlige, sociale og kulturelle udvikling, samt hvorfor og hvordan sproget forandrer sig.

    Kampagnens hovedbudskab er at:

    • sproget er vigtigt for os alle
    • viden om sproget øger glæden ved at bruge det
    • sprog er sjovt

    Hjemmesiden er et led i kampagnen og her kan man blandt andet teste sin sprogalder. Jeg har prøvet testen et par gange og er kommet frem til at jeg er “Skinddød” og har en sprogalder på 80+. Det ville glæde mig, om nogle af mine læsere har mod på at gennemføre den samme test og fremlægge resultatet her – jeg vil så nødig være alene om at være skinddød og 80+.

    Lad det være sagt straks: jeg synes, det er en frygteligt dårlig test :-) Mange af de svarmuligheder, der er til de enkelte spørgsmål, er komplet uforståelige, og jeg kan slet ikke forestille mig, at der findes mennesker, der taler sådan. Når en række svarmuligheder er uforståelige, vælger man naturligvis blandt de forståelige, om det så er “Undskyld, men tager De imod en Rigsdaler” (eller hvordan det nu var formuleret).

  • 18. juni 2010

    Pendulord

    Pendulord hedder de – dem jeg mener, folk bruger forkert

    Kristeligt Dagblad har hver fredag en lille artikel om sprog på bagsiden af første sektion. I dag handlede den om “pendulord” som jeg slet ikke vidste kaldtes sådan, men det er altså dem, jeg mener alle andre mennesker bruger forkert. Pendulord er i følge artiklen ord (og vendinger), der afhængig af ens egen alder bruges med fuldstændig modsat betydning. Disse ord er karakteriseret ved, at brugeren normalt kun kender, accepterer og anvender ordene i én af betydningerne. Jeg er altså en typisk pendulordbruger. Der nævnes i artiklen nogle eksempler:

    Forfordelt: Jeg mener ganske bestemt, at den der er blevet forfordelt er blevet snydt, eller i hvert tilfælde ikke helt fik det, der tilkom ham. I dag kan vendingen dog lige så vel betyde, at han fik mere end der tilkom ham. Jeg vænner mig aldrig til den nye brug!

    Bjørnetjeneste: Jeg synes, jeg gør nogen en bjørnetjeneste, når jeg i realiteten slet ikke gør dem en tjeneste. Nutidigt sprogbrug vil derimod være, at her er tale om en kæmpe stor tjeneste. I artiklen nævnes det, at det kan hænge sammen med DRs “Bamse og kylling”, hvor alt hvad der var stort og godt hang sammen med netop Bamse.

    Klokken er godt 8: Endelig falder jeg i følge artiklen i den yngre lejr! Det er nemlig sådan, at yngre mennesker vil mene, at hvis klokken er godt 8, så er klokken lidt i/knap 8, mens ældre mennesker vil mene, at så er den lidt over 8. Lad os ikke lave en aftale til klokken godt 8 uden først at have udvekslet fødselsår :-)

    Patetisk: Hvis jeg siger, at jeg finder noget patetisk (det er nu ikke ord jeg sådan går rundt og bruger til hverdag) ville jeg mene, at det var højtideligt eller højstemt. I moderne sprogbrug betyder det lige omvendt nærmest ynkeligt.

    Op ad bakke: Når jeg siger, at et eller andet er op ad bakke, vil jeg typisk henvise til en bøvlet og besværlig proces, der næsten ikke er til at komme igennem. “Nyere mennesker” mener, at det er et eller andet, der giver gode resultater. Løbetræningen fornægter sig ikke – det er sundt og nærende at løbe op ad bakker?

    Jeg morer mig tit over sproglige finurligheder, men disse, hvor man nærmest kan aflæse dåbsattesten samtidig, har jeg måske et lidt mere anstrengt forhold til.

  • 28. maj 2010

    Brugervenlighed og sprog

    Brugervenlighed og tilgængelighed

    Når man tale websiders brugervenlighed (Eng. Usability) mener man et eller flere af følgende fire punkter:

    1. Websiderne kan bruges med udbytte af målgruppen
    2. Websiderne kan bruges af alle i målgruppen (for så vidt de overhovedet er på nettet)
    3. Websiderne er lette at bruge
    4. Websiderne er tilfredsstillende at bruge for målgruppens medlemmer

    Kilde: Jørgen Farum Jensen “Webdesign – illustreret håndbog” 2. udgave, side 194

    Det interessante er, at 1. og 4. punkt handler om sidernes tekst og billeder. Jørgen Farum Jensen er – sammen med Jacob Nielsen – min webguru. Hos ham læste jeg mig i sin tid til, hvordan man skriver en hjemmeside fra grunden; hos ham lærte jeg, at ting ikke nødvendigvis skal hoppe og danse, bare fordi de kan.

