Tilbage til start

by Stegemüller on 18. januar 2010

in Forbruger,Service

Samsung SyncMaster P2370Spillede du også Matador med din far og/eller mor?

Hvis du kan svare ja, så kender du helt utvivlsomt situationen med kortet “Gå tilbage til start” eller “Ryk direkte i fængsel”…

Jeg er rykket tilbage til start, for den flinke unge mand fra Datatel er lige gået med min pc og tastaturet. Kun skærmen er tilbage. Inden han kom, havde jeg på lavet en liste med problemer – og dem prøvede vi at genskabe sammen. Nogle kunne vi genskabe, andre ikke – men så opstod der “heldigvis” bare nogle nye. Han brugte godt og vel en ½ time på det, hvorefter han konkluderede, at han ville tage den med sig. Det er jeg godt tilfreds med, når skidtet nu ikke virker.

Han var dog meget optimistisk, og mente, at den skulle de nok få til at spille. Efterhånden har jeg det sådan, at jeg vil se det, før jeg tror det. Så jeg er nu rykket tilbage til start og gået direkte i fængsel!

Det er lidt pudsigt at tænke sig, at hvor man i gamle dage var helt elendig, når fjernsynet gik, så er det i dag pc’en, der er omdrejningspunktet. Man kan jo stort set intet, når den er i udu. Jeg vil så undlade at belemre mine kære læsere med, at jeg muligvis også har et problem med mit TV… “Livvagterne” og “Barnaby” var fyldt med det man i gamle dage ville have kaldt “atmosfæriske forstyrrelser”, men jeg tror ikke, man bruger den slags mere – det lignede grangiveligt bare sådanne.

Leave a Comment

Previous post:

Next post: