En af de ting mennesker tit har vanskeligt ved at modtage er ros!
Jeg blev alligevel rigtig glad, da jeg talte med en af de helt store bidragydere til Projekt Nygårds Sedler i telefonen, fordi hun helt uden videre sagde, at det havde været så dejligt nemt at komme med som indtaster, fordi indtastningsskemaet og vejledningen var godt evalueret og gennemtestet, da vi gik live i december 2008. Det var lige til at gå til, da vi gik live.
Dette er altså et stort og velfortjent klap på skulderen til Arne Feldborg, Gerda Svane og Doris Thing!
Jeg vil også gerne afsløre, at det at taste de første 40.000 sedler, som vi havde, da vi gik live, var en ordentlig mundfuld. Jeg sad mangt en aften og tænkte på, om vi i projektgruppen nu ikke havde taget munden alt for fuld? Havde vi virkelig slået større brød op, end vi kunne bage?
Vi havde hele tiden haft det håb, at der kom nogle stykker til, som ville give en hånd. Men vi havde da ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at der vil komme så mange bidragydere til, som ville gå ind i det med en så stor ildhu, som den vi har set.
Efterforløbet har også vist, at vores bidragydere har en stor sans for kvalitet og sætter en ære i at aflevere et så godt produkt, som det overhovedet er muligt. Det forlyder fra Arne, at korrekturen er gået rigtig rigtig godt, både den systematiserede del, som Arne har lavet redskaber til, samt den almindelige løbende kontrol. Der løber dagligt mange poster ind med rettelser. Sådan venner – vi er nogle, der kan det med det lange seje træk!
Lige omkring den 1. februar afleverer Arne vores arbejde til DDA. Til den tid kan vi læne os tilbage – eller måske rettere tage fat på vores egen slægtsforskning igen. Det glæder jeg mig personligt meget til. Der er mange døde, der skal ses efter i sømmene, og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det sådan. Det er bare ikke muligt at gå halvvejs helhjertet ind i et projekt – og det er jo gammel børnelærdom, at når er begyndt på noget, så skal man også gøre det færdigt. Og det har vi gjort!