    Mange af mine poster på bloggen handler netop om sprog og sprogligt udtryk på internettet og det er pudsigt nok også disse poster, der får flest kommentarer, fx denne (uden at jeg dog har udsat det for en egentlig analyse). De fleste af mine læsere, der kommenterer, er enige med mig i, at det i sig selv er en kvalitet at kunne formulere sig nogenlunde korrekt på skriftligt dansk.

    Der er dog også en anden tendens i kommentarerne til sprogposterne: det virker til tider som om, nogle mener, at jeg begrænser andres ytringsfrihed ved at mene, at man gerne må være omhyggelig med det man lægger ud på nettet. Jeg står dog ved mit – nok lidt – elitære synspunkt! Vi har det vidunderlige internet, vi kan sige og skrive, hvad vi mener, men lad os dog prøve at gøre det nogenlunde korrekt. Så svært er dansk heller ikke.

    Jeg færdes mange steder på nettet og er til tider (stadig) lidt rystet over kvaliteten af de indlæg, jeg ser. Bogstavering og tegnsætning er ofte helt hen i vejret; jeg har tillige bemærket, at der ikke er så meget “høflighed” på nettet. I mange fora, hvor man fx kan få hjælp til alt muligt, lægges der ikke så meget som en tak, når en hjælper har hjulpet – eller måske rettere har hjulpet efter selv at have dechifreret, hvad spørgsmålet i det hele taget var.

    Jeg blev inspireret til denne post med udgangspunkt i arbejdet med at validere mine sider, for valide sider er også et aspekt af brugervenlighed og tilgængelighed. De valide sider hører til tilgængelighed (Eng. Accesability), og når man nu har et budskab, vil man jo gerne have det ud til flest muligt. Et eksempel er, at man altid bør huske at skrive en tekst til billedet i ALT-tagget, for det er dette tag, der bliver læst op af blindes talemaskiner.

    Min egen udvidede fortolkning af tilgængelighedsaspektet er, at Google bedre kan tilgå valide sider end invalide sider. Om det faktisk er sådan ved jeg ikke, men ellers mener jeg, det burde være sådan. Der burde være lidt bonus til os, der prøver at kode efter standarderne.

    Og for nu at foregribe begivenhedernes gang: Jeg siger ikke, at jeg er perfekt hverken til at kode eller til at behandle sproget, men jeg har gjort mig den umage at forsøge, jfr. W3s formulering:

    To show your readers that you have taken the care to create an interoperable Web page, you may display this icon on any page that validates. Here is the HTML you could use to add this icon to your Web page.

  • 21. maj 2010

    Synes og syntes

    Valsølille er dygtige – til at presse frugt.

    Irmas lille blad “Irma krydderiet” rummede denne gang en annonce fra presseriet Valsølille, der laver den skønneste frugtjuice, men annoncer kan de ikke skrive. Jeg læser ikke for at finde fejl, men de springer mig i øjnene.

    Jeg undrer mig over, om korrekturlæsning er gået af mode. Sidder enhver, der skriver, helt alene og gør det så godt som vedkommende kan og derefter går teksten ukritisk og ulæst gennem alle de følgende led i produktionsprocessen?

    Det første, der sprang mig i øjnene, var klassikeren, at man ikke (længere) kan kende forskel på “synes” og “syntes”. Ufatteligt mange mennesker skriver “syntes”, der er datid, når de mener “synes”, der er nutid. Her skulle have stået “Fordi vi synes…”. Sætningen giver slet ikke mening i datid.

    Skulle jeg have formuleret annoncen havde der stået:

    Fordi vi synes, juicen skal drikkes nypresset, presser vi frugten, dagen inden vi leverer til butikken. På denne måde er juicen tættest muligt på at være hjemmepresset.

    Der kan ofte vindes en del ved sproglig opstramning og lidt korrekte kommaer. Nu ved jeg godt, at vi danskere snart slet ikke kan finde ud af at sætte kommaer og at kommastriden aldrig vil høre op, men kommaet “… så tæt på, at være hjemmepresset…” er – uanset hvilken kommaskole man bekender sig til – helt sikkert forkert.

    Selv prøver jeg på at sætte grammatiske kommaer, fordi det med at finde udsagnsled og grundled og at sætte kryds og bolle nærmest er opereret ind i rygmarven på min generation. Jeg er dog godt klar over, at mange af os “traditionalister” blot tror, vi kan sætte korrekte kommaer – men i realiteten kan vi ikke.

  • 20. maj 2010

    Fantastisk skilt

    Jeg skulle ned til cykelhandleren for at betale min regning på kun 50 kr. Der var låst, for jeg kom lidt i 10, og de åbner først klokken 10:00, så jeg fordrev ventetiden med dette herlige skilt. Jeg lader det tale for sig selv, for jeg kan ikke gøre det bedre, end det selv kan.

