,

Anders Agger

Anders Agger

Jeg ser næsten aldrig TV, fordi jeg stort set ikke kan, men Anders Agger kan fastholde på min koncentration. Jeg glæder mig til at fortælle det til Pernille i DPC.

Jeg har altid godt kunnet lide Anders Agger, der med skjorten ud over bukserne og det halvlange hår forstår at spørge mennesker om det allersværeste – og så endda også få et svar! Det er der ikke mange, der evner.

Han har tiden og roen til at lave godt fjernsyn!

Her til aften faldt jeg over serien “Indefra med Anders Agger”, som starter med historien om en kvinde med en kræfttumor i hjernen. Det var værd at se. Livets store spørgsmål: død eller levende? Hendes og familiens overvejelser om, hvorvidt hun skulle lade sig operere eller ej. Ville hun efter operation nummer to vågne op og have mistet talens brug og ikke kunne gå?; for sådan gik det efter den første operation. Dø af kræften eller ende på hospice uden at kunne noget. Det er ikke noget let spørgsmål. Det fine ved udsendelsen var blandt andet, at børnene og ægtefællen deltog med alle deres tvivl og al deres angst. Hvordan beslutter man dog den slags?

Afsnit to var knap så interessant, idet vi var på besøg hos Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk. Virksomheden er veldrevet, får fine børsnoteringer mv. – men der er selvfølgelig ikke den samme inderlighed over den slags, som over en tumor i hjernen.

Men jeg vil smutte videre til tredje afsnit…

6 Svar
  1. Madonna
    Madonna siger:

    I dag, hvor alting skal gå så stærkt, er typer som Anders Agger, Troels Kløvedal o.lign. en ren lise for sjælen, hvor man kan føle roen og nærværet.

    Agger var også manden bag en udsendelse fra et hospice, hvor man fulgte meget forskellige personer på et hospice, hvor man også mærkede hans ro og følsomhed.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Madonna

      Ja du har helt ret i det med hans “langsomhed” – det er også den, jeg holder af.

      Faktisk så jeg vidst også udsendelsen fra et hospice, og den var også dejlig.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Der kom du mig i forkøbet! Jeg har gået og tumlet med et indlæg til hr Aggers pris. Men det kan nu godt være, jeg skriver det alligevel. Jeg synes, det er noget af det bedste danske TV pt. Lige fra “Indefra”- serierne til de mere underholdningsprægede udsendelser, han har lavet sammen med Anne Hjernøe, så er det nærværende, i passende tempo og nede på jorden.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Du har ret: “nærværende, i passende tempo og nede på jorden”; det er en god karakteristik. Og selvfølgelig skal du skrive dit indlæg under alle omstændigheder.

      Jeg så en enkel af “Anders og Anne i USA” hed det vist, men det var ikke lige noget for mig.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.