by Stegemüller on 9. september 2010
in Job
Jeg må i gang igen! Bloggen har været stille henover sommeren, for jeg synes ikke, jeg rigtig har oplevet noget, der var værd at dele med jer andre. Men nu vil jeg forsøge mig igen og håber at kreativiteten og idérigdommen har haft godt af en sommerpause.
Jeg sidder på arbejdet og stirrer på en webside, der meddeler følgende:
”Problemer med Outlook
Opdatering: Der er alvorlige tekniske problemer med de IT-systemer der håndterer Outlook. Der er stadig ikke nogen tidshorisont, men ekstern tekniker afventes.”
Mit arbejde med support foregår alt sammen via e-mail, for jeg kan ikke lave telefonsupport. Jeg evner det ikke. E-mailen kører i Outlook, når det ellers kører, og det betyder, at jeg intet har at lave lige nu – og der ser ikke ud til at være bedring på vej. Det er næsten rystende, at alt kan sættes i stå på grund af et problem med Outlook; så går det op for én, hvor sårbart hele systemet i virkeligheden er. Alt, der er vigtigt, foregår i dag på mailen. Det er mange år siden, man tømte dueslaget et par gange om dagen og hev dagens post ud af hyttefadene; til tider ønsker jeg mig tilbage til dengang.
To uger går alt for hurtigt!
For første gang nogensinde var min arkivtur til Viborg et flop, for jeg fandt slet ikke noget af det jeg kom efter. Jeg skulle finde skifter efter flest muligt af mine direkte aner Nørvang-Tørrild Herred, men en reol var defekt, så arkivets medarbejdere kunne ikke komme ind til “mine” arkivalier.
Jeg havde lidt mere i ærmet: Morfars søsters ophold på “Folkekuranstalten Hald Ege” i 1938 måtte jeg da så kunne finde noget om. Det var imidlertid en privat organisation under Røde Kors og de har ikke pligt til at aflevere, så det vides ikke, om der findes bevarede patientjournaler. Hvis de finde er de under alle omstændigheder ikke i Viborg.
Sidste skud i bøssen: Mormors søsters mand døde på “Vejle Fjord Sanatorium” i 1945. Her var afleveret arkivalier, men registraturen var tom fra 1942 og frem.
Jeg fandt lidt småting her og der, men slet ikke hvad jeg kom efter, og den sidste dag jeg havde i Viborg gik jeg end ikke hen på arkivet, for jeg havde ikke noget at lede efter. I stedet fik jeg for første gang set lidt af byen og den smukke domkirke med Joakim Skovgaards fresco-malerier. Det er første gang, jeg har været så uheldig med et arkivbesøg, men en gang skal selvfølgelig være den første.
Der var helt anderledes pletskud på Vestjyllands Højskole i Velling ved Ringkøbing, hvor jeg var på “Med dine drømme som vejviser” ved Brita Haugen. Jeg kan som regel slet ikke huske, hvad jeg drømmer, jeg kan ikke tegne en tændstikmand og danse kan jeg heller ikke – og man skulle det hele, så jeg har i den grad udfordret mig selv. Den kvinde er formidabel til at lede en proces, hvor selv jeg pludselig både drømmer, maler og danser! Brita Haugen underviser ud fra C. G. Jungs principper og pludselig kommer jeg hjem og ved lidt om “det kollektive ubevidste” og andre ret abstrakte begreber, som er virkelig langt fra min hverdag.
At begynde at drømme og at arbejde med drømmene er at få kontakt til sin underbevidsthed og til myter og ritualer, og jeg må sige, at jeg er så begejstret for hele dette – hidtil ukendte – univers, at jeg har lyst til at tilmelde mig Brita Haugens uddannelse “Myte – Dans -Ritual”. Jeg kender stort set ikke til myter, men jeg kan godt se sammenhængen til mit eget liv og til min egen indre kraft i det vi har fået præsenteret i ugen, der gik. Det har alt sammen givet lysten til at arbejde videre. Indtil videre har jeg besluttet at prøve at være åben overfor det underbevidste ved i det mindste at skrive drømmene ned – og der ligger allerede en notesbog ved sengen.
Jeg synes kort sagt, at jeg er blevet beriget af at tage på højskole – helt i Grundtvigs ånd. Nu venter hverdagen, og jeg synes måske nok, at ferien er gået lidt hurtigt, men det gør ikke så meget, for der venter en uge i Grækenland sidst i september.