    Hvordan det egentlig gik, og om det i dag var ejeren selv, der var til stede, kan jeg desværre ikke fortælle, for klokken var 10:05 var der stadig ikke kommet nogen for at låse op, så jeg puttede pengene ind ad brevsprækken og håber, at det er evident, at netop 50 kroner er fra mig.

  • 18. maj 2010

    -agtigt

    Alting er blevet -agtigt

    Alle siger det; unge, midaldrende og gamle, mænd og kvinder, smarte og mindre smarte, dem med lange uddannelser og dem med korte uddannelser. Alle putter endelsen -agtigt på stort set hvilket som helst ord. Hvis et menneske har overskud, er han eller hun “overskudsagtig”, hvis en ryger står ude i regnen og ryger er det “synd for dem-agtigt” (hørt her til morgen).

    Jeg tror, det er endnu en angloficering-agtig :-) ting, der har sneget sig ind i det danske sprog. På engelsk kan man nemlig godt sige en hel masse ord og sætte “like” p. Mit engelsk er dog ikke helt godt nok til at jeg kan vide, om det virker lige så dumt på engelsk som på dansk, men jeg synes ikke, det er så galt på engelsk.

    Men måske tager jeg grueligt fejl. På dansk kan man legalt sige “amatøragtig” og jeg troede, det hed “amateurlike” på engelsk. Googles oversætter mener, det hedder “amateurish”. Så måske kan vi slet ikke skyde al vores -agtig ind under, at det så er sådan lidt engelskagtigt, og at vi bliver lidt smartagtige ved at tale sådan.

    Måske er det simpelthen bare sådan dårligt sprogagtigt :-)

  • 21. april 2010

    Kan ingen mere?

    T-problemer!

    Jeg har undersøgt markedet for mobilt bredbånd og har besluttet mig for Oister, der ser ud til at rumme den rette kombination af dækning og pris. Altså “altid på nettet” hvor som helst til en over- og gennemskuelig fast pris pr. måned.

    I forbindelse med mine undersøgelser faldt jeg ved Gud over en side, der helt konsekvent kalder sig billiginternet.dk.

    Jamen lige som det gratis internet i S-toget og i bussen hedder “frit internet” hedder det altså også billigt internet. Hvorfor pokker er der dog ikke længere nogen, der behersker det danske sprogs mest elementære regler herunder hvad man stiller op med henholdsvis et n-ord og et t-ord. “Billig internet” svarer jo fuldstændig til at sige “Se hvad jeg fandt på netten i dag”. Argh!

    Og mere i sproghjørnet: Jeg besøger ofte siden newz.dk, der rummer allehånde nyheder fra IT-verdenen. Vurderet ud fra sproget i kommentarerne er jeg formentlig ca. 20 år for gammel til at komme på den side jævnligt – og der ser man virkelig, hvor dårligt mange mennesker formulerer sig – og jeg gætter på, at det skyldes deres unge alder, men det ved jeg reelt intet om. Jeg har tilladt mig at sakse lidt fra dagens debat – hvor I selv må gætte på, hvad der i virkeligheden skulle stå:

    de har nogle fårked op betingelser, men havde nået her i dag hvis ikke for deres forretnings politik!

    …gøre iphonen til en platform hvor åbne webstandarter florerere…. Men hvis man insistere på at rigt medie inhold skal ha adobe flash mærke på så er man adobe fanboi ikke Apple fanboi…

  • 27. marts 2010

    Hvor klager man?

    Der er en grund til, at jeg har frasagt mig reklamer

    Det orange skilt til højre har teksten “Reklamer og gratis aviser Nej Tak”.

    Et sådant skilt har jeg på min postkasse nede i opgangen, og det betyder sådan set, at jeg under ingen omstændigheder vil have alt det skidt og skrammel. En blandt mange årsager er, at jeg ikke vil være med til at belaste miljøet unødvendigt. Jeg har taget stilling og håbede dermed på, at jeg kunne give mit lille bidrag til, at der skulle trykkes og omdeles mindre skidt og skrammel.

    Skiltet virker næsten… Det betyder, at jeg ganske rigtigt ikke får skidt og skrammel leveret i min postkasse men under min postkasse. På billedet man se hvordan. Når nu buddet står der med et sæt for meget, så smider han det altså bare på gulvet – og dermed har jeg alligevel ikke bidraget til en renere verden.

    Er der nogen der ved, hvor man klager?

    Billede af Reklamer nej tak uden virkning

  • 15. marts 2010

    Gouda dog…

    Inkonsekvent forkert!

    Jeg skulle lige beregne, hvad en afbestillingsforsikring kan koste, men jeg blev distraheret af, at man hos Gouda ikke kan stave til “annullere”.

    Det går dog heldigvis bedre længere nede på siden…

← Older Entries